Nu er mine skønne drenge godt nok 10 uger, men vil nu alligevel skrive en beretning om deres fødsel
d. 20/9 2013 skulle vi møde op på Viborg sygehus til igangsættelse (38+0) både manden og jeg var super spændte, og jeg kunne bare slet ikke vente til at komme af med den kæmpe store mave! da vi møder op får vi kørt CTG kurve som viser to fine hjertelyde.. derefter bliver jeg undersøgt indvendigt for at fastslå hvilken form for igangsættelse der er bedst. undersøgelsen viser at jeg allerede er 3 cm åben, og at de kan tage vandet!
det var simpelhen bare verdens bedste nyhed! vi får besked på at gå ned i Viborg by og spise os en frokost inden det går løs. da vi kommer tilbage på sygehuset ca. kl. 13 bliver vi vist ned på en undersøgelses stue på fødegangen. vi bliver bedt om at vente på en sygeplejske der skulle kómme og fortælles og mere om det videre forløb. efter to timers vente tid finder morten en sygeplejske og spørger hvad vi venter på, de love så endnu en gang at komme tilbage. det gør de også efter yderlig 6 timer! :O sygeplejesken siger så at de har super travlt på fødegangen, så vi kunne bare tage hjem og komme igen dagen efter. jeg blev så sur og ked af det, da vi på daværende tidspukt havde været på sygehuset mere end 12 timer.
lørdag d.21/9 2013 kl. 8.00 møder vi op på fødegangen, jeg var i små dårlig humør, for jeg var sikker på at de bare ville smide os hjem igen. heldigvis går det ikke sådan
vi bliver derimod vist til den store fødestue hvor de endnu engang kører en CTG kurve som er fin, jeg bliver endnu engang undersøgt og er som dagen før 3 cm åben og får så taget vandet kl. 9.00. Vi fik at vide at der godt kunne gå ret lang tid før veerne ville komme, men der gik lige præcis 30 minutter så kom de første veer. 45 efter de havde taget vandet fik jeg ve-storm. der blev lagt en elektrode på tvilling A´s hoved og alt så fint ud. efter 2,5 time med ve-storm bestiller JM en epi. der er desværre travlt så der går endnu 2 timer. efter 4,5 time med meget kraftige veer for jeg endelig lagt Epi, og hold da op hvor var det bare det bedste i verdenen!
Det tog hele 4 forsøg at få lagt epi, men jeg mærkede det stortset ikke da veerne var MEGET værre.. jeg bliver derefter undersøgt igen og er nu 5 cm åben så det går langsomt fremad. JM beslutter sig for at ligge ve-drop for at få veerne til at virke. efter 3 minutter med ve-drop må hun stoppe det igen da veerne var alt for voldsomme for min krop (selv om jeg ikke mærkede det). omkring kl. 20 virker epidural blokade ikke mere og jeg har iegn super smertefulde veer og er kun 7 cm åben. JM tilkalder nakose lægen som giver mig noget eksta i blokaden, og det gør mig vældig træt, faktisk så træt at jeg falder i søvn. ved 1 tiden om natten bliver jeg så vækket af JM der siger at jeg altså er 10 cm åben og skal derfor til at presse. imellem tiden er morten gået på wc. Da morten kommer ind igen ligger jeg så med benene i bøjlerne og JM siger "og ved næste ve presser du bare", morten så helt forkert ud i hovedet, klart nok eftersom jeg sov da han gik på wc! hehe kl. 02.13 føder jeg Milan på 3055 g og 48 cm, med det samme lagt op til mig, og den stolte far klipper navlestrengen og får ham i armene. efter lidt asen og masen er jeg klar til at føde Marvin. han kommer så kl. 02.33 men en vægt på 3272 g og 51 cm. Jeg får selv lov at klippe navlestrengen på Marvin.
Under fødselen mister jeg knap 2 liter blod og kunne ikke rigtig føde moderkage nr. 2 selv, men alt i alt gik det hele godt og jeg var MEGET træt efter fødselen.
I dag er vores drenge som sagt blevet 10 uger gamle og er bare verdens mest fantastiske børn
Marvin vjerne nu 6200 g og måler 60 cm og Milan vejer nu 7000 g og måler 58 cm
