Springe ud som gravid?

Jeg er så heldig at jeg er blevet gravid. En stor overraskelse, jeg var lige blevet færdiguddannet og nu må indse at det at få job som gravid ikke er så nemt.

Mine nærmeste familiemedlemmer ved det, men ikke min mands og ikke venner. Jeg vil jo egentlig gerne dele det nu da jeg er begyndt at glæde mig og tænke pyt med job osv. når det nu ikke kan være anderledes. Vi kender køn og jeg er bare SÅ rundt på gulvet. Vi har to børn i forvejen af et andet køn, så vi synes jo også det er lidt spændende at prøve noget nyt. Scanning i 11+4 og 14+6 viste en livlig og sund baby.

Men. Jeg føler mig så usikker på om alt vil gå godt. Har dårlig samvittighed over at jeg i starten ønskede det ikke var sket, men da jeg endelig fik taget testen 9 dage efter udebleven mens. så blev jeg jo glad og lettet da dem vi har fortalt det til blev glade. Er nu 16+3 og jeg synes altså ikke jeg har mærket liv sådan helt sikkert. Tør jeg fortælle det? Bør vi fortælle noget? Eller vente til efter MD? Er bange for at mandens side af familien bliver meget fornærmede hvis der går for lang tid, da det er normalt i den side af familien at fortælle det dagen efter man er blevet gravid 

Anonym skriver:

Jeg er så heldig at jeg er blevet gravid. En stor overraskelse, jeg var lige blevet færdiguddannet og nu må indse at det at få job som gravid ikke er så nemt.

Mine nærmeste familiemedlemmer ved det, men ikke min mands og ikke venner. Jeg vil jo egentlig gerne dele det nu da jeg er begyndt at glæde mig og tænke pyt med job osv. når det nu ikke kan være anderledes. Vi kender køn og jeg er bare SÅ rundt på gulvet. Vi har to børn i forvejen af et andet køn, så vi synes jo også det er lidt spændende at prøve noget nyt. Scanning i 11+4 og 14+6 viste en livlig og sund baby.

Men. Jeg føler mig så usikker på om alt vil gå godt. Har dårlig samvittighed over at jeg i starten ønskede det ikke var sket, men da jeg endelig fik taget testen 9 dage efter udebleven mens. så blev jeg jo glad og lettet da dem vi har fortalt det til blev glade. Er nu 16+3 og jeg synes altså ikke jeg har mærket liv sådan helt sikkert. Tør jeg fortælle det? Bør vi fortælle noget? Eller vente til efter MD? Er bange for at mandens side af familien bliver meget fornærmede hvis der går for lang tid, da det er normalt i den side af familien at fortælle det dagen efter man er blevet gravid 

Altså hvis i for ca 2 uger siden var til scanning og så en levende lille bebs, så er chancerne for at den stadig er levende ret stor Så det var ikke der jeg ville lægge mine bekymringer. Jeg vil godt mene i kan fortælle hans familie det, hvis i altså har lyst til det

Tillykke med graviditeten

Lyder super dejligt med graviditet! 
- altså det er nu meget normalt du ikke har mærket liv endnu selvom det er 3. gang, du skal ikke mærke noget hver dag før om to måneders tid

Angående familien, så handler det vel bare om det rigtige tidspunkt?  
Vi fortalte det til familien da jeg var 13+0, de blev meget glade, men var også glad for vi ventede der til

Sandratoft skriver:

Altså hvis i for ca 2 uger siden var til scanning og så en levende lille bebs, så er chancerne for at den stadig er levende ret stor Så det var ikke der jeg ville lægge mine bekymringer. Jeg vil godt mene i kan fortælle hans familie det, hvis i altså har lyst til det

Tillykke med graviditeten

Mange tak 

Du har nok helt ret. Det er bare nemt at køre sig selv helt op over det, har jo netop ikke så mange at snakke med bebs om før det er "officielt".

Bertris skriver:

Lyder super dejligt med graviditet! 
- altså det er nu meget normalt du ikke har mærket liv endnu selvom det er 3. gang, du skal ikke mærke noget hver dag før om to måneders tid

Angående familien, så handler det vel bare om det rigtige tidspunkt?  
Vi fortalte det til familien da jeg var 13+0, de blev meget glade, men var også glad for vi ventede der til

Tak for dit svar! Og tak for tillykke 

Jeg mærkede også først noget i uge 18 og 17 med mine børn, så du har nok ret i at det er normalt. Jeg synes bare jeg læser (lidt for) mange der mærker noget uden tvivl i uge 14 osv.

