Hej med jer 
Jeg ville høre, om der er nogen af jer, som har oplevet følelsen af at være gravid i det sekund befrugtningen skete? Og at det så viste sig at være rigtigt?
Jeg har haft det sådan lige siden et samleje jeg havde omkring min ægløsning. Der var ikke rigtig noget der havde fremprovokeret følelsen den dag, den kom bare. En uges tid efter samleje havde jeg pletblødning, hvilket jeg heller ikke har oplevet før. En uges tid før menstruation begyndte jeg at få ømme bryster, skærpet lugtesans og nivende fornemmelser i venstre side af underlivet. Jeg har en kobberspiral og min menstruation har altid opført sig på samme måde hver gang, med samme styrke, varighed og smerter, men min cyklus ligger mellem 30 og 34 dage og kan derfor ikke helt regne med ankomst. Min menstruation har dog været helt mærkelig denne her gang. Den kom på 32. dagen, men har kun varet 4 dage, hvor den normalt varer 7-8 dage og normalt har jeg også smerter, hvilket jeg slet ikke har haft denne her gang. Desuden plejer jeg også at bløde mere voldsomt end jeg har gjort denne gang. Jeg har taget to tests med en uges mellemrum, men begge er negative. Jeg er bare stadig ikke rigtig overbevist, især fordi vi I min familie normalt tester positiv meget sent.
Den der mentale følelse af at der er noget i gære hænger stadig ved
Men jeg har aldrig været gravid før og kender derfor intet til følelsen, og er også uendeligt bange for at min krop bare spiller mig et ordentligt puds fordi jeg er ENORMT skruk i øjeblikket. Kender I det?
Anmeld