Der burde være glæde

Kære alle.

Vi har lige været igennem denne jule stress hvor min kæreste arbejder dobbelt op i timer (butiks chef) 

hvilke selvfølgelig har været super hård

Vi har et lille barn på 14 mdr og jeg har altid ønsket at have børn tæt op af hinanden! Min kæreste har i forvejen to børn hver anden weekend sim han bestemt ikke magter. 

Han er rigtig god til vores, men her har han også fået lov til at være med fra start? Om det er det der spiller ind ved jeg ikke?!

sagen er den, at jeG er blevet gravid, vi har valgt at beholde barnet SELVFØLGELIG! 

Men, så vælter det ind med bekymringer, kan vi holde til det? Vil det gå? Og ikke mindst, hvad med vores lille barn vil han føle sig sigtet, nu når han er så lille og intet forstår. 

Årh, er det helt normalt med de bekymringer? 

Vi har 23 måneder imellem vores.

Jeg var også på forhånd nervøs for, hvordan dette skulle blive for den ældste. Jeg tror, vi er mange, som har haft de tanker og den bekymring. Man kan jo ikke spå om fremtiden, og børn takler dette forskelligt. - Men jeg har aldrig fortrudt, at vi fik dem så tæt. Nu er de 4 og 6 år, og de kan da nogen gange godt skændes og være træt af hinanden, men de kan også lege længe og godt sammen, hjælpe hinanden, og de er tydeligt glade for hinanden. Jeg håber, de fortsætter at have det gode forhold sammen hele livet. Ja, nr to tager lidt opmærksomhed fra nr en, men samtidig sliber de hinanden lidt af på kanterne. De lærer sig at dele og samarbejde, og så vokser den store noget enormt, når h*n får småsøsken. I tillæg er det helt fantastisk at være en familie på fire. Man føler sig så heldig og rig....

Lykke til med det hele. Jeg er sikker på, at det kommer til at blive fantastisk!

Kære alle.

Vi har lige været igennem denne jule stress hvor min kæreste arbejder dobbelt op i timer (butiks chef) 

hvilke selvfølgelig har været super hård

Vi har et lille barn på 14 mdr og jeg har altid ønsket at have børn tæt op af hinanden! Min kæreste har i forvejen to børn hver anden weekend sim han bestemt ikke magter. 

Han er rigtig god til vores, men her har han også fået lov til at være med fra start? Om det er det der spiller ind ved jeg ikke?!

sagen er den, at jeG er blevet gravid, vi har valgt at beholde barnet SELVFØLGELIG! 

Men, så vælter det ind med bekymringer, kan vi holde til det? Vil det gå? Og ikke mindst, hvad med vores lille barn vil han føle sig sigtet, nu når han er så lille og intet forstår. 

Årh, er det helt normalt med de bekymringer? 

Faktum er at der skal styr på det hele inden den nye lille kommer.. Og hans børn fra tidligere er også hans ansvar og han skal tage det på sig og i to skal snakke sammen og have lavet fælles regler om ALT hvis i skal til at have 4 børn i huset.. 

Er selv bonusmor dog kun til 1, men også selvom det hele måske ser lidt håbløst ud så er de altså også din familie og når de er hos jer også dit ansvar, også selvom de ikke biologisk set er dine. Så hvis I på en eller anden måde kan afhjælpe hinanden, din kæreste er butiks chef og det kan man ikke rigtig ændre på, så hvis han har brug for en lur en lille time efter arbejde så må du tage lidt over, til gengæld skal han også tage sin tørn når han så er vågen og hjemme og ikke bruge tid på alt mulig andet I skal have afstemt forventninger til hinanden om hvordan det hele skal fungere.. Jeg plejer normalt at have i min optik at man skal ikke få flere børn med en person der ikke engang kan tage sig af dem som de har i forvejen.. Så nu når i har valgt at beholde barnet så skal i altså gøre hvad i kan for at hans andre børn også kan være en del af det hele.. I skal huske alle 4 børn er lige og må ikke blive glemt nogen af dem

Det kan i sidste ende give bagslag hvis i ikke får givet de børn en følelse af at de er elsket og velkommen hvilket det ikke helt lyder som hvis han ikke kan magte dem  

Husk altid på et familie liv hvor man er to voksne og børn er ikke et job kun for en voksen det er team work

Men stort tillykke med graviditeten ! 

Ciss skriver:

Vi har 23 måneder imellem vores.

Jeg var også på forhånd nervøs for, hvordan dette skulle blive for den ældste. Jeg tror, vi er mange, som har haft de tanker og den bekymring. Man kan jo ikke spå om fremtiden, og børn takler dette forskelligt. - Men jeg har aldrig fortrudt, at vi fik dem så tæt. Nu er de 4 og 6 år, og de kan da nogen gange godt skændes og være træt af hinanden, men de kan også lege længe og godt sammen, hjælpe hinanden, og de er tydeligt glade for hinanden. Jeg håber, de fortsætter at have det gode forhold sammen hele livet. Ja, nr to tager lidt opmærksomhed fra nr en, men samtidig sliber de hinanden lidt af på kanterne. De lærer sig at dele og samarbejde, og så vokser den store noget enormt, når h*n får småsøsken. I tillæg er det helt fantastisk at være en familie på fire. Man føler sig så heldig og rig....

Lykke til med det hele. Jeg er sikker på, at det kommer til at blive fantastisk!

Det hjalp en hel del med dit svar.

jeg vil for alt i verden ikke svigte barnet vi har nu.