"Er jeg gravid når testen har været svag positiv længe, men nu viser negativ?"
Hej Tina.
Vi rigtig længe ønsket os det ønske barn, som de fleste ønsker sig. Jeg stoppede på P-piller den 1 november 2012 og havde regelmæssig menstruation til januar 2013z her begyndte min mens at være forsinket en uge, februar kom den ikke, marts 1 uge forsinket igen og den 15 april fik jeg min mens i 4 dage, men lige så kraftig som den plejede at være. Efterfølgende havde jeg en periode på 1 måned med mens smerter og mange graviditets symptomer, efter 3 måneder i juli, viste en scanning jeg ikke var gravid. Jeg havde ikke mens i 6 mdr ca. Og jeg fik den sidste gang den 29 oktober.. Den 12 november var jeg ved lægen da jeg skulle tisse hvert 10 min og havde rigtig stærke mens smerter og ondt i lænden og meget kvalme, samtidig med den øget vandafladning. Mit infektions tal var for højt og dagen efter var det faldet en smule, men ingen blærebetændelse. Lægen mente det har min ægløsning det gav smerterne men vidste ikke hvorfor jeg os havde ondt i lænden og skulle tisse så meget.
Vi ønskede er få svar på hvorfor det ikke var lykkedes at jeg bleve gravid i det år vi havde prøvet, og var til samtale med min læge, både min kæreste og jeg. Vi fik en henvisning til gynækolog i håb om at blive undersøgt, os nu hvor min mens ikke er kommet og har været regelmæssig. Men det eneste han gjorde uden at undersøge os, var at sige jeg kunne komme tilbage når jeg havde tabt 30 kg da men bmi er på 42. ( jeg ved dog godt den er meget høj og det kan have en indvirkning i det hele), men synes det er træls når han slet ikke har undersøgt mig, det kunne jo bære der var en årsag
Til min mens udebliver eller at jeg ikke bliver gravid. Så vi gik hjem helt frustreret og uden svar derfra. Slankekuren er dog igang.
Jeg har nu stadig ikke haft min menstruation siden den 29 oktober og den 27 november, havde jeg en test der var svagt positiv, men stregen kunne man sagtens se. Jeg har siden da i 7 uger testet et par gange om ugen og alle svagt positive, nogen så man lige kunne se hvor stregen var, men uden at være en skygge streg. Her til morgen den 29 december testede jeg negativ, så vi er meget frustreret og jeg er trist over ikke at vide hvordan jeg skal forholde mig til tingene. Jeg ved ikke om jeg er gravid eller ikke gravid ( min kæreste har nedsat sædkvalitet). Min mave er dog vokset en del synes jeg og jeg har stadig mens smerter, kvalme, trang til søde sager og spiser mere.
Min læge mener ikke der er noget når stregen kun er svagt positiv. Men som hun sagde dengang jeg blev scanning, så er en streg en streg og den ville ikke komme med farve på, hvis jeg ikke var gravid. Så ved slet ikke hvad jeg skal tro nu. Ville Idag være 8+6. Nogen siger hcg falder igen så ved ik om det er det er det der er sket eller hvorfor jeg har fået svagt positive test i så mange uger.
Håber du kan hjælpe lidt med hvad vi skal gøre og hvordan vi skal forholde os.
Mvh Christina
Tinas svar
Kære Christina,
beklager at du har måtte vente lidt med at få svar fra mig, da jeg har været på juleferie.
Jeg har modtaget to næsten identiske breve fra dig, og jeg derfor svarer jeg dig bare på det ene af dem.
Allerførst tyder meget på at du har været gravid i en kort periode og af en eller anden grund er graviditeten gået til grunde - derfor er stregen nu negativ. HCG stiger meget hurtigt, men har til gengæld en meget lang halveringstid. Derfor kan man godt føle sig gravid i noget tid efter at det lille foster er gået til grunde.En test i 9.uge med en sund graviditet vi være meget klar positiv!!
Mht til din menstruations historik og din overvægt, tyder meget på at du kan have PCO- Dvs Polycystiske ovarier. Det betyder i praksis at du laver mange små umodne æg i din æggestok hver måned, uden at de løsner sig, derfor har du en lang cyklus. Det er svært at blive gravid, når det forholder sig sådan.
Jeg vil anbefale dig at blive henvist til en fertilitetsklinik mhp ordentlig udredning. Det er utroligt vigtigt at du spiser rigtigt og taber dig - det vil forhåbentligt normalisere din cyklus. Du kan læse meget mere om det i PCO foreningen på nettet. Muligvis skal du også i medicinsk behandling med metformin - men igen det er en fertilitetslæge der skal afgøre det.
Det positive er at dig og din kæreste kan blive gravide sammen - derfor er der en god sandsynlighed for at det vil lykkes for jer at opnå en sund graviditet på et tidspunkt.
Jeg ønsker jer begge alt mulig held og lykke.
De kærligste hilsner, Tina.
Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.
Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk