Har det svært

Åh trænger til at få lidt skrevet ned. Jeg har det svært for tiden. jeg syntes flere af mine dage er sorte, hvor jeg føler træthed og ugiderlighed. Og har let til tåre.

Jeg har i denne uge været grædefærdig 2 gange/ dage, har tidligere haft perioder hvor alting også kunne gå mig på, men det gør det sandelig også nu. Det er ikke pænt at sige men orker ikke min 2 ellers så dejlige børn på 6 og 2,5 år. Jeg har mest lyst til at være alene. Også væk fra manden.

Men han har det lidt på samme måde, han orker ikke at have børnene alene. Jeg har mest lyst til at komme på arbejde igen. Den mindste er kommet i tros aldren, og vil være modsat med alt, det går mig meget på for sådan har hun aldrig været før, selv det får mig til at græde når hun fx ikke vil give mig en ting jeg beder hende om at hun aflevere.

Og er bange før at hun vil bruge det når hun ser at jeg knækker. Den store vil bare ikke høre efter, man skal sige tingene 10 gange før det sker noget, og det er belastende og har altid været det. Ligesom at han aldrig er kommet over grænseprøvningen.

Jeg har dårlig samvittighed over at jeg skal arbejde tirsdag og onsdag hvor han skal stå alene med dem igen. Ved når jeg kommer hjem skal jeg høre hvor hård det var været at være alene med dem, Vores nytår er præger at vi ikke kan så meget da jeg har vagter begge dage. Og vi skal bare være hjemme os 4, så en aften som alle andre.

jeg har tænkt på om jeg evt kan have en depression?

Syntes at det lyder til at jeres manglende overskud påvirker hinanden. Måske i bare trænger til et par børnefri dage, hvor i endten ka lave noget sammen, eller hver for sig med gode venner.. 

Når man har mindst energi, er børne som regl også mere " umulige " Her gælder det om at kigge på de ting der fungere, og måske bare lige glemme det trælse og starte forfra.

Den store, er så stor at han godt ka forstå at han ska høre efter. Forklar ham, at mor bliver sur / ked af det. Gi ham en koncekvens, hvis han stadig ik høre efter, og følg den igennem! 

Ud over det, ku det sagtens lyder som om du er lidt depri, og tænker at du evt ska snakke med din læge om det! Vh stine

StineW79 skriver:

Syntes at det lyder til at jeres manglende overskud påvirker hinanden. Måske i bare trænger til et par børnefri dage, hvor i endten ka lave noget sammen, eller hver for sig med gode venner.. 

Når man har mindst energi, er børne som regl også mere " umulige " Her gælder det om at kigge på de ting der fungere, og måske bare lige glemme det trælse og starte forfra.

Den store, er så stor at han godt ka forstå at han ska høre efter. Forklar ham, at mor bliver sur / ked af det. Gi ham en koncekvens, hvis han stadig ik høre efter, og følg den igennem! 

Ud over det, ku det sagtens lyder som om du er lidt depri, og tænker at du evt ska snakke med din læge om det! Vh stine

Ja du har hel ret trænger sådan til et par dage helt uden børn. Det var også planen vi skulle have haft en stille weekend uden børn. De blev puttet ved bedsteforældre fredag aften hvor vi også var der. Og det var planen de skulle være der til søndag, men de kom hjem lørdag kl 15 fordi den store ikke ville være der savnede os, så det blev kun til en halv dag. Og vi nåede ingen ting sammen, da manden skulle træne med en kammerat som var udsat 2 gange den uge.