Ja jeg blev sygemeldt i august sidste år.. Men synes man hører om mange der bare bliver droppet på kontanthjælp selvom de stadig er syge.. Skal man stadig være under behandling for at blive forlænget? Skal man være dødeligt syg? Jeg skal formenelig udredes og arbejdsprøves for at se om jeg overhoved kommer til at kunne fungere i en 'normal hverdag' igen.. Gør man dette mens man er på sygedagpenge eller bliver man sat på kontanthjælp under det? Er det en vurdering om 3 mdr's genoptræning gør en forskel så man derfor kan forlange de 3 mdr osv.. Synes det er lidt en jungle at finde rundt i..
Det er en jungle, og det er meget svært at rådgive omkring, da det altid er et spørgsmål om fortolkning af en lovtekst. Som udgangspunkt er der 7 forskellige punkter man har mulighed for at forlænge sygedagpengene efter. I de fleste kommuner gennemgår man slavisk de 7 punkter for at afklare, om det er muligt at forlænge jvf. nogle af punkterne. Det med at være i behandling er fx. et krav hvis der skal forlænges jvf. § 27, stk. 1, nr. 3. Her er der mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden i op til to gange 52 uger, forudsat, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Dvs. at der ikke skal være tvivl om, at du vil kunne vende tilbage til ordinær beskæftigelse. Er der tvivl om dette, vil det nok vurderes, at denne forlængelsesmulighed ikke kan anvendes. Giver det mening for dig? Man skal ikke være dødeligt syg for at kunne få forlænget sin sygedagpengeperiode, men det er bestemt ikke ukompliceret. Hvis din kommune vurderer, at der er behov for at afklare din mulighed for at "udvikle din arbejdsevne", vil der som udgangspunkt være mulighed for at forlænge perioden i en begrænset periode (op til 39 uger). Finder din kommune ikke, at der er grundlag for at forlænge dine periode, er du ikke længere berettiget til sygedagpenge efter de 52 uger. Den nye reform lægger dog op til, at sygedagpengemodtagere der ikke kan forlænges, skal tilbydes et såkaldt jobafklaringsforløb, med en ydelse, der svarer til kontanthjælpsydelsen. Denne ydelse er sikret, og er ikke afhængig af formue eller ægtefælles/samlevers indkomst. Det blev lidt langt og indviklet. Der er mange regler og mulige udfald, men spørg endelig løs, hvis du kan bruge mit svar til noget
Anmeld