Jeg er overvejet at lave en blog

Men er det noget man gider læse om? 

Selvfølgelig jeg primært gøre det for min egen skyld, min egen terapi, men tænker at det også skal være fordi folk vil læse om det.

Ville i gide det? Ville i efter at have læst så meget fra mig stadig have lyst til at læse hele min sammenhængende historie? Jeg har nemlig skrevet alt ned som jeg husker og ser det. Alle mine følelser omkring det, men også fødslen og kampen for at nå dertil, men er det interessant?

Jeg har ikke lagt den herind da den simpelthen vil fylde alt alt for meget 

grinny skriver:

Men er det noget man gider læse om? 

Selvfølgelig jeg primært gøre det for min egen skyld, min egen terapi, men tænker at det også skal være fordi folk vil læse om det.

Ville i gide det? Ville i efter at have læst så meget fra mig stadig have lyst til at læse hele min sammenhængende historie? Jeg har nemlig skrevet alt ned som jeg husker og ser det. Alle mine følelser omkring det, men også fødslen og kampen for at nå dertil, men er det interessant?

Jeg har ikke lagt den herind da den simpelthen vil fylde alt alt for meget 

Jeg ville meget gerne læse din blog 

Du har en historie som vil rører alle forældre, det er jeg sikker på.

grinny skriver:

Men er det noget man gider læse om? 

Selvfølgelig jeg primært gøre det for min egen skyld, min egen terapi, men tænker at det også skal være fordi folk vil læse om det.

Ville i gide det? Ville i efter at have læst så meget fra mig stadig have lyst til at læse hele min sammenhængende historie? Jeg har nemlig skrevet alt ned som jeg husker og ser det. Alle mine følelser omkring det, men også fødslen og kampen for at nå dertil, men er det interessant?

Jeg har ikke lagt den herind da den simpelthen vil fylde alt alt for meget 

jeg vil også meget gerne

Den gang jeg mistede Lia var blog ikke på mode så jeg lavede en hjemmeside hvor jeg lagde min dagbog ud og mine omgivelser kunne følge med. De gav udtryk for det var en stor hjælp så de vidste hvor jeg var.

jeg lod hjemmesiden lukke og efter et år (tror jeg) hvor den havde været lukket spurgte jeg min mand om der var noget han ønskede sig og han svarede at jeg genskabte hendes hjemmeside. Så det er jeg gået i gang med - men har ikke samme behov så det tager lidt langt tid. Men en stor del af dagbogen er der dog 

Jeg vil også meget gerne følge dig.

Det ville hjælpe de forældre der (desværre) også kommer i ligende situation -

Og vigtigtst af alt- det er god terapi for dig

grinny skriver:

Men er det noget man gider læse om? 

Selvfølgelig jeg primært gøre det for min egen skyld, min egen terapi, men tænker at det også skal være fordi folk vil læse om det.

Ville i gide det? Ville i efter at have læst så meget fra mig stadig have lyst til at læse hele min sammenhængende historie? Jeg har nemlig skrevet alt ned som jeg husker og ser det. Alle mine følelser omkring det, men også fødslen og kampen for at nå dertil, men er det interessant?

Jeg har ikke lagt den herind da den simpelthen vil fylde alt alt for meget 

Ja det ville jeg. Men fordi jeg selv ved hvor meget det hjælper en at kunne fortælle det igen og igen for at bearbejde sine tanker, og følelser.