Hej Pia, jeg glæder mig til at læse nogle af svarene, der bliver givet her, for mad er i fokus her, men på den gode måde.
Vi har en stor dreng. Mads er 88 cm lang og vejer 13,7 kg. Han er fra august 2006, hvilket vil sige 19 mdr gammel. Ha har dog størrelsen som en der er ældre, men han blev født tung og lang, så han er bare forsat i den retning. Han er dog på igen måde tyk, men er en kraftkarl uden lige, er drøn stærk hans alder taget i betragtning.
Men til maden. Mads dag med mad ser ud som følger:
Morgen; havregrød med ultra lidt sukker, eller franskbrød med ost, som er favoritten for tiden. Han vælger selv.
Formiddag; frugt i DP, med lidt brød til-
Middag; her kan han sagtens spise 3-4 halve stykker rugbrød. Det er for mig helt vildt, men han må have brug for det, og ikke mindst plads til det.
Eftermiddag: Grovbolle og ofte noget frugt også. Det svinger lidt had de får på denne tid.(i DP)
Aftensmad; jeg går meget op i at vores aftensmad er varieret og sundt. Vi får næsten altid grøntsager til. Ellers er det meget bredt hvad vi får. Pasta, ris eller kartofler er sikker hver aften. Der til spiser alt muligt slags kød lavet på mange måder. Ikke noget ekstra ordinært.
Men Mads spiser alt hvad vi serverer for ham. Han er og har altid været utrolig madglad. Det har han efter mig. Men fordi det er sådan, føler jeg også, at jeg skal være påpasselig med hvad jeg serverer for ham. Han giver klart udtryk for, hvornår han er mæt, så det er ikke sådan, at han bare bliver ved med at spise. Men jeg er lidt bange for, at han bliver en lille tyk dreng, fordi han spiser så meget som han gør. Lige nu er jeg klar over, at det er fordi han forbrænder en masse og er i evig bevægelse, og derfor, skal han selvfølgelig også spise det han kan. Men som sagt, jeg er meget bevidst om, at det er sunde ting han får.
Han er først begyndt at få slik og kager nu her. Vi mente ikke, at der var nogen grud til at give ham det, når han ikke vidste hvad det var. Men nu har han opdaget slikkets og chipsenes glæde, og det er også helt fint. Jeg har det godt med, at han ikke har fået meget af den slags før nu.
Jeg lyder som en helseguru, det er altså ikke meningen. Vi er ikke overdrevet sunde altid, men det er vigtigt for mig, at jeg kan stå inde for den kost min søn skal vokse sig stor og stærk af.
st.
Anmeld