Re. Kan ikke mere :'(

Jeg har tidligere skrevet et indlæg hvor jeg bl.a. beskriver at manden og jeg er på kant af hinanden det meste af tiden, og mit overskud til vores store pige ikke længere er tilstede. 

Vores muligeder for pasning er få, desværre. 

Efter en nat hvor vores pige fik tisset i sengen ved et uheld, (hun er tre, og syg pt) manden tager hende med ned for at gøre hende ren imens jeg skifter hendes sengetøj. Alt dette ender på en eller anden måde med at manden og jeg kl l***t kommer op og skændes... Igen... 

Nu kan jeg ikke mere... Tror/føler jeg vil tage væk i en periode fra manden og datteren og lade op... Men så bliver jeg overmandet af dårlig samvittighed og frygt for mandens reaktion hvis jeg fortæller ham det. 

Men er så træt af at være ulykkelig og nede hele tiden... Og nu føler jeg det begynder at gå ud over vores store pige. 

Hvad pokker synes i jeg burde gøre???

Jeg går ud fra, at du er gravid - eftersom du har valgt denne kategori.

Jeg synes, at I skulle få en af jeres meget få pasnings muligheder på banen. Det skal vist være så hurtigt, det kan blive. I trænger til alenetid, hvor I kan få snakket - råbt ud overfor hinanden. Det er nemlig sådan det kan gå, når I skal have frustrationerne ud.

husk -Det er ikke et nederlag at tage et skænderi, men måske en nødvendighed for at kunne komme videre. Men husk at snakke OG lytte til hinanden derefter, det er vigtigt at gøre begge dele, for ingen er tankelæsere, så I er nødt til at høre hinanden...

Det må bare ikke være mens jeres datter er der. Jeg synes, det lyder til, at I har brug for at få snakket tingene igennem, inden næste skud på stammen melder sin ankomst, det er det bedste for jer alle.

Jeg har ikke læst dit tidligere indlæg, men jeg føler med dig - jer alle her, da det er frygteligt at gå med den dér trælse mavefornemmelse og bare vente på det næste skænderi

Jeg håber, at I får snakket ordentligt sammen og hørt, hvad I hver især har at sige...