Hej med jer!
Jeg har en lille gut på 2,8 år og der har efterhånden længe været problemer omkring sovetid… Nogle perioder kører det bedre end andre, men efter jul har det været helt håbløst. Det gør det ikke nemmere, at han jo er på samvær hos sin far hveranden weekend plus en hverdag i den anden uge, og rytmen derved bliver afbrudt. Efter en samværsweekend føler jeg, at vi ofte kan starte forfra, da han er helt ulykkelig, når jeg vil gå fra værelset.
Vi har et helt fast ritual, som vi laver hver aften. Det er en eller to godnat historier, vi ruller gardinerne for og slukker lyset, og så får han en godnatsang. Så snart han er lagt i seng enten græder han eller kalder efter mig og vil have vand, hvilket kan gentage sig mange gange. Han drikker ikke store mundfulde, så jeg er klar over, at han "bruger" dette som en undskyldning for, at mor skal komme ind. Den sidste tid har det udviklet sig og han er blevet meget grædende og hysterisk, og ja jeg bliver irriteret, sur og bestemt, hvilket er en ond cirkel. Det er først når jeg bliver meget bestemt og siger NU skal du sove kammerat, at han overgiver sig og ligger sig til at sove, og så er klokken 21.30-22. Han bliver puttet kl. 20, og det er alt for sent for ham først at falde i søvn så sent, da han kommer op igen kl. 6-6.30. Jeg har prøvet at rykke sengetiden til senere uden succes.
Jeg er så ked af, at det skal være sådan her. Jeg vil så gerne lære min (ellers nemme) søn, at det er rart at sove i egen seng, og for alt i verden undgå, at vi (næsten) hver dag afslutter en god dag med, at min søn græder og jeg er irriteret og tvær. Jeg bliver overmandet af dårlig samvittighed så snart han sover, og det er ikke til at holde ud!
Min søn går i dagpleje og sover max 1,5 time. Han er rigtig glad for sin middagslur, beder selv om at blive lagt og jeg tror ærlig talt ikke, at det er her problemet ligger. Hvis min søn fik lov at sove hos mig i min seng, så er jeg overbevist om, at han ville sove i løbet af fem minutter.
Min søn har haft en periode hvor han har været ekstrem morsyg, hvilket nok ikke har gjort situationen nemmere.
Så hjælp mig med jeres allerbedste råd! Jeg har virkelig brug for at få vendt bøtten. Jeg har ham som sagt størstedelen af tiden, er alene om det og det er hårdt som det er nu!
Tager i mod råd med kyshånd! Spørg endelig hvis der er noget, der skal uddybes eller ikke giver mening.
Vh. Louise
Anmeld
