Jeg havde siden uge 36 rendt til ugentlige scanninger på svangreklinikken, fordi min jordemoder mente den lille ikke tog ordentligt på inde i maven
derudover havde jeg haft temmelig mange problemer med svimmelhed, for mange +'er i min urin og et sky højt blodtryk. jeg blev flere gange testet for svangerskabsforgiftning, men heldigvis var det ikke det der var galt.
Jeg havde hørt temmelig mange skræk historier omkring svangerskabsforgiftning, bl.a. fra min svigermor som havde svangerskabsforgiftning gennem begge sine graviditeter.
Da jeg nåede min termin den 7 Juli 2009, vidste jeg egentlig godt at jeg ville gå over tid. men det var egentlig ikke noget der som sådan "nagede" mig på daværende tidspunkt. samme aften blev jeg utrolig svimmel igen og dette fortsatte også dagen efter. Her begyndte jeg at blive rastløs. nu måtte hun virkelig gerne komme ud. jeg gik og længdes sådan efter at se hende, føle hende og i det hele taget bare have hende hos mig
Torsdag aften d. 9 Juli 2009 sad kæresten og jeg og så lidt fjernsyn. vi aftalte at nu skulle vi ind dagen efter og se en film og være "os" for sidste gang inden vores lille familie voksede.
Fredag d. 10 Juli 2009 (40+3) skulle jeg igen til scanning nede på svangreklinikken. jeg tog derned til de første undersøgelser som jeg klarede selv (Urin tjek, CTG og Blodtryk) Daniel mødte mig så inde til scanningen, han kom direkte fra arbejde og havde ikke lige kunnet komme før fordi han var ude at arbejde hos en kunde temmelig langt derfra.
De starter så vægt scanningen og min JM får vægten til 2634g. Hun var ikke tilfreds og fik en anden JM til at lave en ny scanning uden at hun vidste hvad hun havde fået vægten til ved den første scanning. Ved den anden scanning får JM så den lilles vægt til 2900g.
Det var jo en temmelig stor forskel så de får en overlæge til at kigge på det hele. Ved vægtscanningen bliver hoved målt, maveomkreds og lårbensknogle målt. De kan så se at grunden til at der er så stor vægt forskel er fordi at ved 2. scanning er lårbensknoglen målt længere end ved den 1.
De kan så se at mavemålet på min lille pige ikke er vokset overhovedet siden scanningen ugen forinden. Aldrig i mit liv har jeg været så bange som på dette tidspunkt. jeg vidste jo ikke helt hvad de snakkede om, fordi jeg ikke forstod det hele. Det jeg bare hørte inden i mig var at "Min Datter tager ikke på, Hvad er der galt? Er hun syg? er det farligt?"
Min JM sagde så til mig at min lille prinsesse havde det godt men hun var bare holdt op med at vokse, og derfor skulle hun ud NU!!
Vi blev sendt videre over til fødegangen til igangsættelse. Daniel ringede til biografen og afbestilte vores biletter, da de sagde at det nok ikke var den smarteste ide at tage i biograften når jeg var blevet sat igang.
Kl. 17.50 kom der en JM ind til mig og undersøgte mig indenvendigt for at finde ud af hvilken måde de skulle sætte mig igang på. De valgte så at lægge en Ve stik pille. Derefter blev jeg sendt hjem og fik a vide at jeg skulle komme igen lørdag morgen kl 8.00 for enten at få prikket vandet eller få en ve stik pille mere. De sagde til mig at jeg ikke skulle sætte næsen op efter at gå i fødsel lige med det samme. da førstegangsfødende gennemsnitligt var nogle dage om det.
Lørdag morgen d. 11 Juli 2009 vågnede jeg op kl. 04.30 og var overhovedet ikke itvivl om at jeg havde veer. jeg tullede lidt rundt i lejligheden og fik spist lidt morgenmad. veerne tog godt til så jeg besluttede mig for at vække Daniel. vi ventede yderligere lidt. da der var 3 minutter mellem veerne og veerne varede 1 minut var Daniel ikke tryg ved at være hjemme længere. han ringede ned til fødegangen og de sagde vi skulle komme ind med det samme.
Kl. 8.00 ankommer jeg til fødegangen og er i undersøgelseslokalet fordi de lige skal have gjort en fødestue klar til mig.
Kl. 8.45 flyttes jeg ind på fødestue 3. Jeg går selv derind imellem 2 veer. Her er der 2 minutter mellem veerne og de varer 1 minut.
Kl. 9.15 har jeg kraftigt tiltagende veer. Jeg bliver tilbudt at komme op i fødekarret. det vil jeg gerne og har god effekt af varmen/vandet.
Kl 9.50 kommer jeg op af karret fordi jeg skal på toilettet. Jeg står op ved fødelejet under hele fødselsforløbet.
Kl. 11.15 Står jeg stadig ved fødelejet. Jeg føler at jeg skal på toilettet. Jeg er meget smertepåvirket under veerne. men min JM siger jeg er god til at bruge min vejrtrækning. Nu har jeg voldsom pressetræng på toppen af veerne.
Kl. 11.50 vil min JM tage mit vand da jeg har åbnet mig 9cm og vandet stadig ikke er gået. vi aftaler at hun pakker tingene ud mens jeg har en ve og så får taget vandet inden den næste ve begynder. Da hun er igang med at pakke grejet ud får jeg spontan vandafgang. Fostervandet er helt klart.
Kl. 11.55 Har jeg pressetrang under hele veen og på daværende tidspunkt ønsker jeg at komme op på fødelejet at sidde.
Kl. 12.05 føder jeg lille Celina. Hun har navlestrengen rundt om 1 arm og rundt om nakken. Hun skriger med det samme og kommer direkte op på min mave
Min Skønne lille Celina Vejede ved fødslen 2620g og målte 49 cm
Jeg har aldrig i mit liv haft så mange følelser kørende rundt i kroppen som på det tidspunkt hvor hun kom op på min mave. Billederne kan jeg stadig se inde i mit hoved og jeg kan mærke følelserne når jeg tænker på øjeblikket
Det er utroligt man kan elske sådan et lille liv så højt og så hurtigt
