Hvordan gør vi?

Vores dreng på nu to år, har altid haft det bedst med samsovning.
Han sov i et halvt års tid, halvdelen af natten i sin egen seng, og resten af natten hos os.
Efter et lang periode med sygdom, har han nu det sidste halve år sovet sammen med os.

Vi har nu overvejet at købe junior seng for nogle af fødselsdags pengene.
Men jeg er virkelig i tvivl om hvordan vi skal gribe det an, med ny seng, og igen sove på eget værelse.
Da halve år han faldte i søvn på eget værelse, prøvede vi metoder som bla. sov godt uden gråd, og godnat og sov godt.
Intet fungerede optimalt.
Han har det bedst med nærhed og at kunne mærke os, og nusse vores øre.

Egentlig går jeg ind for at give barnet det det har brug for. I denne her sammenhæng - samsovning.
Men i takt med han bliver større, bliver pladsen mindre.
Derudover falder jeg også i søvn når vi putter godnat, hvilket betyder stort set ingen kæreste tid.

Så er der andre der har gået fra samsovning, til eget værelse? Og i så fald, hvordan har i gjort?

Det kunne ikke være en mulighed at han sov i en seng ved siden af jer til at starte med, så overgangen ikke blev så slem?

CAWI skriver:

Vores dreng på nu to år, har altid haft det bedst med samsovning.
Han sov i et halvt års tid, halvdelen af natten i sin egen seng, og resten af natten hos os.
Efter et lang periode med sygdom, har han nu det sidste halve år sovet sammen med os.

Vi har nu overvejet at købe junior seng for nogle af fødselsdags pengene.
Men jeg er virkelig i tvivl om hvordan vi skal gribe det an, med ny seng, og igen sove på eget værelse.
Da halve år han faldte i søvn på eget værelse, prøvede vi metoder som bla. sov godt uden gråd, og godnat og sov godt.
Intet fungerede optimalt.
Han har det bedst med nærhed og at kunne mærke os, og nusse vores øre.

Egentlig går jeg ind for at give barnet det det har brug for. I denne her sammenhæng - samsovning.
Men i takt med han bliver større, bliver pladsen mindre.
Derudover falder jeg også i søvn når vi putter godnat, hvilket betyder stort set ingen kæreste tid.

Så er der andre der har gået fra samsovning, til eget værelse? Og i så fald, hvordan har i gjort?

Jeg ville ikke skifte til juniorseng og flytte på eget værelse pås amme tid, det tror jeg er for stor en omvæltning.

Bortset fra det er jeg nok ikke til så meget hjælp, eftersom jeg blot ville fortsætte samsovningen. Og evt. få din mand/kæreste til at vække dig når jeres barn sover  

Loa skriver:

Det kunne ikke være en mulighed at han sov i en seng ved siden af jer til at starte med, så overgangen ikke blev så slem?

Vi har haft prøvet med tremme sengen, inde ved siden af vores egen, og det gik bare slet ikke

Janne T. skriver:

Jeg ville ikke skifte til juniorseng og flytte på eget værelse pås amme tid, det tror jeg er for stor en omvæltning.

Bortset fra det er jeg nok ikke til så meget hjælp, eftersom jeg blot ville fortsætte samsovningen. Og evt. få din mand/kæreste til at vække dig når jeres barn sover  

Hvornår ville du stoppe samsovningen?
Min største frygt er jo at han som 16 årig stadig sover inde hos os

CAWI skriver:

Hvornår ville du stoppe samsovningen?
Min største frygt er jo at han som 16 årig stadig sover inde hos os

Når barnet føler sig tryg ved at sove selv. Jeg tror ikke på man lærer dem dårlige vaner på den måde. Jeg tror på, at når de udviser så stor modstand mod at sove selv, og det er startet tidligt, så er det et reelt behov og ikke en manipulation. Og så er det min overbevisning, at på et eller andet tidspunkt, er de blevet så trygge, at de er klar til det. Om de så er 2 eller 10 år, ved jeg ikke. Men jeg er ret sikker på, at de nok skal stoppe på et tidspunkt, om ikke andet så når det bliver piiinligt at sove sammen med far og mor. Hvis han stadig vil når han er 16, så bare sig, at mor og far har tænkt sig at have sex, og om han stadig er sikker på han ikke vil sove inde hos sig selv 

Janne T. skriver:

