Anonym skriver:
Hvor lang tid tog det fra du søgte til det blev godkendt?
skal man gå på videre gående uddannelse for at ku søge det eller er det ok bare man får su?
jeg har følgende sygdommme og ved at lægen ankommer at skal jeg i job vil det forværres
fibromyalgi
kronisk irriteret tyktarm
Mavesår
migræne dagligt
hypermobil led
kronisk smertepatient
spring hofte
begynde grå stær på begge øjne
tre diskusprolaps
tro du uden at jeg hænger dig op på det at de vil godkende mig til handicap tillæg?
jeg vil ik ku tage job ved siden af studie da jeg er alene med 4 børn og slet ik magter mere end blot at læse og sørge for mine børn har det godt.
Og vil det så sige du får almindelig su og så det der tillæg på 8300kr iflg su hjemmeside?
Der gik et stykke tid. Jeg søgte i starten af august, fik afslag i december, hvorefter min læge henvendte sig personligt. De ændrede deres beslutning, så jeg får bevilliget handicaptillæg i slutningen af januar. Sagstiden varierer dog meget. Min søster fik bevilligen indenfor en måned. Man får tillægget med tilbagevirkende kraft.
Du skal desværre være indskrevet på en videregående uddannelse.
Jeg ville gerne sige at du selvfølgelig får det tildelt, men ved det virkelig ikke. Det vigtigste er at bevise, at du ikke kan varetage et studiejob ved siden af studiet, som følge af en vedvarende sygdom eller tilstand. Det skal dermed være en varig funktionsnedsættelse. Det er vigtigt at pointere, at hvis du kan arbejde bare i weekenden eller ferierne, så regnes din funktionsnedsættelse ikke til at være tilstrækkelig svær.
Du skal have alle læger, som du er tilknyttet, til at beskrive din tilstand, samt eventuelt hvad det har af betydning for din hverdag. Jeg fik min læge til direkte at skrive at jeg grundet min sygdom ikke kunne varetage både studie og arbejde.
De tager IKKE hensyn til andre omstændigheder, såsom dine fire børn eller økonomiske hensyn. Der skal udelukkende være er reelt handicap.
Jep, man får tillægger 8303 kr plus normale tillæg på 5839 kr.