Igangsættelse grundet gener?

Hej de damer..

sagen er den at jeg er hamrende dårlig hele tiden.. En forfærdelig hovedpine dag og nat, kvalme og ingen spisetrang, samt problemer med mavesyre balancen som jeg får receptpligtig medicin for. Jeg er 35 uger henne, og jeg kan næsten tude ved tanken om der i hvert fald er 5 uger endnu i sådan en tilstand..

jeg har samtidig heller ikke lyst til at levere før tid, da jeg er mest tryg ved at baby kommer til tiden, men de gener jeg går rundt med, er efterhånden så slemme jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv..

har mange symptomer på svangerskabsforgiftning, men de to vigtigste faktorer som er blodtrykket og æggehvidestofferne i urinen er der ikke, derfor kan de intet gøre for mig på sygehuset. Jeg har fået en hvis ro i kroppen over at jeg jo er rask, men jeg er stadig mega dårlig konstant.. Derudover lider jeg af svær bækkenløsning, men det er det mindste af det andet sammenlagt..

hvad pokker kan jeg gøre? Vil det komme på tale med en igangsættelse grundet mine gener? Det er jo alt for tidligt?

og jeg vil aller helst undgå kejsersnit.. Det er et skræksenarie for mig. Vil jo aller helst gå tiden ud med godt helbred..

Uden at vide det, så tror jeg ikke du bliver sat igang med mindre der er noget der truer dig eller baby. Fx at dit bækken ikke vil kunne tåle en fødsel, ssf eller lign. Så længe du er rask og "bare" er hårdt ramt af graviditet, så tvivler jeg stærkt. 

Jeg tror heller ikke du skal regne med at de sætter dig igang "bare fordi du har det skidt", ved godt det lyder tarveligt sagt, men det er sådan de vil sige til dig hvis du snakker med dem om det... Men jeg synes helt klart du skal tale med din jordemoder om hvor skidt du har det, så de kan være ekstra obs på en evt svangerskabsforgiftning 

Tak for svar. Jeg vil da helt sikkert tage en snak med jm omkring de gener jeg har.. Jeg har i forvejen aftale med læge om at jeg skal til tjek en gang om ugen grundet frygt for sukkersyge..! Har endnu ingen tegn, men havde sukkersyge i min første graviditet, og er derfor særlig udsat i denne.. Så kan jeg jo lige så godt få tjekket både blodtrykket og urin hos ham der også, så vi er sikre på alt er som det skal være..

Jeg synes jeg hører forskellige historier alt efter hvem de lige mødte. Men generelt er de ikke glade for igangsættelse før en uge over termin og der skal være tungtvejende grunde til det.

Jeg kæmpede midt i en desperation, sorg og ja ved ikke hvad jeg skal kalde det mentalt break down, for at blive sat i gang over termin med en dreng der blev skønnet 4500 - det var svært at få lov før der var gået en uge over termin, men endte med jeg fik lov 4 dage over termin. 

Men du skal da tage en snak med din jordemoder, også for at blive beroliget.

lineog4 skriver:

Jeg synes jeg hører forskellige historier alt efter hvem de lige mødte. Men generelt er de ikke glade for igangsættelse før en uge over termin og der skal være tungtvejende grunde til det.

Jeg kæmpede midt i en desperation, sorg og ja ved ikke hvad jeg skal kalde det mentalt break down, for at blive sat i gang over termin med en dreng der blev skønnet 4500 - det var svært at få lov før der var gået en uge over termin, men endte med jeg fik lov 4 dage over termin. 

Men du skal da tage en snak med din jordemoder, også for at blive beroliget.

Hold da op en kamp.. Så svært burde det da ikke være når du havde nået termin og bebs allerede var så stor!

jamen jeg får højest sandsynlig ikke lov at gå over tid denne gang, det måtte jeg heller ikke sidst nemlig, grundet sukkersygen.. Men det gør mig nu heller ikke så meget.. Min største irritation og bekymring pt er faktisk de gener jeg skal udholde..  Jeg håber at jeg i samråd med jm og læge kan finde midler der kan lette lidt på trykket, og jeg heller ikke skal gå og bekymre mig konstant..

