James starter i vuggestue i morgen :(

Fortæl mig lige hvordan jeg bliver klar til det her! James er knap 9 mdr og starter i vuggestue i morgen. Og jeg er bare IKKE klar til det!

Vi kender huset, vi kender pædagogerne, og han skal gå på samme stue som Rose. Vi er så glade for stedet, forældrene og pædagogerne, og jeg tvivler slet ikke på de nok skal være gode ved vores søn, men jeg synes bare stadig han er en baby. Han er slet ikke gammel nok til at starte i vuggestue! Der er bare ikke andre muligheder. L og jeg starter begge næste semester på vores studie når februar begynder.

Vi har valgt 3 uger til indkøring, så vi kan tage den stille og roligt og give ham nogle gode korte dage de første uger, så han kan vænne sig til det, men jeg har sådan en voldsom knude i maven over det!

Det skyldes nok også at L har været på barsel med ham fra september, hvor jeg startede studie igen, og selvom jeg har været en del hjemme, har jeg læst, og det har været L der har haft det primære ansvar for ham indtil om eftermiddagen, hvor Rose er kommet hjem, så jeg har ikke haft så meget alenetid med ham. Så jeg føler nok at jeg er gået glip af en hel masse, og jeg er ikke klar til at give slip

Derudover er han en helt anden type end Rose. Rose var 9½ måned da hun startede, og jeg var bare slet ikke i tvivl om hun var klar. Det var så svært at aktivere hende og finde på nye ting, og der skulle ske noget konstant. James er meget mere stille og rolig, så derfor føler jeg mig nok også skræmt over det forestående.

Jeg er slet ikke i tvivl om han nok skal klare det forrygende, han er så sej min lille fyr! Han er glad, åben og social, så det er ikke fordi jeg tror han kommer til at mistrives.. Det er bare at han stadig er min lille baby, og jeg ville have det meget bedre med han først startede når han var et år Jeg synes det er en stor verden han skal ud i!

Hvordan får jeg det lige bedre med alt det her?

Janne T. skriver:

Fortæl mig lige hvordan jeg bliver klar til det her! James er knap 9 mdr og starter i vuggestue i morgen. Og jeg er bare IKKE klar til det!

Vi kender huset, vi kender pædagogerne, og han skal gå på samme stue som Rose. Vi er så glade for stedet, forældrene og pædagogerne, og jeg tvivler slet ikke på de nok skal være gode ved vores søn, men jeg synes bare stadig han er en baby. Han er slet ikke gammel nok til at starte i vuggestue! Der er bare ikke andre muligheder. L og jeg starter begge næste semester på vores studie når februar begynder.

Vi har valgt 3 uger til indkøring, så vi kan tage den stille og roligt og give ham nogle gode korte dage de første uger, så han kan vænne sig til det, men jeg har sådan en voldsom knude i maven over det!

Det skyldes nok også at L har været på barsel med ham fra september, hvor jeg startede studie igen, og selvom jeg har været en del hjemme, har jeg læst, og det har været L der har haft det primære ansvar for ham indtil om eftermiddagen, hvor Rose er kommet hjem, så jeg har ikke haft så meget alenetid med ham. Så jeg føler nok at jeg er gået glip af en hel masse, og jeg er ikke klar til at give slip

Derudover er han en helt anden type end Rose. Rose var 9½ måned da hun startede, og jeg var bare slet ikke i tvivl om hun var klar. Det var så svært at aktivere hende og finde på nye ting, og der skulle ske noget konstant. James er meget mere stille og rolig, så derfor føler jeg mig nok også skræmt over det forestående.

Jeg er slet ikke i tvivl om han nok skal klare det forrygende, han er så sej min lille fyr! Han er glad, åben og social, så det er ikke fordi jeg tror han kommer til at mistrives.. Det er bare at han stadig er min lille baby, og jeg ville have det meget bedre med han først startede når han var et år Jeg synes det er en stor verden han skal ud i!

Hvordan får jeg det lige bedre med alt det her?

Kan såååå meget følge dig... Og ærligt så tror jeg først du finder fred med det når han har været der nogle dage

Anemone er 11 mdr idag og har været i vuggestue 2 gange, idag var hun desværre ramt af dårlig mave, men nøøøøøj hvor jeg savner mine baby.. Kører hjemmefra lidt over 7 med Madeleine og vi kommer først hjem kl 16.30, øv... Og der er Anemone bare brugt med stort b, øøøøv...

Det som hjalp mig, var at fokusere på barnets glæde og nysgerrighed over alt det nye. Jeg så jo fra dag en, at de kunne lide at være der.

Her var jeg også meget i tvivl, da lillebror skulle begynde på storesøsters gamle afdeling. - men han tog det meget bedre, end hun gjorde i sin tid. Jeg tror ret og slet, at han kopierede hende. Siden hun var glad for at være der, var stedet i hans øjne forhåndsgodkendt og et godt sted at være. I tillæg havde han jo været med til at hente og bringe hende "hele livet", så for ham var det jo gammelkendt.

- men jeg skal indrømme, at jeg nogle gange gik derfra med tårer i øjnene alligevel. Det er bare utrolig hårdt at overlade sin lille baby til andre på den måde....