Anonym skriver:

Jeg er så heldig at jeg er blevet gravid. En stor overraskelse, jeg var lige blevet færdiguddannet og nu må indse at det at få job som gravid ikke er så nemt.

Mine nærmeste familiemedlemmer ved det, men ikke min mands og ikke venner. Jeg vil jo egentlig gerne dele det nu da jeg er begyndt at glæde mig og tænke pyt med job osv. når det nu ikke kan være anderledes. Vi kender køn og jeg er bare SÅ rundt på gulvet. Vi har to børn i forvejen af et andet køn, så vi synes jo også det er lidt spændende at prøve noget nyt. Scanning i 11+4 og 14+6 viste en livlig og sund baby.

Men. Jeg føler mig så usikker på om alt vil gå godt. Har dårlig samvittighed over at jeg i starten ønskede det ikke var sket, men da jeg endelig fik taget testen 9 dage efter udebleven mens. så blev jeg jo glad og lettet da dem vi har fortalt det til blev glade. Er nu 16+3 og jeg synes altså ikke jeg har mærket liv sådan helt sikkert. Tør jeg fortælle det? Bør vi fortælle noget? Eller vente til efter MD? Er bange for at mandens side af familien bliver meget fornærmede hvis der går for lang tid, da det er normalt i den side af familien at fortælle det dagen efter man er blevet gravid 

Hej

Først og fremmest tillykke med spiren

Er også præcis 16+3 i dag og har fortalt det til både familie og venner - familie før og venner efter nf. Er ikke en ørn til at holde på hemmeligheder

Synes det er en meget individuelt, hvornår man vælger at fortælle det til omgangskredsen. Det kan (forestiller jeg mig) være fantastisk at gå og deles om den skønne hemmelighed bare jer to, men det er også vidunderligt at kunne dele det med de mennesker der betyder allermest for en.

Mit råd er at fortælle det, når I er klar og føler det er rigtigt for jer. Hvis folk bliver stødt over, at I har holdt det for jer selv så længe, må de være om det

Kram

Tak for dit svar! Og tak for tillykke 

Jeg mærkede også først noget i uge 18 og 17 med mine børn, så du har nok ret i at det er normalt. Jeg synes bare jeg læser (lidt for) mange der mærker noget uden tvivl i uge 14 osv.

Langt fra alle er så heldige 

jeg mærkede baby første gang da jeg var 16+2 mener jeg denne gang

er begyndt at mærke små puf hver dag nu (20+3) men kæresten kan endnu intet mærke

måske ligger din moderkage ud mod maveskindet? Så sparker banditten jo ind i den i stedet for mod maveskindet

Mama2012 skriver:

Hej

Først og fremmest tillykke med spiren

Er også præcis 16+3 i dag og har fortalt det til både familie og venner - familie før og venner efter nf. Er ikke en ørn til at holde på hemmeligheder

Synes det er en meget individuelt, hvornår man vælger at fortælle det til omgangskredsen. Det kan (forestiller jeg mig) være fantastisk at gå og deles om den skønne hemmelighed bare jer to, men det er også vidunderligt at kunne dele det med de mennesker der betyder allermest for en.

Mit råd er at fortælle det, når I er klar og føler det er rigtigt for jer. Hvis folk bliver stødt over, at I har holdt det for jer selv så længe, må de være om det

 

Kram

Tak for din historie  Og hvor sjovt at du også er 16+3 i dag.

Nu er det efterhånden næsten 7 uger siden vi var til NF så min mand fik lov at fortælle sin familie. De var da glade, men øh ja havde måske håbet på lidt mere jubel. Men nu kan jeg da frit fortælle til hvem jeg vil, så det er jo fint nok.

Herhjemme er vi i hvert fald glade og spændte selv om det er nr. 3. Og også tillykke med din spire! 

Bertris skriver:

Langt fra alle er så heldige 

jeg mærkede baby første gang da jeg var 16+2 mener jeg denne gang

er begyndt at mærke små puf hver dag nu (20+3) men kæresten kan endnu intet mærke

måske ligger din moderkage ud mod maveskindet? Så sparker banditten jo ind i den i stedet for mod maveskindet

Du har nok ret! Moderkagen er mod maveskindet og den sidder nok lidt fast ved ks arret og det er jo lige dér hvor den lille baby gerne skulle være.

I fik mig beroliget og det er skønt! Tusind tak  Håber det bliver min tur til at mærke snart. Er det først nu i uge 20+ at du mærker den lille hver dag?