Desperat mor søger lidt hjælp

Jeg er fornyeligt gået fra min kæreste, et forhold på 5 år og nu er det forbi.. 

Manden har været voldelig og i sidste ende så skriver han også med en gammel flirt. 

Jeg har fundet mig i meget, men nu er det forbi og føler mig klart stærkere i mit valg en alle de andre gange.

 

vi har et fælles barn på 19 måneder snart. H*n er en lille trold med masser af krudt! H*n reagerede ikke rigtig meget i starten på at vi var flyttet hjem til mine forældre. Men selvfølgelig kunne jeg godt mærke at h*n søgte mere trøst og ville gerne sidde op af en, hele tiden. 

 

Her er på det sidste er h*n blevet meget aggressive, og slå andre børn og voksne. H*n river en i håret, og når jeg beder h*n om at lade være, så græder h*n sindssygt meget, at det slet ikke til at trøste. H*n kaster sig rundt på gulvet. Idag begyndte h*n og rodde med de ting jeg havde handlet. Så tog jeg dem i køkkenet og lukkede døren, så kom det igen at h*n var utrøstelig og stopper bare ikke. Slå mig og river mig o håret. Jeg føler mig så slidt på, og træt .. Det er en stresset periode i forvejen, og far vil kun se h*n en til to gange om ugen, uden overnatning. 

Jeg bliver så ked af det og magtesløs. 

Jeg vil bare gerne opdrage mit barn ordentligt og have en glad lille trold herhjemme. 

 

Anonym skriver:

Jeg er fornyeligt gået fra min kæreste, et forhold på 5 år og nu er det forbi.. 

Manden har været voldelig og i sidste ende så skriver han også med en gammel flirt. 

Jeg har fundet mig i meget, men nu er det forbi og føler mig klart stærkere i mit valg en alle de andre gange.

 

vi har et fælles barn på 19 måneder snart. H*n er en lille trold med masser af krudt! H*n reagerede ikke rigtig meget i starten på at vi var flyttet hjem til mine forældre. Men selvfølgelig kunne jeg godt mærke at h*n søgte mere trøst og ville gerne sidde op af en, hele tiden. 

 

Her er på det sidste er h*n blevet meget aggressive, og slå andre børn og voksne. H*n river en i håret, og når jeg beder h*n om at lade være, så græder h*n sindssygt meget, at det slet ikke til at trøste. H*n kaster sig rundt på gulvet. Idag begyndte h*n og rodde med de ting jeg havde handlet. Så tog jeg dem i køkkenet og lukkede døren, så kom det igen at h*n var utrøstelig og stopper bare ikke. Slå mig og river mig o håret. Jeg føler mig så slidt på, og træt .. Det er en stresset periode i forvejen, og far vil kun se h*n en til to gange om ugen, uden overnatning. 

Jeg bliver så ked af det og magtesløs. 

Jeg vil bare gerne opdrage mit barn ordentligt og have en glad lille trold herhjemme. 

 

Hvor gammel er din lille h*n? 

SummaSummarum skriver:

Hvor gammel er din lille h*n? 

19 måneder snart, som jeg har skrevet

Anonym skriver:

19 måneder snart, som jeg har skrevet

Åh Gud det havde du også, læste ellers igennem to gange for at være sikker på det ikke stod der når jeg nu spurgte - beklager den smuttede. Ja i den alder er det svært at fortælle det lille barn eller snakke med det lille barn om noget så alvorligt. Måske er ekstra kys og kram er vejen frem i de perioder, rokke lidt frem og tilbage på gulvet i omfavnelse. Jeg kan ikke erindre min egen søn har været udreageende i den alder så kan desværre eller godt det samme ikke sammenligne, men nu er din tråd ihvertfald blevet oppet og du ved det er blevet set  Er ked af at du har været udsat for vold! 

Anonym skriver:

Jeg er fornyeligt gået fra min kæreste, et forhold på 5 år og nu er det forbi.. 

Manden har været voldelig og i sidste ende så skriver han også med en gammel flirt. 

Jeg har fundet mig i meget, men nu er det forbi og føler mig klart stærkere i mit valg en alle de andre gange.

 

vi har et fælles barn på 19 måneder snart. H*n er en lille trold med masser af krudt! H*n reagerede ikke rigtig meget i starten på at vi var flyttet hjem til mine forældre. Men selvfølgelig kunne jeg godt mærke at h*n søgte mere trøst og ville gerne sidde op af en, hele tiden. 

 

Her er på det sidste er h*n blevet meget aggressive, og slå andre børn og voksne. H*n river en i håret, og når jeg beder h*n om at lade være, så græder h*n sindssygt meget, at det slet ikke til at trøste. H*n kaster sig rundt på gulvet. Idag begyndte h*n og rodde med de ting jeg havde handlet. Så tog jeg dem i køkkenet og lukkede døren, så kom det igen at h*n var utrøstelig og stopper bare ikke. Slå mig og river mig o håret. Jeg føler mig så slidt på, og træt .. Det er en stresset periode i forvejen, og far vil kun se h*n en til to gange om ugen, uden overnatning. 

Jeg bliver så ked af det og magtesløs. 

Jeg vil bare gerne opdrage mit barn ordentligt og have en glad lille trold herhjemme. 

 

Jeg er ked af at høre om din situation, det lyder rigtig hårdt.
Jeg tror det er helt naturligt at din h*n kommer med en reaktion! og jeg tror det er vigtig at du giver ham tid og plads til at komme ud med hans frustrationer, og du så viser ham forståelse og kærlighed, så han ved hvor han kan være tryg.

Du skriver din mand har været voldelig - hvor meget ønsker du at han skal have dit barn?
Personligt ville jeg slet ikke ønske at han havde samvær uden opsyn - men nu kender jeg selvfølgelig ikke jeres historie og situation.