Nu skal jeg til samtale ;)

Så skete det!! I fredags kom jeg hjem fra arbejde og så kuverten fra Riget. Den 16. september skal jeg til samtale og undersøgelse med henblik på fertilitetsbehandling....., men også
Jeg satte mig bare ned og tudede og måtte ringe til min mor....dét her er jo det jeg ønsker mere end noget andet, men det er faneme også vildt skræmmende. Alle følelser væltede bare ned over mig; er det nu det rigtige jeg gør? Kan jeg stå med hele ansvaret alene? Kommer mit barn til at hade mig for min beslutning? Og så alle de følelser der handler om, at jeg ingen mand har at dele alle opturene og nedturene med, alle generne, alle glæderne.....
Jeg brugte en stor del af min weekend på, at tænke det hele igennem igen (igen) og det er stadig dét jeg ønsker...det skal nok gå!
Er der andre her som kender de følelser??

først og fremmest tillykke! det er helt vildt spændende, at du nu går videre i systemerne.

jeg tror, at langt de fleste der ender i fertilitetsbehandling af den ene eller den anden grund, kan genkende nogle af de følelser du beskriver. da vi skulle igang, tudede jeg også i nogle dage. der er nogle drømme der går i stykker - det var ikke lige sådan man havde forestillet sig det skulle foregå! og hvad med fremtiden? skal man have flere børn på den måde eller viser der sig pludselig andre løsninger? og så videre ud i en uendelighed. men godt, at du mærkede efter en ekstra gang og føler dig sikker, det er sindssygt vigtigt, tror jeg

og så håber jeg det går rigtig rigtig hurtigt og smertefrit for dig, og at du skal være mor til foråret

Tjuhl skriver:

først og fremmest tillykke! det er helt vildt spændende, at du nu går videre i systemerne.

jeg tror, at langt de fleste der ender i fertilitetsbehandling af den ene eller den anden grund, kan genkende nogle af de følelser du beskriver. da vi skulle igang, tudede jeg også i nogle dage. der er nogle drømme der går i stykker - det var ikke lige sådan man havde forestillet sig det skulle foregå! og hvad med fremtiden? skal man have flere børn på den måde eller viser der sig pludselig andre løsninger? og så videre ud i en uendelighed. men godt, at du mærkede efter en ekstra gang og føler dig sikker, det er sindssygt vigtigt, tror jeg

og så håber jeg det går rigtig rigtig hurtigt og smertefrit for dig, og at du skal være mor til foråret

Tusind tak for dine ord! Du rammer helt rigtigt når du skriver, at det også handler om bristede drømme...for det var jo ikke sådan jeg havde planlagt mit moderskab...endsige håbet det ville være. Var det ikke John Lennon der sagde; "Life happens when you are making other plans"?

Hvordan går det med dig og jeres behandling??

yep, den gode gamle lennon: life is what happens when you're busy making other plans (jeg var brilleabeelsker i mine spæde teenageår )

jamen...det går faktisk ikke...vi kunne ikke komme i behandling i august alligevel pga personalemangel på klinikken på OUH, så det er sådan lidt
Søren er dog optimistisk og har talt sig frem til min ægløsning (goooood doggie!) og jeg tror hans plan er at avle selv (det har jo fungeret fremragende indtil videre, både det med at tælle ægløsningsdagen og avle selv...hmmm!)

men ja, bristede drømme....visioner om hvordan det skulle have været. pludselig og i øjeblikke kan det spille en helt vildt stor rolle i ens hoved, at tingene blir gjordt helt "forkert" - men så må man huske, at når det barn en dag kommer, så vil kærligheden være helt ens med den kærlighed man ville have følt hvis det blev lavet au naturel

Tjuhl skriver:

yep, den gode gamle lennon: life is what happens when you're busy making other plans (jeg var brilleabeelsker i mine spæde teenageår )

jamen...det går faktisk ikke...vi kunne ikke komme i behandling i august alligevel pga personalemangel på klinikken på OUH, så det er sådan lidt
Søren er dog optimistisk og har talt sig frem til min ægløsning (goooood doggie!) og jeg tror hans plan er at avle selv (det har jo fungeret fremragende indtil videre, både det med at tælle ægløsningsdagen og avle selv...hmmm!)

men ja, bristede drømme....visioner om hvordan det skulle have været. pludselig og i øjeblikke kan det spille en helt vildt stor rolle i ens hoved, at tingene blir gjordt helt "forkert" - men så må man huske, at når det barn en dag kommer, så vil kærligheden være helt ens med den kærlighed man ville have følt hvis det blev lavet au naturel

Jeg synes du er supersej...også din kæreste! Pyhh hvor er det hårdt for jer, at I skal kæmpe så hårdt, og mega træls at I ikke kan få behandling i august, pga. personalemangel!!
Jeg krydser alt det jeg kan for, at det lykkes jer så I også kan få jeres egen lille baby at elske