Når barnet føler sig tryg ved at sove selv. Jeg tror ikke på man lærer dem dårlige vaner på den måde. Jeg tror på, at når de udviser så stor modstand mod at sove selv, og det er startet tidligt, så er det et reelt behov og ikke en manipulation. Og så er det min overbevisning, at på et eller andet tidspunkt, er de blevet så trygge, at de er klar til det. Om de så er 2 eller 10 år, ved jeg ikke. Men jeg er ret sikker på, at de nok skal stoppe på et tidspunkt, om ikke andet så når det bliver piiinligt at sove sammen med far og mor. Hvis han stadig vil når han er 16, så bare sig, at mor og far har tænkt sig at have sex, og om han stadig er sikker på han ikke vil sove inde hos sig selv 

Nå ja... Pinligheds kortet... Det havde jeg ikke lige tænkt på
Kan godt være vi bare skal acceptere at det bare er sådan det er.
Måske man kunne prøve at lade middagsluren foregå i sengen på hans værelse (lige nu er det på sofaen)
Så kan det jo være det kommer af sig selv om natten, på et senere tudspunkt

CAWI skriver:

Nå ja... Pinligheds kortet... Det havde jeg ikke lige tænkt på
Kan godt være vi bare skal acceptere at det bare er sådan det er.
Måske man kunne prøve at lade middagsluren foregå i sengen på hans værelse (lige nu er det på sofaen)
Så kan det jo være det kommer af sig selv om natten, på et senere tudspunkt

Ja, det kan være.. Men ellers ville jeg i første omgang også træne det der med at han sover i egen seng, men inde hos jer. Og der vil det måske ligefrem hjælpe at han kom i juniorseng. Det oplevede vi i hvert fald med Rose, hun var langt mere villig til at sove i egen seng i juniorseng. Jeg tror når de når en vis alder kan de godt føle sig lidt indelukket. Jeg kom til at tænke på hvis jeg selv blev lagt i en seng, jeg ikke kunne komme ud af uden hjælp. Puha! 

Janne T. skriver:

Ja, det kan være.. Men ellers ville jeg i første omgang også træne det der med at han sover i egen seng, men inde hos jer. Og der vil det måske ligefrem hjælpe at han kom i juniorseng. Det oplevede vi i hvert fald med Rose, hun var langt mere villig til at sove i egen seng i juniorseng. Jeg tror når de når en vis alder kan de godt føle sig lidt indelukket. Jeg kom til at tænke på hvis jeg selv blev lagt i en seng, jeg ikke kunne komme ud af uden hjælp. Puha! 

Ja for i tremmesengen stod han bare og skreg på at komme over til os. Men måske det er "sjovere", når han selv kan komme ud af den.

CAWI skriver:

Vores dreng på nu to år, har altid haft det bedst med samsovning.
Han sov i et halvt års tid, halvdelen af natten i sin egen seng, og resten af natten hos os.
Efter et lang periode med sygdom, har han nu det sidste halve år sovet sammen med os.

Vi har nu overvejet at købe junior seng for nogle af fødselsdags pengene.
Men jeg er virkelig i tvivl om hvordan vi skal gribe det an, med ny seng, og igen sove på eget værelse.
Da halve år han faldte i søvn på eget værelse, prøvede vi metoder som bla. sov godt uden gråd, og godnat og sov godt.
Intet fungerede optimalt.
Han har det bedst med nærhed og at kunne mærke os, og nusse vores øre.

Egentlig går jeg ind for at give barnet det det har brug for. I denne her sammenhæng - samsovning.
Men i takt med han bliver større, bliver pladsen mindre.
Derudover falder jeg også i søvn når vi putter godnat, hvilket betyder stort set ingen kæreste tid.

Så er der andre der har gået fra samsovning, til eget værelse? Og i så fald, hvordan har i gjort?

Vi har en alm enkeltmands voksenseng til at stå klods op ad vores. Hendes seng er ca. 5-7 cm lavere end vores, så hun triller ikke bare vupti over til os. Det har fungeret helt og aldeles optimalt. Hun kan høre og mærke os og vi får begge vores natte-søvn. 

Milja KAN strengt taget godt sove på eget værelse, men har brug for en sut et par gange om natten, da det var eget værelse for hende sidst lod vi hende ligge og læse og snakke og sådan noget lige så længe hun ville, så længe hun blev i sengen og ikke legede vildt. Der er ofte gået længe før hun så har sovet, men det er ok i stedet for den skrige kamp vi ellers skulle have med hende - det har vi ikke villet. Det har betydet at hun ofte har sovet længere til middag end hun ellers ville - men hvad gør det?