Hvor meget skal jeres mand med til....

Hej Piger.
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvor mange undersøgelser og scanninger jeres bedre halvdel skal med til.
Hjemme hos os har det været lidt svært. Min kæreste vil helt sikkert gerne med til scanningerne og selvfølgelig også følslen. Hvor JM vil han gerne tage med til for min skyld.
Dog står vi i den situation, at han har fået en STORT projekt i Kina og skal derfor rejse derover rigitg meget det næste lange stykke tid. Sikkert også efter følslen. Vi har selvfølgelig snakket om det, også inden vi blev gravide, da vi viste at vi kunne komme ud for den situation.
Den gang inden graviliteten var en realitet, snakkede vi om at jeg måtte tage min mor med til scanningerne og så kunne vi selv betale os for en ekstra scanning, hvor han så kunne komme med. Det har jeg det fint med, selvom jeg helt ville have kærensten med.
Men nu sidder jeg og synes det er lidt mærkeligt at skulle møde op helt alene flere gange. Vi skal til den første scanning mandag den 24. august, hvor han har flyttet en rejse (hvilket ikke har været nemt) for at komme med. Ugen efter skal jeg så til første JM, hvor han så ikke kan komme med.
Måske lyder det lidt overdrevet og måske skal jeg ikke tage det så tungt. Men jeg kan afligevel ikke lade være med at tænke, hvad nu hvis undersøgelserne viser at der er noget glat. Vil jeg så kunne klare både at få beskeden alene, men også være alene dagene efter den dårlige bested. Hvordan vil jeg reagere.

Jeg tror selv at jeg tænker meget over dette, da jeg bror og svigerinden har været meget igennem og mistet. Men vi har også vennepar, hvor graviliteten ikke er gået som forventet.

Det skal lige siges, at jeg har et rigtig godt forhold til min mor og hun vil helt sikkert være der for mig i det omfang hun kan. Vi bor dog meget langt fra hinanden og hun vil af pratiske oversager ikke kunne være hos mig på 10 min.
 
Men hvad gør I  og synes I at jeg tænker for meget over det?

Venlig hilsen Rikke

Jeg synes ikke du taenker for meget over det. Det er sikkert noget du ikke kan kontrollere alligevel hvor meget og hvor lidt du taenker over det. Det er helt naturligt at vaere bekymret og taenke en masse tanker under en graviditet.

Jeg havde min mand med til de fleste undersoegelser ved vores foerste barn og kun de store (12 og 20 uger) ved vores 2. barn. Samt selvfoelgelig foedsler. Og det var helt fint at vaere til jordmoder alene for mit vedkommende.

Hvis du kan, saa synes jeg du skal nyde de undersoegelser han kan vaere med til, og ogsaa nyde at du kan glaede din mor ved at invitere hende med til nogen af dem, isaer nu I har et godt forhold. Og din mand goer jo vitterligt meget for at vaere med til dem han kan, det er ikke bare uinteresse.

Saa fokusér paa det positive, og lad vaere med at taenke for meget paa der kan vaere noget galt. Selvom jeg ved det kan vaere svaert. De fleste gange gaar det jo heldigvis godt og helt efter bogen.

Og tillykke med graviditeten.

Trine

Min Kæreste har været med til alle scanninger og skal selvfølgelig også med til fødslen.
Han var med til første besøg hos JM, men vi syntes ikke det er nødvendig at han tager fri fra arbejde for at være med til de sidste, for det er jo stort set bare en samtale som han måske ikke får så meget ud af.
Jeg havde også min mor med til MD scanning og der var en rigtig dejlig oplevelse at dele med hende, så jeg syntes hvertfald også at du skulle tage din mor med til de scanninger som din mand ikke kan komme med til. Det er jeg sikker på hun vil blive glad for nu når du skriver at I har et godt forhold.

Ligesom Trina, tror jeg man skal prøve at lade være med at tænke på det negative og bare glæde sig over sin graviditet og så håber på det bedste.

Held og lykke til dig

Min kæreste skal naturligvis med til scanninger og fødsel. Han må selv bestemme om han vil med til jordemoder. Sidst jeg ventede mig var han slet ikke med til jordemoder, og det generede mig virkelig ikke. Heller ikke alle lægeundersøgelser. Han får af vide at han til enhver tid er velkommen, men at han selv må bestemme. Sidste gang tror jeg problemet var et travlt job med faste rammer - nu har han et andet job hvor han selv disponerer over al sin tid, så tror han vil mere med denne gang. Men det eneste jeg VIL have ham med til er scanninger og fødsel - som han selvfølgelig heller ikke ville undvære

Lise 11+1

Alt hvad han har lyst til.

Pt vil han gerne med til det hele, men det kan være han skifter mening senere, hvis det bliver for kedeligt. - Men ligesom Lise skriver, så har han ikke noget valg ved scanninger og fødsel

Laura

Hejsa:0)


Hmm, jeg vil ikke mig til dommer for om du tænker for meget over tingene´, det mener jeg generelt aldrig man kan gøre, da man altid kan blive klogere af sine egne tanker. Det eneste jeg vil sige, er jo, som du selv skrive i har snakket om, at i vidste i kunne ende i denne situation:0)

I min første graviditet, var jeg ganske alene, faderen var og er slet ikke inde i billedet. Jeg var til alle undersøgelser og scanninger selv. Scanningerne synes jeg var lidt ensomme, men jordemoder, lægebesøg og fødselsforberedelser tænkte jeg aldrig over det:0)

Nu venter jeg mig igen. Denne gang har jeg en skøn mand at dele det med, men da vi bor i Viborg og han arbejder i Esbjerg, så bliver jeg også alene om tingene her. Han tager fri til scanninger, men jordemoder osv klarer jeg selv, hvilket er helt fint med mig.

Fødslen skal min mand helt klart være med til, og jeg ved at der er ikke noget han hellere vil:0)

Jeg vil ønske dig held og lykke, og håber at du og din mand finder lige den løsning der passer dig. Husk at nyd det, også selvom du skal afsted alene:0)

Knus fra mig