det er hårdt

Jeg startet på skole her i August 2013 og tænkt nu har jeg gået hjemme siden 21 december 2007 (først pga. graviditet og sener hen fordi vores første fødte Daniella blev født i uge 26+1 og fik en del senfølger der af så mange hensyn skulle tages, men nu fungeret hun og vores lille søn fra feb. 2012 virket til at trives og som børn er flest) nu var tiden inde til at jeg fik gjort noget som jeg gerne vil både for mig selv men også for min lille familie. men det skulle vise sig at være meget svære end først antaget. vores dejlige lille søn som vi troede var som børn er flest skulle vise sig at være helt anderledes. Og nu er skolen lige pludselig blevet meget hårde, og der er mange nye kampe der skal kæmpes og mange nye ting at forholde sig til. Netværksmøder, tester, sygehus aftaler, henvisninger til det ene og det andet sted, musik terapeutisk forløb, udredninger, ansøgninger om speciel vuggestue/børnehave, en masse papir der skal udfyldes, psykologer, og en masse andre nye mennesker at forholde sig til osv. og vuggestuen er bage for at hvis han bliver hos dem at vi så ødelægger ham de vil anbefale korter dage eller helt at tag ham ud (for hans skyld) men har jo også min skole. Og lad os så sige jeg droppet ud hvor skal jeg så få en indkomst fra? glæder mig til at der kommer lidt mere styr på tingene og at det hele falder på plads, glæder mig til lidt ro i hverdagen igen.

Og føler mig så alene i den her kamp, ingen forstå, ingen lytter rigtigt (tror folk tager afstand fordi det er for svært).

Men heldigvis er jeg en stærk, glad og positiv person så selvom jeg bare engang mellem har lyst til at være sur og ked af det er mit humør for det meste højt og fokus ligger på det positive (heller ikke det her skal have den ære at få mig ned med nakken ) 

 

Hvis du har læst med indtil nu så tak for dette - havde bare brug for at komme ud med det og få det sagt højt!

 

Og så skal i da lige have en billede af min dejlige (i mine øjne) helt igennem perfekte lille (2 år og 94.5 cm og 15.kg) dreng

 

Sikke stor han er blevet

Du ved, du bare skriver, hvis du vil lufte ud - jeg vil gerne høre på dig

Jeg forstår godt, det er rigtig svært det hele. Har du ikke en støtteperson gennem kommunen eller din sp, du kan tale med også og som kan give dig nogle værktøjer?
Jeg har i hvert fald rigtig god gavn af min sp i forhold til Adam

PT skriver:

Sikke stor han er blevet

Du ved, du bare skriver, hvis du vil lufte ud - jeg vil gerne høre på dig

Jeg forstår godt, det er rigtig svært det hele. Har du ikke en støtteperson gennem kommunen eller din sp, du kan tale med også og som kan give dig nogle værktøjer?
Jeg har i hvert fald rigtig god gavn af min sp i forhold til Adam

Jeg har søgt om speciel rådgivning i forhold til Milo men min ansøgning er blevet afvist samt min ansøgning til støtte af merudgifter.

 

Og tak søde det sætter jeg stor pris på og i lige måde

4xGreve skriver:

Jeg startet på skole her i August 2013 og tænkt nu har jeg gået hjemme siden 21 december 2007 (først pga. graviditet og sener hen fordi vores første fødte Daniella blev født i uge 26+1 og fik en del senfølger der af så mange hensyn skulle tages, men nu fungeret hun og vores lille søn fra feb. 2012 virket til at trives og som børn er flest) nu var tiden inde til at jeg fik gjort noget som jeg gerne vil både for mig selv men også for min lille familie. men det skulle vise sig at være meget svære end først antaget. vores dejlige lille søn som vi troede var som børn er flest skulle vise sig at være helt anderledes. Og nu er skolen lige pludselig blevet meget hårde, og der er mange nye kampe der skal kæmpes og mange nye ting at forholde sig til. Netværksmøder, tester, sygehus aftaler, henvisninger til det ene og det andet sted, musik terapeutisk forløb, udredninger, ansøgninger om speciel vuggestue/børnehave, en masse papir der skal udfyldes, psykologer, og en masse andre nye mennesker at forholde sig til osv. og vuggestuen er bage for at hvis han bliver hos dem at vi så ødelægger ham de vil anbefale korter dage eller helt at tag ham ud (for hans skyld) men har jo også min skole. Og lad os så sige jeg droppet ud hvor skal jeg så få en indkomst fra? glæder mig til at der kommer lidt mere styr på tingene og at det hele falder på plads, glæder mig til lidt ro i hverdagen igen.

Og føler mig så alene i den her kamp, ingen forstå, ingen lytter rigtigt (tror folk tager afstand fordi det er for svært).

Men heldigvis er jeg en stærk, glad og positiv person så selvom jeg bare engang mellem har lyst til at være sur og ked af det er mit humør for det meste højt og fokus ligger på det positive (heller ikke det her skal have den ære at få mig ned med nakken ) 

 

Hvis du har læst med indtil nu så tak for dette - havde bare brug for at komme ud med det og få det sagt højt!

 

Og så skal i da lige have en billede af min dejlige (i mine øjne) helt igennem perfekte lille (2 år og 94.5 cm og 15.kg) dreng

 

Min svigerindes søn er født med læbeganespalte, hvilket betød en masse lægebesøg, operationer etc. De var under uddannelse da de fik ham, men kunne ikke følge fuldt pensum fordi de skulle afsætte den ekstra tid på ham. De endte med at få tildelt ekstra SU, så de kunne forlænge deres studietid uden det fik økonomiske konsekvenser.

Nu ved jeg ikke hvilke problematikker I kæmper med, men hvis I har en konkret begrundelse (og papirer på det?), kan det være I kan få det samme. Så ville du kunne studere på deltid (i en periode?) og lade din søn få korte dage.

Jeg ved ikke om det overhovedet er muligt, men måske en studievejleder ved det

Pikku Myy skriver:

Min svigerindes søn er født med læbeganespalte, hvilket betød en masse lægebesøg, operationer etc. De var under uddannelse da de fik ham, men kunne ikke følge fuldt pensum fordi de skulle afsætte den ekstra tid på ham. De endte med at få tildelt ekstra SU, så de kunne forlænge deres studietid uden det fik økonomiske konsekvenser.

Nu ved jeg ikke hvilke problematikker I kæmper med, men hvis I har en konkret begrundelse (og papirer på det?), kan det være I kan få det samme. Så ville du kunne studere på deltid (i en periode?) og lade din søn få korte dage.

Jeg ved ikke om det overhovedet er muligt, men måske en studievejleder ved det

Jeg har fået lov at tag min Hf over 3 år desværre har jeg også bare nogle lange dage f.eks torsdag fra kl. 8-16.20 og fredag fra 8-15.20 også tager det lige 20-30 min før jeg kan hente ham

 

4xGreve skriver:

Jeg har fået lov at tag min Hf over 3 år desværre har jeg også bare nogle lange dage f.eks torsdag fra kl. 8-16.20 og fredag fra 8-15.20 også tager det lige 20-30 min før jeg kan hente ham

 

Ja, det er jo nok det der tilsvarer det jeg foreslog. Så har jeg desværre ikke nogle gode praktiske idéer, men jeg håber I finder ud af noget