Jeg havde "placenta prævia" i min første graviditet, og gik til jævnlig scanning fra uge 30 og frem for at se om den nåede at flytte sig! Det gjorde den ikke, så jeg endte med at få tid til planlagt kejsersnit 37+0, som dog endte med et semi-akut 36+5 pga. blødning.
Det er desværre noget der potentielt skal tages meget alvorligt (hvilket jeg ikke forstod før jeg røg babubabu på hospitalet i uge 27 med blødning og fik lungemodner for at sikre barnet mod fortidlig fødsel), hvis den ligger som den gjorde hos mig, idet blødning kan være = hul på moderkagen, hvilket (kan) medføre at barnet dør og moderen forbløder. Plukveer er derfor af det onde når man har placenta prævia, da de kan provokere blødning - det var derfor jeg skulle holde mig i ro. Jeg måtte dog godt dyrke sex!
Jeg havde det meget svært ved tanken om kejsersnit, da jeg virkelig gerne ville føde selv, men det er desværre ikke en mulighed hvis moderkagen bliver ved med at dække over bare en lille del af livmoderhalsen, da du så, ligeså snart du går i fødsel, vil rive moderkagen i stykker, hvilket barnet ikke kan overleve (det vil skulle fødes gennem moderkagen). MEN hos mig tjekkede de frem til en uge før pk-datoen, for at sikre sig at den ikke nåede at flytte sig, og jeg kender andre hvor den har nået at flytte sig til sidst, så du skal ikke miste al håbet, men nok begynde at forholde dig til/indstille dig på at et kejsersnit kan være den måde dit tredje barn kommer til verden på.. Det endte som en positiv oplevelse for mig trods alle komplikationerne, og når man ligger dér med sit barn i armene og "fødselsudgangen" jo underordnet, så længe barnet har det godt.
Du er velkommen til at skrive hvis du har nogle spørgsmål! (det her blev vidst lidt langt og rodet)
Anmeld
