3 børn?

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke overvejelser I med 3 børn gjorde jer, inden I fik barn nr. 3. Særligt jer, der har 3 børn inden for 5-6 år. Hvilke tanker holdt stik og hvilke gjorde ikke? Man skal selvfølgelig gøre sig nogle økonomiske og praktiske overvejelser, men det jeg synes er sværest at overskue er, hvor meget det kræver "følelsesmæssigt" og hvordan det påvirker de andre to børn.

Vi har 2 børn på 3 og 0 år og nogle gange græder de jo samtidig og har brug for en voksen hver. Hvad gør man, når man også har et 3. barn? Selv nu skal man jo dele sin opmærksomhed op i nogle situationer, men jeg har god samvittighed, når jeg ved at faren, som er fantastisk med børnene, kan give den anden opmærksomheden. Er det egoistisk af os at ønske endnu et barn? Jeg håber selvfølgelig at de alle vil kunne have glæde af hinanden. (Vi har ikke mulighed for at vente til den yngste er lidt ældre, da jeg ikke er helt ung længere)

Det er altså ikke de økonomiske og praktiske udfordringer, jeg søger erfaringer med, men derimod de følelsesmæssige omkostninger for de to store. Nogle, der vil dele?

Hej med dig :-)

Jeg er gravid med vores tredje barn.
Vores børn vil være henholdsvis 6 år og 4 1/2 år når lillebror kommer, hvilket for os er helt perfekt.
Vi har elsket at de to store var tæt på hinanden og nu hvor de er så store, er de forholdsvis selvhjulpne, blefri m.m. følte vi at overskuddet var der til et barn mere.

Det er lidt sjovt at prøve med en lidt større aldersforskel.

Altså vores to store vil jo ikke kræve os mindre følelsesmæssigt, men jeg synes sagtens der vil være tid og overskud til et barn mere. For bare to-tre år siden, var vi begge overbevist om, at vi ikke skulle have flere. Vi havde to små børn som begge krævede os meget :-)

I takt med at de er blevet ældre er ønsket om et barn mere ligeså stille dukket op. Jeg er nu halvvejs i graviditeten og de glæder sig vildt meget til at lillebror kommer til sommer. Og jeg må ærligt indrømme, at vi også glæder os ekstremt meget til at opleve det hele én gang til :-)

Jeg vil lige tilføje, nu hvor i ikke har særlig lang tid at løbe på, at jeg da sagtens tror det kan fungere på trods af jeres børns alder :-)

De første par år bliver måske lidt hårde, men det kommer bare tifoldigt igen :-)
Så længe man er opmærksom på, at de to "store" ikke bliver glemt og fortsat får lidt alenetid med mor/far så tror jeg sagtens at det kan gå :-)

De af mine veninder/ venner der kommer fra en børneflok på 3, har alle fortalt at det tit er det midterste barn der ka blive / føle sig lidt glemt. 

De har alle ku fortælle at det er alene tiden, med mor og far, der har været vigtig for dem, så de ha ku føle sig som lidt extra. Men tror måske at det bare gælder for alle børn generelt.. Vh stine

camilla10 skriver:

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke overvejelser I med 3 børn gjorde jer, inden I fik barn nr. 3. Særligt jer, der har 3 børn inden for 5-6 år. Hvilke tanker holdt stik og hvilke gjorde ikke? Man skal selvfølgelig gøre sig nogle økonomiske og praktiske overvejelser, men det jeg synes er sværest at overskue er, hvor meget det kræver "følelsesmæssigt" og hvordan det påvirker de andre to børn.

Vi har 2 børn på 3 og 0 år og nogle gange græder de jo samtidig og har brug for en voksen hver. Hvad gør man, når man også har et 3. barn? Selv nu skal man jo dele sin opmærksomhed op i nogle situationer, men jeg har god samvittighed, når jeg ved at faren, som er fantastisk med børnene, kan give den anden opmærksomheden. Er det egoistisk af os at ønske endnu et barn? Jeg håber selvfølgelig at de alle vil kunne have glæde af hinanden. (Vi har ikke mulighed for at vente til den yngste er lidt ældre, da jeg ikke er helt ung længere)

Det er altså ikke de økonomiske og praktiske udfordringer, jeg søger erfaringer med, men derimod de følelsesmæssige omkostninger for de to store. Nogle, der vil dele?

Jeg har fire børn under 6 år. Vi er to om det.

Det hele er meget hurtig i en naturlig rytme - og børnene lærer at give plads til hinanden 

camilla10 skriver:

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke overvejelser I med 3 børn gjorde jer, inden I fik barn nr. 3. Særligt jer, der har 3 børn inden for 5-6 år. Hvilke tanker holdt stik og hvilke gjorde ikke? Man skal selvfølgelig gøre sig nogle økonomiske og praktiske overvejelser, men det jeg synes er sværest at overskue er, hvor meget det kræver "følelsesmæssigt" og hvordan det påvirker de andre to børn.

Vi har 2 børn på 3 og 0 år og nogle gange græder de jo samtidig og har brug for en voksen hver. Hvad gør man, når man også har et 3. barn? Selv nu skal man jo dele sin opmærksomhed op i nogle situationer, men jeg har god samvittighed, når jeg ved at faren, som er fantastisk med børnene, kan give den anden opmærksomheden. Er det egoistisk af os at ønske endnu et barn? Jeg håber selvfølgelig at de alle vil kunne have glæde af hinanden. (Vi har ikke mulighed for at vente til den yngste er lidt ældre, da jeg ikke er helt ung længere)

Det er altså ikke de økonomiske og praktiske udfordringer, jeg søger erfaringer med, men derimod de følelsesmæssige omkostninger for de to store. Nogle, der vil dele?

