hjerteskærende oplevelse ):

Hej alle her på baby.dk

Jeg skriver faktisk mest for at få lettet mine følelser en lille smule og for at få denne oplevelse ud af mit system..

Igår havde vi herhjemme en forfærdelig oplevelse, da vores kat faldt ud af vinduet fra 4. sal.. Hun overlevede med få skræmmer - men hold da op et chok vi allesammen fik..
Min mand løb ned for at finde hende, og jeg sad i vinduet og råbte ud "er hun død, er hun død" Men nej hun lå i en busk og var godt skræmt.. Det er super heldigt!! For der er en asfalt sti lige nede for vinduet..
Jeg skyndte mig at få vores datter (på 2 mdr) i autostolen. Greb fat om transportkassen og løb ned af trapperne for at hjælpe min kæreste..
Når vi prøvede at få fat i katten (Luna) smuttede hun fra os.. Så der var vi - et skrigende barn i autostolen og en såret kat der ikke var til at fange.. (Vores datter faldt heldigvis hurtigt i søvn, hvilket var godt så vi kunne koncentrerer os om katten)
Det var fuldstændig forfærdeligt!! Jeg var tudefærdig! og havde virkelig svært ved at holde hovedet koldt! (det er manden min heldigvis rigtig god til i presset situationer)
Vi fik krænget Luna op i en krog og begyndte herefter at ringe rundt, til kattensværn, dyrenes beskyttelse, falck - men ingen kunne hjælpe os - og vi kunne ikke selv få fat på hende.. Arrrgh jeg var lige ved at gå fuldstændig kold til sidst - så jeg tog telefonen og ringede til dem igen, hvorefter de gik med til at skaffe os en dyreambulance..
I mellemtiden fik vi stoppet en mand og spurgt om han ikke ville hjælpe.. Pludselig kommer vores underbo løbende med et net og handsker, og han havde en ven der stod i vinduet og kiggede ned.. Det var så heldigt vi fik fat på hende for hun spurtede bare derud af!
Da vi endelig fik fanget hende og sat hende i transportkassen skyndte vi os at ringe efter min svigermor og svigerinde som kom så hurtigt de kunne for at passe lillepigen. Imens kom dyreambulancen og hentede Luna og kørte hende afsted til et døgnåbent dyrehospital.. kort tid efter ringer dyrelægen og fortæller at Luna har det godt og intet er galt med hende - bortset fra nogle få skræmmer. Så lidt tid efter kom min gode veninde og hentede os så vi kunne tage ud og hente hende.
Hun er næsten 5 år gammel og har haft hende siden hun var 4 uger - Den kat betyder verden for mig! Lige nu er jeg stadig lidt rundt på gulvet, og kan ikke rigtig forstå det - også fordi Luna render rundt og faktisk er i overraskende godt humør - hun er stadig lidt skræmt men det er jo også klart..
Kan stadig godt fælde en tåre når jeg tænker på det, Luna er som mit lille barn som jeg skal passe på! Hvilket jeg fejlede i! Glemmer ALDRIG at lukke vinduet igen!

Fantastisk at vi har så dejlige og hjælpsomme mennesker omkring os Vi havde sku nok ikke klaret den uden al den hjælp vi fik.

Tak for at jeg måtte komme af med det
God dag til jer alle!

Frk. Petersen skriver:

Hej alle her på baby.dk

Jeg skriver faktisk mest for at få lettet mine følelser en lille smule og for at få denne oplevelse ud af mit system..

