I søndags fyldte charmebøffen 1 år! Tænk det er et år siden, at jeg 41+3 lå med veer i 14,5 time (dobbelt så længe som storesøster), hvorefter den skønneste lille dreng på 4380 gram og 56 cm endelig kom til verden!
I dag, 1 år gammel, er han 10,3 kilo og 77 cm! Så det er meget passende for alderen, selvom han startede i den gode ende 
Han kan kravle, gå langs ting, gå med os i hænderne og med gåvogn og stå uden støtte et pænt stykke tid af gangen. Han går ikke uden støtte (så jeg har vundet mit og kærestens væddemål: Jeg sagde han ikke gik før han var 1 år
)
Han klapper, vinker, peger. Siger "mam mam mam" når han er sulten "Nei nei nei" når han er utilfreds 
Han er den skønneste og gladeste lille dreng! Der skal seriøst virkelig meget til for at hyle ham ud af den. De siger også i VS, at han altid er så glad så glad. Han kan godt blive sur, men det er mest hvis det går for langsomt med maden, for han er virkelig et madøre! Han kan lide ALT! Jeg kan vitterligt ikke komme i tanke om noget han ikke har ville spise. Og han spiser store mængder. Det er skønt 
Han er også så sød til at sove. Han sover 1 lur om dagen nu på et par timer. Vi ligger ham bare ud i barnevognen, så falder han selv i søvn. Han kommer i seng til natten 18.30 med en godnatflaske, så sidder vi derinde til han sover. Han vågner som regel ikke om natten, måske kun for at få en sut. Og vågner så mellem 6-7.
Han forguder sin storesøster, og de to har et typisk søskendeforhold. Nogen dage eeeelsker Rose ham og vil kramme og lege. Andre dage er han duuuuum, fordi hun mener hun har mest krav på mor 
Så en dejlig dreng er den unge fyr! Glæder mig til at se hvad det næste år byder på!
Og så til billederne.