Vi har to og ønsker også en mere, men vil klart vente lidt ( nu ved jeg ikke hvor gammel du er). Min søster fik 3 på 5 år og må indrømme at jeg synes det var KAOS. Hyl og konflikter og vasketøj over det hele, og to forældre der var kørt helt i bund - de er skilt i dag 

det er jo helt op til jer hvad der passer jer, men tror det er mega hårdt - men det er jo kun en periode

camilla10 skriver:

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke overvejelser I med 3 børn gjorde jer, inden I fik barn nr. 3. Særligt jer, der har 3 børn inden for 5-6 år. Hvilke tanker holdt stik og hvilke gjorde ikke? Man skal selvfølgelig gøre sig nogle økonomiske og praktiske overvejelser, men det jeg synes er sværest at overskue er, hvor meget det kræver "følelsesmæssigt" og hvordan det påvirker de andre to børn.

Vi har 2 børn på 3 og 0 år og nogle gange græder de jo samtidig og har brug for en voksen hver. Hvad gør man, når man også har et 3. barn? Selv nu skal man jo dele sin opmærksomhed op i nogle situationer, men jeg har god samvittighed, når jeg ved at faren, som er fantastisk med børnene, kan give den anden opmærksomheden. Er det egoistisk af os at ønske endnu et barn? Jeg håber selvfølgelig at de alle vil kunne have glæde af hinanden. (Vi har ikke mulighed for at vente til den yngste er lidt ældre, da jeg ikke er helt ung længere)

Det er altså ikke de økonomiske og praktiske udfordringer, jeg søger erfaringer med, men derimod de følelsesmæssige omkostninger for de to store. Nogle, der vil dele?

Vi har to og ønsker også en mere, men vil klart vente lidt ( nu ved jeg ikke hvor gammel du er). Min søster fik 3 på 5 år og må indrømme at jeg synes det var KAOS. Hyl og konflikter og vasketøj over det hele, og to forældre der var kørt helt i bund - de er skilt i dag 

det er jo helt op til jer hvad der passer jer, men tror det er mega hårdt - men det er jo kun en periode

camilla10 skriver:

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke overvejelser I med 3 børn gjorde jer, inden I fik barn nr. 3. Særligt jer, der har 3 børn inden for 5-6 år. Hvilke tanker holdt stik og hvilke gjorde ikke? Man skal selvfølgelig gøre sig nogle økonomiske og praktiske overvejelser, men det jeg synes er sværest at overskue er, hvor meget det kræver "følelsesmæssigt" og hvordan det påvirker de andre to børn.

Vi har 2 børn på 3 og 0 år og nogle gange græder de jo samtidig og har brug for en voksen hver. Hvad gør man, når man også har et 3. barn? Selv nu skal man jo dele sin opmærksomhed op i nogle situationer, men jeg har god samvittighed, når jeg ved at faren, som er fantastisk med børnene, kan give den anden opmærksomheden. Er det egoistisk af os at ønske endnu et barn? Jeg håber selvfølgelig at de alle vil kunne have glæde af hinanden. (Vi har ikke mulighed for at vente til den yngste er lidt ældre, da jeg ikke er helt ung længere)

Det er altså ikke de økonomiske og praktiske udfordringer, jeg søger erfaringer med, men derimod de følelsesmæssige omkostninger for de to store. Nogle, der vil dele?

Vi har to og ønsker også en mere, men vil klart vente lidt ( nu ved jeg ikke hvor gammel du er). Min søster fik 3 på 5 år og må indrømme at jeg synes det var KAOS. Hyl og konflikter og vasketøj over det hele, og to forældre der var kørt helt i bund - de er skilt i dag 

det er jo helt op til jer hvad der passer jer, men tror det er mega hårdt - men det er jo kun en periode

camilla10 skriver:

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke overvejelser I med 3 børn gjorde jer, inden I fik barn nr. 3. Særligt jer, der har 3 børn inden for 5-6 år. Hvilke tanker holdt stik og hvilke gjorde ikke? Man skal selvfølgelig gøre sig nogle økonomiske og praktiske overvejelser, men det jeg synes er sværest at overskue er, hvor meget det kræver "følelsesmæssigt" og hvordan det påvirker de andre to børn.

Vi har 2 børn på 3 og 0 år og nogle gange græder de jo samtidig og har brug for en voksen hver. Hvad gør man, når man også har et 3. barn? Selv nu skal man jo dele sin opmærksomhed op i nogle situationer, men jeg har god samvittighed, når jeg ved at faren, som er fantastisk med børnene, kan give den anden opmærksomheden. Er det egoistisk af os at ønske endnu et barn? Jeg håber selvfølgelig at de alle vil kunne have glæde af hinanden. (Vi har ikke mulighed for at vente til den yngste er lidt ældre, da jeg ikke er helt ung længere)

Det er altså ikke de økonomiske og praktiske udfordringer, jeg søger erfaringer med, men derimod de følelsesmæssige omkostninger for de to store. Nogle, der vil dele?

Vi har to og ønsker også en mere, men vil klart vente lidt ( nu ved jeg ikke hvor gammel du er). Min søster fik 3 på 5 år og må indrømme at jeg synes det var KAOS. Hyl og konflikter og vasketøj over det hele, og to forældre der var kørt helt i bund - de er skilt i dag 

det er jo helt op til jer hvad der passer jer, men tror det er mega hårdt - men det er jo kun en periode

Tusinde tak for svar. Vi er opmærksomme på alenetid og midterbarn. Omkring midterbarn og jalousi tænker jeg også at børnenes køn spiller ind. indtil videre har vi en af hver. Til gengæld er den yngste så lille endnu, at det er svært at vurdere hvor mange konflikter osv der vil opstå senere.