Gravid og arbejde

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

366 visninger
1 svar
0 synes godt om
8. januar 2014

Anonym trådstarter

Hej alle sammen.

Jeg har brug for lidt vejledning omkring mine arbejdstider. I efteråret var jeg gravid, men aborterede i uge 12 efter en MA i uge 9. Nu er jeg heldigvis gravid igen i 7. uge

Jeg arbejder som tjener og bartender på en cafe og cocktailbar. Under sidste graviditet var min leder meget sød til at tilrettelægge mine vagter så jeg i den førstkommende vagtplan var fritaget fra sene aftenvagter typisk fra 17-2.30. På disse vagter bliver der røget og spillet høj musik i et lille lokale og jeg kan huske, at jeg efter de få vagter jeg havde af den slags sidst, blev meget træt.

Jeg har netop fået min plan for de næste par måneder og der indgår minimum 7 af den slags vagter, nogle gange 2 i træk. Jeg har fortalt min chef at jeg er gravid og fik ikke bedt om specielle vagter, fordi hun var så sød at tage rigeligt hensyn sidst. Min kæreste er dog meget imod at jeg har de her sene vagter. Han ryger ud ad vinduet herhjemme og jeg har selv svært ved ikke at tage en cigaret i ny og næ, hvis jeg har været stresset, men det gør det også sværere at argumentere imod at jeg skal arbejde, hvor der bliver røget.

Jeg vil selv gerne gøre det mest fornuftige, men samtidig har jeg ikke lyst til at blive skånet unødigt, særligt nu når vagtplanen faktisk er blevet sendt ud. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på at undersøgelser viser at stearinlys udsender lige så mange partikler i et rum, som en tændt cigaret.

Kort sagt, så mangler jeg lidt kyndig vejledning om hvad der er ansvarligt i min specifikke arbejdssituation og nogle gode argumenter for og imod de her vagter. Føler mig lidt som en lus mellem to negle, og jeg kunne godt bruge nogle råd, så jeg kan finde mit eget ståsted. Og så må jeg tage en dyb indånding og tale med min kæreste og chef Jeg føler ikke rigtigt at jeg kan gøre alle glade.

På forhånd mange tak for hjælpen!!

Venlige hilsner fra en 27-årig mor in spe.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

8. januar 2014

et-ønske

Har ikke lige noget bud på dine arbejdstider men tænker at du skal mærke efter indeni hvad du selv har det bedst med!

Jeg er selv tidligere ryger - og må indrømme at jeg i denne graviditet er blevet pisse hysterisk med min datter tog jeg en smøg i ny og næ..... Det kunne jeg aldrig drømme om nu! Men jeg ville heller ikke acceptere at min mand røg ud af vinduet - da det ikke kan undgåes at det følger med ind.

Jeg tænker at hvis din kæreste ryger inddirekte derhjemme og du selv snupper en smøg engang imellem - ja så kan jeg ikke se problemet i at du arbejder et sted hvor der bliver røget Så ville min bekymring ligge ved arbejdstiden som er ret sent og skiftende
Kun du kan mærke hvad der er bedst for dig, og når man er gravid giver kroppen hele tiden en masse signaler, og dem skal du lytte til
Held og lykke med graviditeten

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.