hormonelle forandringer

Jeg er gravid i uge 24+4 og har bemærket forandringer i mit humør i de sidste par dage. Det går mest udover min mand. Jeg bliver hurtigt ked af det og begynder at græde over småting. Jeg føler mig meget sårbar. Jeg ved, at det skyldes de hormonelle forandringer, og alle de ændringer der sker med ens krop, skal jeg lige vænne mig til. Jeg ville ønske, at der var nogle måder hvorpå jeg kunne takle det mere hensigtsmæssigt i stedet for at blive sur eller ked på min mand. 

Er der nogle af jer, der har gennemgået eller gennemgår det samme og hvordan takler I det? 

På forhånd, tak for svar.

Kh. Kommende mor. 

Jeg har også fået  meget let til tårer her mens jeg er gravid. Selvom jeg egentlig er vred, så ender jeg med at stå og hyle. Og jeg bliver ked over småting med en total overreaktion. 

Her er det også mest kæresten det går ud over, og jeg synes egentlig at det er skide synd for ham at når vi ses engang om ugen så sidder jeg og tuder i hvert fald en halv time hvergang. 

På den anden side så har jeg bare absolut ingen kontrol over det. Jeg forsøger så godt jeg kan at holde hovedet koldt, men ender som regel med at koge over alligevel. - Så ingen gode råd, ville bare sige at du bestemt ikke er ene om det 

Tak for dit svar. Jeg ved godt, at det er en af symptomerne under graviditeten, men det er rart at dele det med nogen, som står i samme situation. Det er utroligt, hvilke forandringer der sker med en, ikk? Jeg tror også det skyldes den fysiske forandring der sker med mig eks. Vægtforøgelse, uren hud mv. Føler mig usikker og meget sårbar. :-( . Det er svært at sætte ord på følelserne og hvorfor man har det på den måde. 

BabyBlue<3 skriver:

Jeg er gravid i uge 24+4 og har bemærket forandringer i mit humør i de sidste par dage. Det går mest udover min mand. Jeg bliver hurtigt ked af det og begynder at græde over småting. Jeg føler mig meget sårbar. Jeg ved, at det skyldes de hormonelle forandringer, og alle de ændringer der sker med ens krop, skal jeg lige vænne mig til. Jeg ville ønske, at der var nogle måder hvorpå jeg kunne takle det mere hensigtsmæssigt i stedet for at blive sur eller ked på min mand. 

Er der nogle af jer, der har gennemgået eller gennemgår det samme og hvordan takler I det? 

På forhånd, tak for svar.

Kh. Kommende mor. 

Det havde jeg også da jeg var gravid også efter, det tage tid for at være normal, jeg er i hvert fald blivet lidt bedre. 

Ork ja og det er heldigvis helt normalt!
Jeg er en rigtig heks synes alle andre er forkert på den undtagen mig selv naturligvis
Har en mand der forguder mig, og elsker mig præcis som jeg er - og i bund og grund ved jeg at alt foregår inde i mit hoved. Men jeg er ser syner, drømmer han forlader mig - er mig utro osv. Bliver sådan rigtig vred og ked af det selvom han absolut intet gør forkert

Kram i din retning - vi og vores mænd ved jo at det får en ende

kram.. sådan havde jeg det også. kæft jeg var nogle gange sådan en bitch og barnlig at det halve allerede var for meget

 

og har det stadig i perioder

 

jeg ved ikke hvorn det skal takles. andet end at huske at opfører sig pænt samtidig med at anerkende at man har det dårligt og måske gå for sig selv at græde, sætte en følsom film på man kan afreagere ved, skrive dagbog omkring ens følelser (det kan hjælpe få det "ud") fortæl dig selv hver dag at dagen idag skal være god, fuld af positive energier osv.

Hvor kan jeg følge

jeres tanker og måder at være på. puha, synes det er hårdt, når man indser hvor stor en bitch man kan være, og hvor meget det går ud over manden. kan også følge den med jalousien og tvivlen. syns at jeg tænker meget på om jeg er lækker nok og om manden stadig tænder på mig, eller om han tilfredsstiller sig selv på andre måder. Ved inderst inde godt, at det er noget vrøvl og at det er nogle tanker som man ikke burde være optaget af, da der ikke er hold i dem, men det er godt nok svært at henkaste tankerne, når de først dukker op i en. 

BabyBlue<3 skriver:

Jeg er gravid i uge 24+4 og har bemærket forandringer i mit humør i de sidste par dage. Det går mest udover min mand. Jeg bliver hurtigt ked af det og begynder at græde over småting. Jeg føler mig meget sårbar. Jeg ved, at det skyldes de hormonelle forandringer, og alle de ændringer der sker med ens krop, skal jeg lige vænne mig til. Jeg ville ønske, at der var nogle måder hvorpå jeg kunne takle det mere hensigtsmæssigt i stedet for at blive sur eller ked på min mand. 

Er der nogle af jer, der har gennemgået eller gennemgår det samme og hvordan takler I det? 

På forhånd, tak for svar.

Kh. Kommende mor. 

Puha ingen gode råd herfra - min første graviditet var slet ikke så slem som den sidste. Jeg var en ren hormonella her til sidst, hvor jeg nogengange slet ikke kunne styre det, så måtte tårene frem 

Haha jeg gav min kæreste en kæmpe skideballe for at købe den forkerte shampoo  Han tog det faktisk flot, og jeg begyndte at stortude 

 

Babymor1013 skriver:

Puha ingen gode råd herfra - min første graviditet var slet ikke så slem som den sidste. Jeg var en ren hormonella her til sidst, hvor jeg nogengange slet ikke kunne styre det, så måtte tårene frem 

Haha jeg gav min kæreste en kæmpe skideballe for at købe den forkerte shampoo  Han tog det faktisk flot, og jeg begyndte at stortude 

 

Hahah .. Hvor er det dog synd for vores mænd, nu hvor jeg hører alle de eksempler.  Det er utroligt, at de fleste faktisk lyder til at tage det meget godt, på trods af vores flipouts, som køb forkert  shampoo  Det er dejligt at lufte sine tanker med jer herinde. Hehe.