FAMILIER SØGES
- Lever du i en stor, dejlig og til tider kaotisk familie?
- Kan ungerne både drive dig til vanvid og til tindrende lykke?
- Gør din familie dig glad, stolt - og en smule træt?
Så er det måske jer, vi søger.
TV2 vil i en ny, kærlig dokumentar-serie pirke til glansbilledet af den perfekte familie.
Vi vil vise, hvordan hverdagen leves i langt de fleste hjem i Danmark: hvor livet ikke ligner billederne i de glittede magasiner - og hvor konflikter er naturlige og ikke en fiasko, der skal fikses af en terapeut.
Kort sagt leder vi efter familier, der er stolte over at være, hvem de er, og hvor der er plads til både skænderier og grineflip.
Vi søger familier i alle kombinationer: med fælles børn, dine, mine og vores børn, små børn, store børn, teenagere - måske endda det hele på én gang.
Har I lyst til at åbne jeres hjem og ærligt fortælle om det familieliv I lever, så kontakt os.
Vi lover, at det bliver sjovt, udfordrende og helt enestående!
Skriv til os på familie@tv2.dk
Eller ring på 23 24 17 17
Eller læs mere på familie.tv2.dk