Hej alle,
Det er min første dag på siden, men har brugt den igennem det seneste halve år hvor vi har prøvet at blive gravide. Det er har været en stor støtte og nu havde jeg brug for at være en del af fællesskabet og høre om andre har prøvet det samme.
I januar havde vi en SA i uge 7. Det var hårdt for os, da manden var ude og rejse da det stod på og det var over 4 dage hvor der de første 3 dage var hjerteblink og den sidste dag var livmoderen tom..
Jeg nåede kun en enkelt mens og vi var så glade da jeg i marts testede positiv igen. Hele tiden var tanken om endnu en SA i baghovedet.
Igår vågnede jeg og havde blødt friskt blød. Det var kun en blødning på toilettet men smerterne satte igang. Jeg kontaktede Hvidovre og var til tjek derude igår aftes. Der kunne de se at jeg havde en lille blommesæk i livmoderen, men ingen hjerteblink. Dog mente de at jeg måske ikke var helt de 6+5 dage henne som jeg havde regnet mig til og at blinket ikke var startet endnu. Så fik taget en blodprøve og skal have taget igen på tirsdag og får svar om tallene er steget samme dag. Idag er blødningen dog taget til men uden smerter.. Men virkelig meget blod dog uden klumper.
Er der nogen som har prøvet dette og stadig været gravide?? Skulle vente på at hjerteblinkene går igang? Jeg er helt på herrens mark og har svært ved at finde positiviteten frem lige nu, men håber at den lille spire lever derinde.
Igen tak fordi jeg har måtte følge med de sidste par måneder.
Kram Stine
Anmeld