Da Oskar kom til verden d. 7/8 -09

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

991 visninger
2 svar
0 synes godt om
15. august 2009

Knudsen

Vil også lige dele min fødselsberetning med jer.

Det hele starter ca. kl. 3.30 natten til d. 7/8, hvor jeg vågner ved en mærkelig fornemmelse i maven (og tænkte var det en ve?).. Ville lige gå på toilettet og pludselig begynder det bare at rende ud af mig. Da jeg sætter mig på toilettet stopper det igen og jeg tænkte om jeg nu havde tisset i bukserne.. Da jeg rejser mig igen begynder det at dryppe og jeg er ikke længere i tvivl, det er vandet der går. Jeg går i seng igen med et bind på, dette må jeg dog hurtigt op og skifte gentagne gange. Stille og roligt begynder veerne, men er meget uregelmæssige, så jeg forsøger at få sovet lidt.
Kl. 4.30 vækker jeg Ronni og siger, at han måske snart skal op i bad, så han kan være klar, når vores datter vågner.
Kl. 7 er veerne ved at være tiltagende med ca 5 minutter imellem og af ca 1 minuts varighed. Jeg går i bad for at se om det sætter lidt gang i det.
Kl. 7.30 bliver vores datter afleveret i dagpleje med aftale om, at bedsteforældrene henter, hvis vi er forhindret..

Ved otte tiden er det ved at være god bid i veerne, så jeg ringer ned til fødegangen for at fortælle at vandet er gået. Her er det min egen jordemoder der tager telefonen og spørger om jeg ikke vil ind til tjek. Vi aftaler, at vi vil komme om 1 time til 1½, da jeg føler, at jeg stadig har styr på det derhjemme.
Ca. halv ti kommer vi ned på fødegangen og bliver modtaget af min jordemoder og en jordemoderstuderende som undersøger mig og konkluderer til min store overraskelse, at jeg er 3-4 cm åben. Mens hun undersøger mig indvendig begynder vandet at rende igen i store mængder. Der er vand på briksen, gulvet og det bliver ved med at rende..
Jeg skifter tøj og kommer ned i fødestuen med badekar, da jeg gerne vil bruge det som smertelindring. Pga den voldsomme bristning fra første fødsel er det ikke optimalt at føde i vandet.
Jeg har stor overskud imellem veerne og endda overskud til small-talke.. Kan ikke forstå at det ikke skal gøre mere ondt.
Men så pludselig begynder det at tage voldsomt til og jeg går i bad ved ti tiden som smertelindring. I brusebadet for jeg tiltagende smerter både fortil og i lænden, så de begynder at gøre badekarret klar.
Omkring kl ellve kommer jeg i karret, hvor Ronni i veerne samtidig bruser mig fortil. Ca. kvart i tolv går min jordemoder og den studerende til frokost, for at nå det inden jeg føder.
Kl. kvart over tolv kalder Ronni efter dem, da det pludseligt presser ved endetarmen.. Jeg bliver undersøgt og er nu 6-8 cm åben og han står nu meget dybt.
Jordemoder studerende råder mig til at komme op af karret, så jeg ikke føder i vandet.
Nu gør det bare HERRE NAS .. Jeg har godt fat i Ronni's hånd og klemmer godt til i veerne.. Da jeg bliver undersøgt igen er jeg nu 9 cm åben, men har stadig en sprød kant så jeg må ikke presse hvis jeg for trang til det.
Kort efter kommer presse trangen og jordemoder studerende prøver om hun kan skubbe til kanten mens jeg presser, men den er for sprød, så jeg må igang med at gispe.
Nu er smerten så intens, at jeg har lyd på, jeg kan slet ikke lade være. Der kommer lidt AV FOR SATAN og lign arbejds lyde.
Endelig får jeg lov til at presse med tydelige anvisninger fra jordemoder studerende, så vi kan undgå bristning. Kort tid efter kl. 13.05 kommer Oskar til verden 57 cm lang og vejer 3710 gram, han har navlestrengen 3 gange rundt om halsen, men skriger med det samme. Navlestrengen er rigtig lang ca. 1½m, så de mener ikke, at den har været stram under fødslen, Oskar er dog lidt blå, men han får hurtig en sund farve.

3 timer efter fødslen er vi klar til at tage hjem til storesøster.
En rigtig god oplevelse og det var så lækket, at vi kunne komme hjem med det samme igen.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. september 2009

Skrubben88

Sikken en dejlig fødselsberetning
Og mange gange tillykke med din dejlige dreng

Anmeld

11. september 2009

cille22

det var da dejligt, at du undgik bristninger.
og dejligt at der kom en dejlig velskabt søn udaf det.
syntes det er lidt sjovt at høre hvor lang navlestrengen er, for ved min sidste fødsel var den meget kort og Silje kunne ikke engang komme helt op til mit bryst, før den klippet.

Hilsen cecilie

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.