Okay, så jeg er helt med på det her med at Valentines dag er en amerikansk højtid vi har overtaget, og at mange synes det er noget fis fordi man bør vise sin kærlighed jævnligt igennem året og jævnligt påskønne hinanden i stedet for at have brug for en højtid til det..
.. Men når nu man har en mand, som ikke viser sin påskønnelse til daglig, og som ikke jævnligt viser/give udtryk for den, så kunne man måske godt have ønsket at der faldt lidt kærlighed af på denne særlige dag.
Men nej.. Det er i stedet mig, der har forkælet ham med god mad og foreslået hygge når ungerne sover med en god film.. Og mig der har ordnet hjemmet, ryddet op og vasket op..
Han ved godt det betyder noget for mig! Det er ikke fordi han skal diske op med en milliard røde roser (om end det da kunne være rart), men bare lidt romantik og påskønnelse ville da være rart.
Det er lidt ligesom den første mors dag da vi havde fået første barn. Han er ikke typen der er skide god til at hjælpe. Det er blevet bedre, men på den mors dag, da vores barn var helt lille, havde jeg gjort ALT hjemme i meget lang tid også med den lille! På mors dag havde jeg håbet på noget påskønnelse. Måske bare en lille sjov kop med verdens bedste mor eller noget andet der symboliserede hvor god en mor jeg var, men i stedet sagde han bare, at mors dag var noget opreklameret pjat.
Jeg ved godt at mange synes at man skal vente til barnet selv kan gøre noget, tegne en tegning eller lignende, men under omstændighederne havde jeg bare håbet..
Og før i siger jeg jo selv har valgt at være sammen med manden, så ja, det ved jeg! Jeg havde bare brug for lige at komme ud med det, og jeg vil gerne frabedes at slåes oven i hovedet med det ene og det andet. Er bare lidt ked af det og havde brug for et output..
Anmeld