Igår havde vi herhjemme en forfærdelig oplevelse, da vores kat faldt ud af vinduet fra 4. sal.. Hun overlevede med få skræmmer - men hold da op et chok vi allesammen fik..
Min mand løb ned for at finde hende, og jeg sad i vinduet og råbte ud "er hun død, er hun død" Men nej hun lå i en busk og var godt skræmt.. Det er super heldigt!! For der er en asfalt sti lige nede for vinduet..
Jeg skyndte mig at få vores datter (på 2 mdr) i autostolen. Greb fat om transportkassen og løb ned af trapperne for at hjælpe min kæreste..
Når vi prøvede at få fat i katten (Luna) smuttede hun fra os.. Så der var vi - et skrigende barn i autostolen og en såret kat der ikke var til at fange.. (Vores datter faldt heldigvis hurtigt i søvn, hvilket var godt så vi kunne koncentrerer os om katten)
Det var fuldstændig forfærdeligt!! Jeg var tudefærdig! og havde virkelig svært ved at holde hovedet koldt! (det er manden min heldigvis rigtig god til i presset situationer)
Vi fik krænget Luna op i en krog og begyndte herefter at ringe rundt, til kattensværn, dyrenes beskyttelse, falck - men ingen kunne hjælpe os - og vi kunne ikke selv få fat på hende.. Arrrgh jeg var lige ved at gå fuldstændig kold til sidst - så jeg tog telefonen og ringede til dem igen, hvorefter de gik med til at skaffe os en dyreambulance..
I mellemtiden fik vi stoppet en mand og spurgt om han ikke ville hjælpe.. Pludselig kommer vores underbo løbende med et net og handsker, og han havde en ven der stod i vinduet og kiggede ned.. Det var så heldigt vi fik fat på hende for hun spurtede bare derud af!
Da vi endelig fik fanget hende og sat hende i transportkassen skyndte vi os at ringe efter min svigermor og svigerinde som kom så hurtigt de kunne for at passe lillepigen. Imens kom dyreambulancen og hentede Luna og kørte hende afsted til et døgnåbent dyrehospital.. kort tid efter ringer dyrelægen og fortæller at Luna har det godt og intet er galt med hende - bortset fra nogle få skræmmer. Så lidt tid efter kom min gode veninde og hentede os så vi kunne tage ud og hente hende.
Hun er næsten 5 år gammel og har haft hende siden hun var 4 uger - Den kat betyder verden for mig! Lige nu er jeg stadig lidt rundt på gulvet, og kan ikke rigtig forstå det - også fordi Luna render rundt og faktisk er i overraskende godt humør - hun er stadig lidt skræmt men det er jo også klart..
Kan stadig godt fælde en tåre når jeg tænker på det, Luna er som mit lille barn som jeg skal passe på! Hvilket jeg fejlede i! Glemmer ALDRIG at lukke vinduet igen!

Fantastisk at vi har så dejlige og hjælpsomme mennesker omkring os Vi havde sku nok ikke klaret den uden al den hjælp vi fik.

Tak for at jeg måtte komme af med det
God dag til jer alle!

sikke dog en vild oplevelse, det er jo et helt mirakel hun ikke har slået sig mere

kan godt forstå du er mærket af det der er sket, jeg ville også have det fuldstændigt forfærdeligt hvis der skete vores lille perlemis noget.

Monica

Frk. Petersen skriver:

Hej alle her på baby.dk

Jeg skriver faktisk mest for at få lettet mine følelser en lille smule og for at få denne oplevelse ud af mit system..

Igår havde vi herhjemme en forfærdelig oplevelse, da vores kat faldt ud af vinduet fra 4. sal.. Hun overlevede med få skræmmer - men hold da op et chok vi allesammen fik..
Min mand løb ned for at finde hende, og jeg sad i vinduet og råbte ud "er hun død, er hun død" Men nej hun lå i en busk og var godt skræmt.. Det er super heldigt!! For der er en asfalt sti lige nede for vinduet..
Jeg skyndte mig at få vores datter (på 2 mdr) i autostolen. Greb fat om transportkassen og løb ned af trapperne for at hjælpe min kæreste..
Når vi prøvede at få fat i katten (Luna) smuttede hun fra os.. Så der var vi - et skrigende barn i autostolen og en såret kat der ikke var til at fange.. (Vores datter faldt heldigvis hurtigt i søvn, hvilket var godt så vi kunne koncentrerer os om katten)
Det var fuldstændig forfærdeligt!! Jeg var tudefærdig! og havde virkelig svært ved at holde hovedet koldt! (det er manden min heldigvis rigtig god til i presset situationer)
Vi fik krænget Luna op i en krog og begyndte herefter at ringe rundt, til kattensværn, dyrenes beskyttelse, falck - men ingen kunne hjælpe os - og vi kunne ikke selv få fat på hende.. Arrrgh jeg var lige ved at gå fuldstændig kold til sidst - så jeg tog telefonen og ringede til dem igen, hvorefter de gik med til at skaffe os en dyreambulance..
I mellemtiden fik vi stoppet en mand og spurgt om han ikke ville hjælpe.. Pludselig kommer vores underbo løbende med et net og handsker, og han havde en ven der stod i vinduet og kiggede ned.. Det var så heldigt vi fik fat på hende for hun spurtede bare derud af!
Da vi endelig fik fanget hende og sat hende i transportkassen skyndte vi os at ringe efter min svigermor og svigerinde som kom så hurtigt de kunne for at passe lillepigen. Imens kom dyreambulancen og hentede Luna og kørte hende afsted til et døgnåbent dyrehospital.. kort tid efter ringer dyrelægen og fortæller at Luna har det godt og intet er galt med hende - bortset fra nogle få skræmmer. Så lidt tid efter kom min gode veninde og hentede os så vi kunne tage ud og hente hende.
Hun er næsten 5 år gammel og har haft hende siden hun var 4 uger - Den kat betyder verden for mig! Lige nu er jeg stadig lidt rundt på gulvet, og kan ikke rigtig forstå det - også fordi Luna render rundt og faktisk er i overraskende godt humør - hun er stadig lidt skræmt men det er jo også klart..
Kan stadig godt fælde en tåre når jeg tænker på det, Luna er som mit lille barn som jeg skal passe på! Hvilket jeg fejlede i! Glemmer ALDRIG at lukke vinduet igen!

