Malene76 skriver:
Hej I tvillingemødre..
vil I ikke fortælle lidt om jeres hverdage? Gerne mens I var på barsel. Hvordan fik I jer organiseret ud af kun en favn og to børn? Hvad med mødregruppe, gik I i det? Med andre ord, hvad kan man regne med? Vil I dele tak.
kh. Malene
Jeg er pt på barsel med mine tvillingedrenge på 7 mdr, og jeg må ærligt indrømme, at det er en noget anderledes oplevelse end den barsel, jeg havde med min datter (2 år). Begge mine drenge er så også "ørebørn" og har på skift haft mellemørebetændelse en del gange - hvilket i den grad har påvirket deres søvn (læs; de har stort set ikke sovet og da slet ikke samtidig) - nu har de fået lagt dræn, og roen har sænket sig over det lille hjem.
Men det har været benhårdt arbejde, og den dårlige samvittighed over ikke at have hænder nok til to syge/pjevsede mus og en super aktiv storesøster - hvis første sammenhængende sætning i øvrigt var: "Babyerne ondt i ørene, av av" har til tider været overvældende.
Vi har derfor valgt at få en au pair, der gør rent, vasker tøj, tager sig af alt det praktiske i hjemmet og ser efter drengene, når det er nødvendigt, hvilket klart kan anbefales, hvis man har pladsen/økonomien til det. Det har lettet presset på mig, at jeg "kun" skal koncentrere mig om børnene, givet mig mulighed for at lave nogle aktiviteter med min datter uden drengene, og det har givet min mand og jeg noget "alenetid" en gang i mellem uden at skulle hive børnene ud til pasning alle mulige steder (for let's face it, folk har ikke ligefrem stået i kø for at passe alle tre arvinger på én gang)
Jeg synes egentlig, at jeg hurtigt vænnede mig til, at der var to mht det praktiske, bleskift, bad, madning etc. er foregået samtidig, og nu hvor de endelig er begyndt at sove både i løbet af dagen og om natten, sørger jeg som regel også for, at de gør det samtidig - altså vækker brormand, når den første vågner, og trækker den ene lidt, hvis den anden er meget frisk. Må dog nok krybe til korset og indrømme, at jeg er lidt hurtigere til at invitere ind i min seng om natten, hvis den ene vågner af frygt for at vække den anden :0)
At komme ud med alle tre børn er også noget af en udfordring, når man er alene, min datter er endnu for lille til at gå lange stræk ved siden af tvillingevognen, og søskendebrættet gider hun slet ikke, så ture går vi kun sammen, når farmand er hjemme. Med min datter nød jeg at tage ud og handle/slentre i storcentre etc., men det gør jeg heller ikke så meget med drengene, de kan endnu ikke sidde stabilt selv, og det er helt umuligt at have to autostole i en indkøbsvogn - da de var mindre havde jeg den ene i slynge og den anden i en autostol i vognen, men nu vejer de 8 kg, og det er simpelthen for tungt for mig. Så det bliver mest en hurtig tur i Netto med tvillingevognen, når vi alligevel er ude at få luft, mens søster er i dagpleje.
Jeg blev tilbudt både en alm. mødregruppe og en flerlingegruppe, og jeg har helt klart fået mest ud af sidstnævnte. Det er fantastisk at være sammen med "lidelsesfæller" - en i gruppen har trillinger! Mange tanker/følelser (også de mere "forbudte") er blevet taget op, og det har virkelig givet mig en masse. Så sig endelig ja, hvis du får tilbuddet. Helt surrealistisk at sidde fire mødre på legegulvet med ikke mindre end 9 bette pus, der karter rundt ;-)
Jeg håber ikke, at jeg har fået livet som tvillingemor til at lyde som den rene jammerdal.. Det er helt sikkert en kæmpe udfordring (mit livs største til dato), men det er også skønt og fantastisk at være vidne til båndet imellem tvillinger - mine drenge lyser op i kæmpe smil, når de ser hinanden, de pludrer indbyrdes og har i det hele taget stor glæde af hinanden. Du vil helt sikkert også kunne finde tvillingemødre med en helt anden oplevelse end min, du ved sådan nogle "mine sover og spiser bare, de er aldrig besværlige"-agtige nogen, og hvis du er rigtig heldig, bliver du selv sådan en (der er en i min mødregruppe, hvor vi andre simultant udbryder "hold nu kæft!", hver gang hun fortæller om, hvor nemme hendes er :-)
Rigtig god fornøjelse!
