Synes det er hårdt. (ynkeindlæg)

Jeg arbejder jo til daglig med adhd, autisme og ja you name it. Så når jeg kommer hjem er jeg bare TRÆT i mit hoved. Det går så ud over Yazmin. Hun kan jo ikke gøre for, at hun også har de samme behov som de børn i skolen men jeg har bare slet ikke overskuddet til at håndtere hende. Jeg føler mig som den røveste (er det overhovedet et ord?) mor fordi jeg ikke kan magte min datter. Sidder hver dag og overvejer at hende hende når bh lukker, bare så jeg ikke skal kæmpe med hende alt for længe. Men selvfølgelig vinder mit moderhjerte og jeg henter hende men så sker der bare en masse konflikter herhjemme.. Puh.. Bare lige lidt ynk fra mig.. 

Lullaby skriver:

Jeg arbejder jo til daglig med adhd, autisme og ja you name it. Så når jeg kommer hjem er jeg bare TRÆT i mit hoved. Det går så ud over Yazmin. Hun kan jo ikke gøre for, at hun også har de samme behov som de børn i skolen men jeg har bare slet ikke overskuddet til at håndtere hende. Jeg føler mig som den røveste (er det overhovedet et ord?) mor fordi jeg ikke kan magte min datter. Sidder hver dag og overvejer at hende hende når bh lukker, bare så jeg ikke skal kæmpe med hende alt for længe. Men selvfølgelig vinder mit moderhjerte og jeg henter hende men så sker der bare en masse konflikter herhjemme.. Puh.. Bare lige lidt ynk fra mig.. 

Pu ha det lyder hårdt, for både dig og din datter

Har ikke nogle råd andet end at det måske er tid til at overveje om du magter det på både job og hjemme?

Hvertfald herfra

Sidste år da jeg havde en 2. Klasse med en del udfordringer og ja en masse larm, der kunne jeg klare at hente i SFO eller børnehave for når jeg mødte larmen havde jeg lyst til at skrige alt mit overskud til larmende børn var brugt op og der var intet tilovers til min egne børn, når vi kom hjem tyssede jeg hele tiden. Jeg var heldigvis nede i tid og havde mandag fri for det tog mig en dag i weekenden før jeg kunne være den mor jeg ønskede at være.

Der er ingen sammenligning for jeg har ikke børn med særlige behov, men det er bare for at sige at jeg har stået et sted der minder om, og jeg overvejede kraftigt hvad jeg kunne gøre arbejdsmæssigt for at lette det her hjemme. Nu er jeg er andet sted, et sted hvor jeg ikke trives lige så godt fagligt, men hvor der er overskud til mine egne børn. Og min skemafridag (til næste år rigtig fridag) gør jeg overlever.

Stort kram