Nogen der har prøvet det samme og hvordan gik det?

Hej med jer.
Sagen er at jeg er 7+5 idag. Graviditeten var ikke helt planlagt men baby er ønsket.
Jeg har i forvejen en på 3 år. Og faren til mit barn og baby i maven flytter til august da vi ikke er sammen mere. Og ikke kan få det til at fungere pga han har en lidelse der gør han ikke kan se andre end sig selv, altså han er ekstremt egoistisk.

Nå men sagen er den at jeg hele dagen idag har gået og tænkt på om jeg kan klare en graviditet samtidig at skulle være alene med vores barn. Jeg er lige nu ekstremt ramt af kvalme/opkast og træthed. Og føler allerede nu at jeg ikke ved om jeg kan klare denne graviditet.

Da jeg var gravid med den første døjede jeg med kvalme og opkast frem til uge 18. Så jeg frygter det bliver det samme med denne. Selvom det passer ca. Med at jeg er i uge 16-17 når faren til mine børn flytter.

Jer der har stået alene med et barn og en graviditet hvordan er det gået jer. Har i haft det på samme måde? Og hvad gjorde i for at kæmpe jer igennem det?

Min kæreste er lige gået fra mig og vores datter på 2 år. Jeg er nu i uge 26 og han gik da jeg var i uge 18...
Jeg havde nok valgt abort hvis han var gået før. Men det er fordi jeg synes det var ekstremt hårdt og ville ikke "byde" børnene det.
Jeg var ret langt nede og var bare ikke indstillet på ikke at skulle være en familie.....Nu er jeg da glad for at skal have mine 2 piger og de ligesom kan være sammen om det...

Du skal gøre hvad du føler for. Er ikke en skam og sige man ikke kan overskue det.. men ønsker du et barn mere, så klarer man det. For så er der bare ikke andre muligheder.. Ja det bliver hårdt, men det skal jo nok blive nemmere med tiden. Vi kan mere end vi tror.
Måske synes du også tingene bliver mere overskuelige når han ikke er der. Så styre man selv tingene og går ikke rundt og mukker på samme måde..

Sujan skriver:

Min kæreste er lige gået fra mig og vores datter på 2 år. Jeg er nu i uge 26 og han gik da jeg var i uge 18...
Jeg havde nok valgt abort hvis han var gået før. Men det er fordi jeg synes det var ekstremt hårdt og ville ikke "byde" børnene det.
Jeg var ret langt nede og var bare ikke indstillet på ikke at skulle være en familie.....Nu er jeg da glad for at skal have mine 2 piger og de ligesom kan være sammen om det...

Du skal gøre hvad du føler for. Er ikke en skam og sige man ikke kan overskue det.. men ønsker du et barn mere, så klarer man det. For så er der bare ikke andre muligheder.. Ja det bliver hårdt, men det skal jo nok blive nemmere med tiden. Vi kan mere end vi tror.
Måske synes du også tingene bliver mere overskuelige når han ikke er der. Så styre man selv tingene og går ikke rundt og mukker på samme måde..

Et barn nr 2 er mere end ønsket. Men hold kæft jeg synes det er hårdt lige nu. Og jeg har jo ikke engang fået nogen mave. Kun den der oppustet en af slagsen.
Men jeg er bare bange for jeg ikke kan klare denne graviditet. Jeg er ikke så bekymret for to børn alene. Underligt nok er det graviditeten jeg frygter.
Jeg har selvfølgelig min mor når min eks flytter. Og har også stadig ham. Da vi snakker fint sammen og han har lovet at han vil hjælpe mig det han nu kan.

Når han har vores første vil jegjo selvfølgelig slappe af og pleje mig selv. Men hvad så med de andre dage. Jeg er bange for jeg kommer til at gå og snage af min første.

Jeg har ikke nogen erfaring med dette. Men sys bare at jeg blev nødt til at skrive at jeg sys det var et super godt svar Sujan har givet dig.

Anonym skriver:

Et barn nr 2 er mere end ønsket. Men hold kæft jeg synes det er hårdt lige nu. Og jeg har jo ikke engang fået nogen mave. Kun den der oppustet en af slagsen.
Men jeg er bare bange for jeg ikke kan klare denne graviditet. Jeg er ikke så bekymret for to børn alene. Underligt nok er det graviditeten jeg frygter.
Jeg har selvfølgelig min mor når min eks flytter. Og har også stadig ham. Da vi snakker fint sammen og han har lovet at han vil hjælpe mig det han nu kan.

Når han har vores første vil jegjo selvfølgelig slappe af og pleje mig selv. Men hvad så med de andre dage. Jeg er bange for jeg kommer til at gå og snage af min første.

Ja jeg bruger også den tid hvor faren har vores datter til at slappe af og sådan.. Og føler faktisk jeg har mere overskud når hun så er her fordi jeg kan udskyde rengøring o.s.v til når jeg er alene..
Men jeg har heller ikke været plaget af graviditeten som dig...

Men er sikker på du kan klare det. Er jo en periode. Måske en hård en, men det "slutter" jo på et tidspunkt... Og så søg hjælp hvor du kan. Bare nogle gange have din mor på besøg til at underholde den store lidt mens du lige hviler dig eller ikke skal løbe rundt.
Vi har også set en del tegnefilm i sengen.. Ikke noget jeg har brugt før. Men nogle gange har det bare været nødvendigt og har været rigtig hyggeligt:-)

Sujan skriver:

Ja jeg bruger også den tid hvor faren har vores datter til at slappe af og sådan.. Og føler faktisk jeg har mere overskud når hun så er her fordi jeg kan udskyde rengøring o.s.v til når jeg er alene..
Men jeg har heller ikke været plaget af graviditeten som dig...

Men er sikker på du kan klare det. Er jo en periode. Måske en hård en, men det "slutter" jo på et tidspunkt... Og så søg hjælp hvor du kan. Bare nogle gange have din mor på besøg til at underholde den store lidt mens du lige hviler dig eller ikke skal løbe rundt.
Vi har også set en del tegnefilm i sengen.. Ikke noget jeg har brugt før. Men nogle gange har det bare været nødvendigt og har været rigtig hyggeligt:-)

Du har nok ret. Håber bare kvalmen aftager hurtigere denne gang end første gang.
Tak for dit svar.
Det er rart at høre lidt positive ting på en dag hvor man synes det hele er uoverskueligt.