Savnet til far..

Min x-mand og jeg blev skilt og flyttede fra hinanden for et halvt år siden og min datters savn til sin far er nu begyndt at komme.. Hun har de sidste par dage hver dag sagt at hun savner ham (ofte ifbm. putning), hun vil have at far skal bo sammen med os osv.. Det gør så ondt som mor at høre - hvad skal jeg sige til hende? Hun er 5.. Hun ser sin far hveranden weekend og hver onsdag... Hjælp mig....  Lige nu siger jeg at det er ok at savne og at jeg forstår hendes følelser, at hun snart skal hjem til far igen og prøver at snakke om det gode ved at have to hjem (du har to værelser osv osv)

Hvad siger/gør I?

der er ikke mulighed for hun kan ringe og sige godnat til far?

Ved den er svær har selv en bonusdatter som savner sin far helt vildt.

 

Jeg ved det ikke er den største trøst, men i det mindste savner hun sin far, min dreng vil helst ikke i nærheden af sin far på trods af at han altid har været sød og rar mod ham.
Det bedste du kan gøre er at støtte hende i den følelse, at det er okay.
Det med at komme med alle positive ting er ikke altid løsningen , da de bare ønsker nærvær. Nu ved jeg ikke hvor gammel hun er. Og hvordan aftalen er mellem dig og faren. For hvis det var at I havde aftalt at hun kunne komme hvis hun havde lyst kunne du sige det til din pige.
At lave noget sammen som familie er muligvis også en løsning for så ved hun at hun har jer begge bare at I ikke bør sammen, men at kunne sammen som forældre betyder meget for barnet.
Håber det kunne bruges lidt!

Anonym skriver:

Min x-mand og jeg blev skilt og flyttede fra hinanden for et halvt år siden og min datters savn til sin far er nu begyndt at komme.. Hun har de sidste par dage hver dag sagt at hun savner ham (ofte ifbm. putning), hun vil have at far skal bo sammen med os osv.. Det gør så ondt som mor at høre - hvad skal jeg sige til hende? Hun er 5.. Hun ser sin far hveranden weekend og hver onsdag... Hjælp mig....  Lige nu siger jeg at det er ok at savne og at jeg forstår hendes følelser, at hun snart skal hjem til far igen og prøver at snakke om det gode ved at have to hjem (du har to værelser osv osv)

Hvad siger/gør I?

det lyder da til at du tackler det rigtigt.. og hvis det er savnet bliver for stort, og hvis far ikke er for langt væk osv. så kan hun jo sikkert godt komme til at besøge ham lidt før

Lilleput skriver:

der er ikke mulighed for hun kan ringe og sige godnat til far?

Ved den er svær har selv en bonusdatter som savner sin far helt vildt.

 

Vi ringer til far hvis hun giver udtryk for at hun gerne vil tale med ham... Men ja, den er så skide svær... Det er svært at rumme at ens barn er ulykkelig over en beslutning vi som voksne har taget....

Anitta Kristiansen skriver:

Jeg ved det ikke er den største trøst, men i det mindste savner hun sin far, min dreng vil helst ikke i nærheden af sin far på trods af at han altid har været sød og rar mod ham.
Det bedste du kan gøre er at støtte hende i den følelse, at det er okay.
Det med at komme med alle positive ting er ikke altid løsningen , da de bare ønsker nærvær. Nu ved jeg ikke hvor gammel hun er. Og hvordan aftalen er mellem dig og faren. For hvis det var at I havde aftalt at hun kunne komme hvis hun havde lyst kunne du sige det til din pige.
At lave noget sammen som familie er muligvis også en løsning for så ved hun at hun har jer begge bare at I ikke bør sammen, men at kunne sammen som forældre betyder meget for barnet.
Håber det kunne bruges lidt!

Tak for svar.... Hun er 5 år... Og aftalen er hveranden weekend og hver onsdag.... Der er ingen mulighed for at lave noget sammen da min x-mand og jeg ikke kan være sammen og de få gange vi har set hinanden sammen med vores datter kan man mærke at hun bliver sådan lidt akavet, da hun godt kan mærke spændingerne ml. os på trods af at vi begge prøver ihærdigt på ikke at lade det komme til udtryk.... Desværre 

Men jeg forsøger også at være nærværende, ligger mig i sengen med hende og snakker om at det er ok osv.. Ved ikke om jeg kan gøre andet...

Isabella_mor skriver:

det lyder da til at du tackler det rigtigt.. og hvis det er savnet bliver for stort, og hvis far ikke er for langt væk osv. så kan hun jo sikkert godt komme til at besøge ham lidt før

Tak for dit svar.... Ja, hun kan godt se ham før, men desværre arbejder han meget skæve tider, så det er også lidt svært hvis behovet pludselig opstår og som skrevet er det tit i putte-situationen.... 

Og desuden tænker jeg også (og misforstå mig nu ikke ) men hun skal vel også "lære" at det her er vores liv nu og at vi ikke kan køre hjem til far hver og hveranden dag, eller? Jeg vil kun min datter det bedste i verden, så forstå det endelig ikke som om jeg bare vil være kold og kynisk overfor hendes behov..

Anonym skriver:

Tak for svar.... Hun er 5 år... Og aftalen er hveranden weekend og hver onsdag.... Der er ingen mulighed for at lave noget sammen da min x-mand og jeg ikke kan være sammen og de få gange vi har set hinanden sammen med vores datter kan man mærke at hun bliver sådan lidt akavet, da hun godt kan mærke spændingerne ml. os på trods af at vi begge prøver ihærdigt på ikke at lade det komme til udtryk.... Desværre 

Men jeg forsøger også at være nærværende, ligger mig i sengen med hende og snakker om at det er ok osv.. Ved ikke om jeg kan gøre andet...

Så er det ikke let. Der er ikke meget at gøre andet end at være der så godt for hende som muligt. Og er godt det du gør. Min dreng har også haft sådan perioder, går over, men Ja vi ved selv hvordan det er at miste en i et forhold, for dem er det jo bare så meget værre for de mister mor eller far i nogle dage, de lærer det stille og roligt, men vil tage sin tid. Håber i klarer jer godt igennem!