Eftersom jeg er førstegangsfødende, så har jeg ikke helt styr på om det er fødslen, der så småt er ved at starte, eller om jeg bare er begyndt at blive generet af graviditeten.
Er idag 41+0, og de sidste par dage har jeg oplevet nogle sammentrækninger nede ved skambenet. Det har kun været sent om aftenen, og ikke varet mere end 20-30 minutter med få pauser. Desuden har min læn gjort enormt ondt, mere end tidligere. Men kun i perioder og altså ikke hele dagen.
Desuden har jeg de sidste 2-3 dage haft et enormt pres på min endetarm (undskyld at jeg er så direkte nu). Når jeg har skullet på toilettet - eller blot skulle slå en prut
- har det gjort enormt ondt, tænker at der er en sammenhæng mellem det at jeg har en bagudvendt livmoder og det?
Idag har jeg så haft smerter hele dagen. Ikke konstant, men i perioder. Kan slet ikke have bukser på da det gør meget ondt. Det gør ondt fra navlen og nedad. Især lige 'under'
Og når det begynder at gøre ondt, så kan det gøre ondt i op til 30 min (konstant) og så kan jeg ikke stå op. Dog er smerterne ikke så voldsomme at jeg har lyst til at skrige, men det er enormt ubehageligt.
Og nogle gange bliver jeg lige nødt til at tage fast i gemalen, fordi det 'niver' så meget.
Kan det mon være tegn på at fødslen er ved at gå igang? Eller...? 
Anmeld