Eksperthjælp: Hvor længe er en graviditetstest positiv hvis man har blødt?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.843 visninger
1 svar
0 synes godt om
26. juni 2014

Tina Sandager

"Hvor længe er en graviditetstest positiv hvis man har blødt?"

Hej Tina.
Fik sat et befrugtet æg op D 26 maj, og har fået et positivt svar på blodprøve . For 10 dage siden , var jeg så uheldig at bløde lidt. Vil høre om du ved ,hvor lang tid en graviditetstest er positiv, hvis man ikke er gravid mere ? Den dag jeg blødte , var jeg i kontakt med den fertilitetsklinik der har hjulpet mig med at blive gravid, men fik ikke spurgt lægen. Venlig hilsen Sisse Federiksen.



Tinas svar

Kære Sisse,

kan godt forstå din nervøsitet - det er aldrig rart at bløde når man ikke engang er blevet skannet endnu for at se om der er liv!!

Du har måske hørt før at graviditetshormonet HCG stiger ekstremt hurtigt - faktisk fordobles tallet hver anden dag - cirka. Desværre er halveringstiden meget lang for HCG - det betyder i praksis at testen godt kan vise positiv, selvom man ikke er gravid længere.

Jeg kan ikke sige med nøjagtighed hvornår testen vil vise negativ - hvis din graviditet er gået til grunde - HCG kan være flere uger om at falde ned til den meget lave koncentration der skal til for at testen viser negativ.

Når alt dette er sagt - så vil jeg gerne berolige dig med at rigtigt mange gravide, oplever at bløde en lille smule uden, uden at det betyder at man er ved at abortere. Det er altid et godt tegn hvis blødningen stopper igen og der ikke kommer mere.

Hvis du oplever at bløde igen eller få smerter i underlivet, så skal du naturligvis kontakte fertilitets klinikken - så kan det være de gerne vil følge dig med blodprøver - HCG - for at se hvordan det hele udvikler sig.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med din skanning om nogle uger og krydser fingre for et fint lille hjerte blink!!

De kærligste hilsner,

Tina





Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. juni 2014

Muffinmus

Kan sige at for mit vedkommende var den først helt blank efter 14 dage. Hvordan det evt er for dig kan ikke siges, men pøj med det

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.