Andre der har svært ved at komme igang igen? :(

Godmorgen  

jeg havde en sa i slut november, og det ramte rimelig hårdt da det var en meget planlagt baby. Vi sexede så en hel del efterfølgende (da mange tal tyder på at det er "nemt" at opnå graviditet lige efter) men da vi jo ikkr vidste hvornår æl ville ligge, ramte vi desværre ikke rigtigt.  var meget motiveret for bare at få min graviditet tilbage NU, men efter den første mens efter sa, er det som om jeg ikk rigtig tør at forsøge helhjertet? Ved ikk helt hvad der sker. Om det er fordi jeg ikk vil have skuffelsen ved en negativ test igen eller om jeg er bange for at begynde at glæde mig igen, og så miste igen. Hmm. 

er der andre der har haft svært ved at få gejsten tilbage efter en sa?  Føler mig lidt sær.

Mor11

Op

Mor11 skriver:

Godmorgen  

jeg havde en sa i slut november, og det ramte rimelig hårdt da det var en meget planlagt baby. Vi sexede så en hel del efterfølgende (da mange tal tyder på at det er "nemt" at opnå graviditet lige efter) men da vi jo ikkr vidste hvornår æl ville ligge, ramte vi desværre ikke rigtigt.  var meget motiveret for bare at få min graviditet tilbage NU, men efter den første mens efter sa, er det som om jeg ikk rigtig tør at forsøge helhjertet? Ved ikk helt hvad der sker. Om det er fordi jeg ikk vil have skuffelsen ved en negativ test igen eller om jeg er bange for at begynde at glæde mig igen, og så miste igen. Hmm. 

er der andre der har haft svært ved at få gejsten tilbage efter en sa?  Føler mig lidt sær.

Mor11

Jeg havde en sa i sep.

Jeg blev gravid med det samme igen.

Jeg kan mærke sagen på den måde at jeg simpelthen overanalysere ALT der sker i min krop, fordi jeg selvfølgelig er bange for at miste igen.

Det er faktiske blevet en så stor besættelse at jeg nogen gange føler at min mand næsten ikke kan holde mig ud, det er ikke noget han gør eller siger det er bare følelser.

Men jeg ville bare sige at du hvertfald ikke er alene om at have en masse tanker og følelser.

Ja kan sagtens huske hvor svært det var at finde motivationen til hverdagen efter en SA.

Jeg var også bare opsat på at blive hurtigt gravid efterfølgende og det skete bare ikke. Min krop drillede og kunne ikke genfinde sig selv hormonelt og efter tre mdr uden held lagde vi det på hylden fordi det simpelthen begyndte at være altopslugende og min kæreste kunne ikke holde det ud fordi jeg slet ikke kunne fokusere på andet.

Der gik 5 mdr hvor vi ikke prøvede men jeg var meget ked af det og demotiveret i den tid men prøvede at holde det for mig selv. Da vi så genoptog projektet med fornyet mod skete det så i første forsøg og har haft to vellykkede graviditeter i træk efter SA'en.

Men ja for nogen går det stærkt mens det ikke altid sker med det samme for andre. Det er en svær tid fordi man ikke selv har kontrol over det der sker i ens krop og man ikke bare kan planlægge sig ud af tingene. Giv dig selv tid til at komme ovenpå igen og ja så håber jeg bare for dig at du snart er gravid igen og får nyt mod på det hele. Men ved godt hvor ubeskriveligt svært det er mens man står midt i det.

Mor11 skriver:

Godmorgen  

jeg havde en sa i slut november, og det ramte rimelig hårdt da det var en meget planlagt baby. Vi sexede så en hel del efterfølgende (da mange tal tyder på at det er "nemt" at opnå graviditet lige efter) men da vi jo ikkr vidste hvornår æl ville ligge, ramte vi desværre ikke rigtigt.  var meget motiveret for bare at få min graviditet tilbage NU, men efter den første mens efter sa, er det som om jeg ikk rigtig tør at forsøge helhjertet? Ved ikk helt hvad der sker. Om det er fordi jeg ikk vil have skuffelsen ved en negativ test igen eller om jeg er bange for at begynde at glæde mig igen, og så miste igen. Hmm. 

er der andre der har haft svært ved at få gejsten tilbage efter en sa?  Føler mig lidt sær.

Mor11

efter min MA gik der også et stykke tid her. Jeg havde brug for at sørge og komme mig. 

Annette A skriver:

Ja kan sagtens huske hvor svært det var at finde motivationen til hverdagen efter en SA.

Jeg var også bare opsat på at blive hurtigt gravid efterfølgende og det skete bare ikke. Min krop drillede og kunne ikke genfinde sig selv hormonelt og efter tre mdr uden held lagde vi det på hylden fordi det simpelthen begyndte at være altopslugende og min kæreste kunne ikke holde det ud fordi jeg slet ikke kunne fokusere på andet.

Der gik 5 mdr hvor vi ikke prøvede men jeg var meget ked af det og demotiveret i den tid men prøvede at holde det for mig selv. Da vi så genoptog projektet med fornyet mod skete det så i første forsøg og har haft to vellykkede graviditeter i træk efter SA'en.

Men ja for nogen går det stærkt mens det ikke altid sker med det samme for andre. Det er en svær tid fordi man ikke selv har kontrol over det der sker i ens krop og man ikke bare kan planlægge sig ud af tingene. Giv dig selv tid til at komme ovenpå igen og ja så håber jeg bare for dig at du snart er gravid igen og får nyt mod på det hele. Men ved godt hvor ubeskriveligt svært det er mens man står midt i det.

Ja, det er sgu svært.  min kæreste siger bare "altså, hvis vi ikke prøver så kommer der jo slet ikke en ny graviditet". og det ved jeg sgu godt, men kan næsten ikk overskue at blive gravid igen med frygten for endnu en sa. Det er fandme ikk sjovt.

Pcokate skriver:

efter min MA gik der også et stykke tid her. Jeg havde brug for at sørge og komme mig. 

kan jeg godt forstå 

jeg synes egentlig bare at jeg er kommet videre. er ikke ked a det længere. Var jeg faktisk kun mens det stod på. Men måske er der alligevel noget inde bagved, som jeg bare ikk er klar over. 

Mor11 skriver:

kan jeg godt forstå 

jeg synes egentlig bare at jeg er kommet videre. er ikke ked a det længere. Var jeg faktisk kun mens det stod på. Men måske er der alligevel noget inde bagved, som jeg bare ikk er klar over. 

Måske? 

Jeg kan stadig mærke bistik engang i mellem, det forsvinder nok aldrig helt. 

Men giv dig selv tid, det skal nok komme igen

Mor11 skriver:

Ja, det er sgu svært.  min kæreste siger bare "altså, hvis vi ikke prøver så kommer der jo slet ikke en ny graviditet". og det ved jeg sgu godt, men kan næsten ikk overskue at blive gravid igen med frygten for endnu en sa. Det er fandme ikk sjovt.

Nej frygten når man så bliver gravid igen er også svær, derfor synes jeg også graviditeter er frygteligt hårde og har svært ved at nyde tiden. Men ja når det så lykkedes er det jo det hele værd, men når man står midt i det er det ikke særligt sjovt og selvom ens kæreste vil forstå er det jo ikke dem der gennemgår det fysisk. Man er ret alene med sine følelser desværre, så kan sagtens forstå hvor svært du har det.