Fantastisk at vi har så dejlige og hjælpsomme mennesker omkring os Vi havde sku nok ikke klaret den uden al den hjælp vi fik.

Tak for at jeg måtte komme af med det
God dag til jer alle!

Sikke en fantastisk oplevelse trods alt!  Med så mange dejlige forstående mennesker omkring jer, det må være dejligt bekræftende at vide selvom oplevelsen var hjerteskærende!  Har det på helt samme måde med min den ene kat, bare tanken om at der skulle ske hende noget kan få mig til at græde. Puha!  Og skal en kat falde ud af vinduer er det bedst der er langt ned da de så kan nå at vende sig i luften og lande på benene, værre er det med korte afstande. Der slår de sig mest og værst! Er taknemmelig på dine vegne at du fik din kat hjem, at hun har det godt og de personer der hjalp!  

Frk. Petersen skriver:

Hej alle her på baby.dk

Jeg skriver faktisk mest for at få lettet mine følelser en lille smule og for at få denne oplevelse ud af mit system..

Igår havde vi herhjemme en forfærdelig oplevelse, da vores kat faldt ud af vinduet fra 4. sal.. Hun overlevede med få skræmmer - men hold da op et chok vi allesammen fik..
Min mand løb ned for at finde hende, og jeg sad i vinduet og råbte ud "er hun død, er hun død" Men nej hun lå i en busk og var godt skræmt.. Det er super heldigt!! For der er en asfalt sti lige nede for vinduet..
Jeg skyndte mig at få vores datter (på 2 mdr) i autostolen. Greb fat om transportkassen og løb ned af trapperne for at hjælpe min kæreste..
Når vi prøvede at få fat i katten (Luna) smuttede hun fra os.. Så der var vi - et skrigende barn i autostolen og en såret kat der ikke var til at fange.. (Vores datter faldt heldigvis hurtigt i søvn, hvilket var godt så vi kunne koncentrerer os om katten)
Det var fuldstændig forfærdeligt!! Jeg var tudefærdig! og havde virkelig svært ved at holde hovedet koldt! (det er manden min heldigvis rigtig god til i presset situationer)
Vi fik krænget Luna op i en krog og begyndte herefter at ringe rundt, til kattensværn, dyrenes beskyttelse, falck - men ingen kunne hjælpe os - og vi kunne ikke selv få fat på hende.. Arrrgh jeg var lige ved at gå fuldstændig kold til sidst - så jeg tog telefonen og ringede til dem igen, hvorefter de gik med til at skaffe os en dyreambulance..
I mellemtiden fik vi stoppet en mand og spurgt om han ikke ville hjælpe.. Pludselig kommer vores underbo løbende med et net og handsker, og han havde en ven der stod i vinduet og kiggede ned.. Det var så heldigt vi fik fat på hende for hun spurtede bare derud af!
Da vi endelig fik fanget hende og sat hende i transportkassen skyndte vi os at ringe efter min svigermor og svigerinde som kom så hurtigt de kunne for at passe lillepigen. Imens kom dyreambulancen og hentede Luna og kørte hende afsted til et døgnåbent dyrehospital.. kort tid efter ringer dyrelægen og fortæller at Luna har det godt og intet er galt med hende - bortset fra nogle få skræmmer. Så lidt tid efter kom min gode veninde og hentede os så vi kunne tage ud og hente hende.
Hun er næsten 5 år gammel og har haft hende siden hun var 4 uger - Den kat betyder verden for mig! Lige nu er jeg stadig lidt rundt på gulvet, og kan ikke rigtig forstå det - også fordi Luna render rundt og faktisk er i overraskende godt humør - hun er stadig lidt skræmt men det er jo også klart..
Kan stadig godt fælde en tåre når jeg tænker på det, Luna er som mit lille barn som jeg skal passe på! Hvilket jeg fejlede i! Glemmer ALDRIG at lukke vinduet igen!