Selv med ssf sætter de "ikke bare" igang.. Jeg fik konstateret ssf 34+6 og blev indlagt - først 36+5 sætter de mig igang da jeg har for meget påvirkning af mine nyrer

Nicolai er født 36+6 - dvs 1 dag før "normalen" men alligevel skulle vi hele møllen igennem mht blodsukkerkontroller, vægtkontrol på neo osv.. Vil helt sikkert (hvis jeg bliver gravid igen) gå så lang tid som muligt , da vi synes der har været meget systembøvl ifht for tidligt fødte..

Hold ud - der er ikke mange uger endnu

Britt88 skriver:

Selv med ssf sætter de "ikke bare" igang.. Jeg fik konstateret ssf 34+6 og blev indlagt - først 36+5 sætter de mig igang da jeg har for meget påvirkning af mine nyrer

Nicolai er født 36+6 - dvs 1 dag før "normalen" men alligevel skulle vi hele møllen igennem mht blodsukkerkontroller, vægtkontrol på neo osv.. Vil helt sikkert (hvis jeg bliver gravid igen) gå så lang tid som muligt , da vi synes der har været meget systembøvl ifht for tidligt fødte..

Hold ud - der er ikke mange uger endnu

Står det til mig går jeg selv tiden ud og i gang.. Men kan godt høre på det hele at jeg ikke skal være nervøs for at de vil sætte mig i gang før tid og da slet ikke ks  Så det er da en lettelse.. Vil aller helst undgå flere sygehusbesøg også, jeg har det bedst hjemme 

Michella2 skriver:

Hold da op en kamp.. Så svært burde det da ikke være når du havde nået termin og bebs allerede var så stor!

jamen jeg får højest sandsynlig ikke lov at gå over tid denne gang, det måtte jeg heller ikke sidst nemlig, grundet sukkersygen.. Men det gør mig nu heller ikke så meget.. Min største irritation og bekymring pt er faktisk de gener jeg skal udholde..  Jeg håber at jeg i samråd med jm og læge kan finde midler der kan lette lidt på trykket, og jeg heller ikke skal gå og bekymre mig konstant..

Udgangspunktet er jo at baby har det bedst til den selv vil ud. Og jeg forstår dem godt hvis man kun ser på de fra et fysisk perspektiv - der bare nogen gange også det mentale og vi var en familie der havde klaret det frem til termin og så kunne vi ikke mere.

Næste gang jeg blev gravid var jeg klog af skade og var ikke midt i en sorg, så kunne bedre føle efter og forklare og det havde jeg en dato for igangsættelse en uge over termin så jeg vidste det var den sidste dag og ikke terminsdatoen. Bare det at vide: du skal ikke gå længere  hjælper vi var nok tl jeg var tryg og ja faktisk håbede je gik til den dato - var så overbevist så jeg den sidste uge efter termin både til ungerne alene i bon bon land, zoo og og og for skulle jo ikke føde endnu 

Michella2 skriver:

Hej de damer..

sagen er den at jeg er hamrende dårlig hele tiden.. En forfærdelig hovedpine dag og nat, kvalme og ingen spisetrang, samt problemer med mavesyre balancen som jeg får receptpligtig medicin for. Jeg er 35 uger henne, og jeg kan næsten tude ved tanken om der i hvert fald er 5 uger endnu i sådan en tilstand..

jeg har samtidig heller ikke lyst til at levere før tid, da jeg er mest tryg ved at baby kommer til tiden, men de gener jeg går rundt med, er efterhånden så slemme jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv..

har mange symptomer på svangerskabsforgiftning, men de to vigtigste faktorer som er blodtrykket og æggehvidestofferne i urinen er der ikke, derfor kan de intet gøre for mig på sygehuset. Jeg har fået en hvis ro i kroppen over at jeg jo er rask, men jeg er stadig mega dårlig konstant.. Derudover lider jeg af svær bækkenløsning, men det er det mindste af det andet sammenlagt..

hvad pokker kan jeg gøre? Vil det komme på tale med en igangsættelse grundet mine gener? Det er jo alt for tidligt?

og jeg vil aller helst undgå kejsersnit.. Det er et skræksenarie for mig. Vil jo aller helst gå tiden ud med godt helbred..

Jeg ved i Nykøbing F. kan du ikke blive sat i gang fordi man er træt af at være gravid, dårlig osv.

Jeg prøver at få søvn mellem mine veer som kommer med 3 minutters mellemrum og er efterhånden rigtig afkræftet i maven og benene, som jeg har rendt med siden fredags nu, og jeg måtte ikke engang