Min situation kort, har en datter på 4 år, er gift og studerende. Er bange for at jeg har en evig fødselsdepression.
Fik det, da jeg fødte, gik i behandling nærmest med det samme, men havde så dårlig samvittighed og skammede mig så meget over mine følelser, at jeg ikke kunne arbejde med mine følelser, lukkede bare af for dem og spillede rollen som den perfekte mor. Efter et halvt år stoppede jeg i behandlingen. Det næste år til min datter var halvandet var ulideligt. Jeg havde angstanfald og selvmordstanker og det dårligste selvværd nogensinde, ved ikke hvordan det lykkedes mig at passe min pige, så hun blev ved med at være glad og veltilpas, for havde det elendigt.
Så var der to år, hvor det har været nemmere. Men sandheden er, at jeg ikke rigtigt synes jeg orker det, og glad er jeg slet ikke. Jeg føler, jeg har overlevet mere end levet siden jeg blev mor. Har haft glade perioder med masser af energi, men lykkelig har jeg ikke været siden jeg blev mor. Og er bange for jeg ikke ville vælge det igen. Selv om jeg elsker min lille pige.
Tænker, at det må være noget depressionsagtigt, for ingen har det vel sådan? Eller hvad, har i nogensinde kendt nogen, der kunne have den følelse efter flere år?
Anmeld