Fantastisk at vi har så dejlige og hjælpsomme mennesker omkring os Vi havde sku nok ikke klaret den uden al den hjælp vi fik.

Tak for at jeg måtte komme af med det
God dag til jer alle!

Åhh det er bare så svært når der sker noget med ens elskede dyr!

Havde selv kat inden jeg flyttede hjemmefra, og hun var SÅ meget min kat, selvom hun selvfølgelig var hele familiens kæledyr. Hun foretrak bare mig <3

Hun blev desværre utroligt stresset da jeg flyttede ud, og begyndte at tisse over det hele indenfor  Hun var 13 år (så hun var heller ikke helt ung længere) og havde altid været renlig. Så hun blev aflivet kun en måned efter jeg flyttede 

Men hvor er jeg glad for at høre at der ikke skete jeres mis noget! 4. sal, det er godt nok lidt af et fald! De kan klare mere end man lige tror, de kære kræ <3

Havde godt nok ikke ladet mit barn sidde og skrige i en autostol og få det passet bagefter, når din kæreste nu var der for katten. Så kunne du have taget dig af din datter.

Albertsen92 skriver:

Havde godt nok ikke ladet mit barn sidde og skrige i en autostol og få det passet bagefter, når din kæreste nu var der for katten. Så kunne du have taget dig af din datter.

Hvad skulle han kunne gøre der selv?! Når vi var to og intet kunne gøre så havde han sku nok heller ikke kunne klare den selv! vi skulle omringe katten - ellers var det jo slet ikke gået!! Jeg syntes det er en plat kommentar du skriver! Da jeg for det første har skrevet at min datter faldt hurtigt til ro - nævner jo intet om at jeg LOD hende sidde og skrige for sig selv! For sådan var det absolut ikke! For det andet, så gik der nok halvanden time fra min svigermor kom, til vi kørte ud efter katten og der fik min datter noget at spise og blev puttet så hun sov faktisk den lille time vi var væk og flere timer efterfølgende! Jeg kan ikke være der for hende 24-7 selvom det er det jeg allerhelst vil! Børn græder! og jeg er ikke bange for at mit barn græder! Lige der havde jeg et andet lille barn der kunne have mistet livet! Men du kan måske ikke sætte dig ind i hvordan det var - bare hold din mund hvis du ikke har noget pænt at sige!

Albertsen92 skriver:

Havde godt nok ikke ladet mit barn sidde og skrige i en autostol og få det passet bagefter, når din kæreste nu var der for katten. Så kunne du have taget dig af din datter.

Nu handler denne historie jo ikke om barnet, så derfor har ts nok ikk lige fokuseret på at redegøre for hvad hun gjorde præcis da datteren græd. Hun skriver hverken at hun trøstede eller at hun blev ladt alene, så det er da egentlig en ret unødvendig kommentar.

puha godt det hele endte godt

Albertsen92 skriver:

Havde godt nok ikke ladet mit barn sidde og skrige i en autostol og få det passet bagefter, når din kæreste nu var der for katten. Så kunne du have taget dig af din datter.

Det der er godt nok en ommer! 

Troldemommi skriver:

sikke dog en vild oplevelse, det er jo et helt mirakel hun ikke har slået sig mere

kan godt forstå du er mærket af det der er sket, jeg ville også have det fuldstændigt forfærdeligt hvis der skete vores lille perlemis noget.

Monica

Ja det var godt nok vildt. Lige nu er jeg bare taknemmelig for at familien er samlet igen og vi alle har det godt!

Man finder først ud af hvad man har, når man mister.. Men lige der fik jeg mig nok lige en reminder..