19 år og gravid

Hej.
Jeg er 19 år, min kæreste er 20, og vi har været sammen i 4 år. Vi bor begge hos mine forældre, min kæreste flyttede ind for 2 år siden. Vi har et rigtig dejligt og sundt forhold, med en masse kærlighed i.
Situationen er den, at jeg igår stod med 4 positive tests. Straks blev jeg egentlig rigtig glad, men så kom fornuften over mig. Alle odds er jo imod vi beholder dette barn. Vi er hjemmeboende og tjener 14.000 til sammen om måneden.
Kæresten blev lykkelig da jeg delte nyheden med ham, og han vil rigtig gerne beholde barnet. Det vil jeg jo inderst inde også, men jeg ved godt det ville være meget uansvarligt, taget situationen i betragtning.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, er helt i vildrede, og er mega bange for at fortælle det til mine forældre.. Bange for at skuffe dem..
Håber i kan komme med nogle råd
Knus

Gør hvad DU synes er det rigtige. Jeg blev mor som 19 årlig (min kæreste er 22), og vi har intet fortrudt. Ja det er hårdt men samtidig helt fantastisk at være forældre. 

Jeg var selv i tvivl om jeg skulle beholde barnet, for hvad nu med uddannelsen (gik på HG), hvad ville min omgangskreds sige og ville det ødelægge mig og kærestens forhold... Har desværre prøvet at få en abort for nogle år siden, og jeg kan stadig en gang i mellem tænke på hvad nu hvis jeg havde beholdt.. Derfor valgte jeg blandt andet at beholde vores søn som nu er 6 måneder Jeg siger ikke at du skal beholde barnet, for det er en stor beslutning og det vil ændre dit liv for altid. Men tænk dig godt om jeg følg dit hjerte Undskyld det blev lidt langt 

 

Anonym skriver:

Hej.
Jeg er 19 år, min kæreste er 20, og vi har været sammen i 4 år. Vi bor begge hos mine forældre, min kæreste flyttede ind for 2 år siden. Vi har et rigtig dejligt og sundt forhold, med en masse kærlighed i.
Situationen er den, at jeg igår stod med 4 positive tests. Straks blev jeg egentlig rigtig glad, men så kom fornuften over mig. Alle odds er jo imod vi beholder dette barn. Vi er hjemmeboende og tjener 14.000 til sammen om måneden.
Kæresten blev lykkelig da jeg delte nyheden med ham, og han vil rigtig gerne beholde barnet. Det vil jeg jo inderst inde også, men jeg ved godt det ville være meget uansvarligt, taget situationen i betragtning.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, er helt i vildrede, og er mega bange for at fortælle det til mine forældre.. Bange for at skuffe dem..
Håber i kan komme med nogle råd
Knus

Følg dit hjerte!

For et år siden stod jeg præcis i samme situation. 19 år, været sammen med kæresten i 3 år, under uddannelse, boede hos mine svigerforældre, havde lige fået konstateret endomentriose og lægen havde fortalt at børn ikke var noget jeg skulle regne med..

Først var vi begge helt rundt på gulvet! Lykkelige over, at det skete naturligt! Men meget forvirret og fortvivlet fordi vi bare slet ikke synes det var det rigtige tidspunkt. Vi skulle have et sted at bo og hele situationen virkede ret uoverskuelig..

Men vi valgte vores søn til! Og aldrig i mit liv om jeg har fortrudt det. At se den lille dreng smile til mig hver dag og de hvor utroligt meget han ligner min kæreste er simpelthen bare fantastisk!

Vi har ikke engang 14.000 kr udbetalt! men det kan sagtens gå an! Vi får boligstøtte og forsørger tilæg og det kan sagtens løbe rundt.

Igen, lyt til dit hjerte og tillykke med den positive test

Hvis i begge har en positiv første-reaktion, så gør det! I har været kærester under samme tag i 2år, så i må kende hinanden godt, og i øvrigt har i 8 mdr til at finde bolig og komme ind i de praktiske ting der er ved at have sit eget sted.

i kan sagtens klare jer med 14000, i kan få boligstøtte, friplads/delvis friplads til institution og så vil der være børnepenge når barnet er født (4200 hver 3. Måned). I kan måske ikk have den største og fedeste lejlighed, men det er heller ikke vigtigt! Det vigtigste er at der er kærlighed og mad på bordet  Så kommer pladsen senere, en lille baby fylder alligevel ikke så meget  

tillykke med det, følg jeres hjerter og så skal resten nok løse sig 

I skal følge jeres hjerte så selvfølgelig skal I ha det barn 

Dine forældre bliver måske overraskede, men jeg lover at det ender med at de kommer til at glæde sig sammen med jer.

I skal nok klare det. Der er jo hjælp at hente rundt omkring 

Gør hvad I føler jer for. I skal ikke presses til at gøre noget I ikke vil.

vil så også lige indskyde at  14.000 om mdr. er stadig penge. Har et vennepar der begge er på su og de venter også barn. De bor også i lejlighed. Så det kan lade sig gøre.

 

held og lykkeOg tillykke hvis man må sige det