Svært, hva ska jeg gøre

Hejsa..
jeg er alene mor til min dejligste lille pige Astrid..
hendes far valgte os fra da jeg fortalte jeg var blevet gravid, så dertil gav han mig valget om jeg ville have ham eller Astrid. jeg valgte Astrid efter at have siddet inde på abort-afdelingen..
Astrid's far og jeg kom på en måde sammen, men set i bakspejlet så var jeg vidst bar et tilflugtssted for ham, og en han var sikker på der blev hos ham uanset hva han gjorde. -for han var samm med mindst 3 i den tid jeg boede hos ham.
Da Astrid var kommet til verdenen var han en a de første der ønskede min far tillykke med den nye titel. min far stod i dyb chok, og jeg ligeledes da han kom hjem og fortalte mig det - for det havde jeg sq alligevel ikk regnet med han ville gøre. Og ligefrem med sin nye kæreste i hånden imens.
Nu er han så begyndt at skrive til mig, men nu kalder han mig også søde (det har han aldrig kaldt mig før)
problemet er bar at når han skriver er det som om Astrid ikk findes. men altså så midt i det hele har jeg fundet ud a han ikk har kæreste på mere.
jeg er vildt forvirret, for er han gået fra hende for at få mig igen, måske pga dårlig samvittighed over for Astrid , eller søger han bare sex-hva jeg tror men håber desværre på det første..
er der ikk nogen der kan hjælpe?- nogen der måske har prøvet det samm??
Knus en ret forvirret enlig mor- til jordens dejligste pige

åh søde.. hvor er det dog frustrerende at han pludselig skal "blande" sig igen
Hvad du har fortalt mig om ham, tror jeg desværre ikke han er kommet til fornuft trods den fantastiske datter han har fået.
Jeg synes du skal bede om at få en snak med ham, og så må I tale ALT igennem, inden du træffer en beslutning.. Forklar ham at du ikke kan bruge en vatp** til noget, men at hvis han vil være med, skal det være helhjertet... både overfor dig og Astrid! Det fortjener I...
Måske ER han kommet til fornuft, og så synes jeg også han skal have chancen for at bevise det.. men du er nødt til at få talt det igennem med ham inden du risikerer at blive såret igen!
krammer

Caroline86 skriver:

åh søde.. hvor er det dog frustrerende at han pludselig skal "blande" sig igen
Hvad du har fortalt mig om ham, tror jeg desværre ikke han er kommet til fornuft trods den fantastiske datter han har fået.
Jeg synes du skal bede om at få en snak med ham, og så må I tale ALT igennem, inden du træffer en beslutning.. Forklar ham at du ikke kan bruge en vatp** til noget, men at hvis han vil være med, skal det være helhjertet... både overfor dig og Astrid! Det fortjener I...
Måske ER han kommet til fornuft, og så synes jeg også han skal have chancen for at bevise det.. men du er nødt til at få talt det igennem med ham inden du risikerer at blive såret igen!
krammer

desværre tænker den mand kun med p****n.. så hvis jeg lukker ham indenfor tror han stakkes at han skal og kan kn***e mig.. :s
for jeg vil også så gerne snakke med ham, og egentlig have et forhold med ham, men det kunne han ikk sidst og nu mener jeg snart det er for sent for ham at komme ind i Astrid's liv, men a alt at han ikk har støttet mig under hele graviditeten..
og på en anden måde synes jeg også bar jeg har lyst til at pisse på alle hans 'følelser' -hvis han har nogen. og være en dum skid over for ham..

Caroline86 skriver:

åh søde.. hvor er det dog frustrerende at han pludselig skal "blande" sig igen
Hvad du har fortalt mig om ham, tror jeg desværre ikke han er kommet til fornuft trods den fantastiske datter han har fået.
Jeg synes du skal bede om at få en snak med ham, og så må I tale ALT igennem, inden du træffer en beslutning.. Forklar ham at du ikke kan bruge en vatp** til noget, men at hvis han vil være med, skal det være helhjertet... både overfor dig og Astrid! Det fortjener I...
Måske ER han kommet til fornuft, og så synes jeg også han skal have chancen for at bevise det.. men du er nødt til at få talt det igennem med ham inden du risikerer at blive såret igen!
krammer

Vil bare lige tilslutte mig, det kan vist ikke formuleres bedre

Astrids-mor skriver:



desværre tænker den mand kun med p****n.. så hvis jeg lukker ham indenfor tror han stakkes at han skal og kan kn***e mig.. :s
for jeg vil også så gerne snakke med ham, og egentlig have et forhold med ham, men det kunne han ikk sidst og nu mener jeg snart det er for sent for ham at komme ind i Astrid's liv, men a alt at han ikk har støttet mig under hele graviditeten..
og på en anden måde synes jeg også bar jeg har lyst til at pisse på alle hans 'følelser' -hvis han har nogen. og være en dum skid over for ham..

kan godt forstå du har mest af alt lyst til at han også skal mærke den smerte du har været igennem, og stadig er. Men du er nødt til at tænke på dine egne følelser, og du får det helt sikkert ikke bedre, i længden, af at "såre" ham!
kan du ikke, i telefonen, få gjort det HELT klart for ham at du vil se ham for at TALE og intet andet, og så må I tage den derfra? Så finder du i hvert fald ud af om han mener det, eller om han bare er ude efter sex!

Jeg tilslutter mig Carolines vise ord. Gør ham det klart, at Astrid er omdrejningspunktet i dit liv, men at hun også er hans datter. Derudover vil jeg også tilføje, at jeg synes han skal have chancen for at blive en del af Astrids liv, for det er, når alt kommer til alt, hende det i høj grad drejer sig om. Det kan jo være, han skifter kurs, når han ser hende.

Knus Linda med 7 uger igen idag

Stakkels dig at være rendt ind i sådan en "mand".

Udfra hvad du selv skriver lyder det til at du ikke har lyst til at han skal være din kæreste igen, fordi du inderste inde godt ved at der ikke ville komme noget godt ud af det.
Jeg tror på at folk kan ændre sig, men ikke uden at de gør en kæmpe indsats og eftersom han ikke taler om Astrid når I skrives/snakkes ved lyder det ikke som om, at det er pga hende han er "kommet igen".
Jeg tror også på at utroskab kan tilgives. Især hvis han har været sammen i mange år og ellers har et super forhold. (Ikke at jeg på nogen måde bifalder det) Men hvis han allerede var sammen med 3 i løbet af jeres forhold skal du nok gøre dig klart at det er sådan han er.

Jeg ville sige til ham, at hvis han ønsker at have en rolle i sin datters liv skal han være så velkommen, men at du ikke ønsker anden kontakt med ham. (Medmindre du selvfølgelig beslutter dig for at du kan leve med ham som han var og nok er)

Jeg synes at det er smadder synd for dig, men jeg synes også du fortjerner noget bedre.
Uanset hvad du vælger skal du dog altid huske, at det er vigtigt at din datter er glad. Og for at hun kan være det, skal du være glad og så må du stille dig selv spørgsmålet om denne mand kan gøre dig glad eller om han blot vil skuffe dig og din datter igen.

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med den dumme beslutning.

Kram Rie