Blive bedre til at modtage kritik

Er der nogen, der har nogle gode råd til, hvordan man bliver bedre til at modtage kritik?

Fik for et par dage siden af vide, at jeg skulle sige noget, mere til holdtimerne, fordi jeg var jo godt kunne tingene/er dygtig. Nu føler jeg mig slået ud over det. Sidder og banker mig selv i hovedet. Jeg er nok generelt lidt tilbageholdende og gør mit bedste - arbejder på at blive mere aktiv/åben ift. det faglige, men det er en proces/udvikling for mig. Jeg ved, det ikke er ondt ment, men bliver bare så ked af det. 

I stedet for at se det som kritik af at du ikke siger nok, så vend den om og tænk at de gerne vil have dig til at sige mere fordi de VED du er dygtig og har noget at byde ind med

det er pissesvært at ændre. Kender det godt fra min kæreste. Han hader at have det træk. 

Jeg hader det også. Så kan man gå og være ked af det over det. Prøver også at sige til mig selv, at det er fordi jeg faktisk er dygtig, men tager altid sådan noget så personligt og bliver ked af det.

Anonym skriver:

Jeg hader det også. Så kan man gå og være ked af det over det. Prøver også at sige til mig selv, at det er fordi jeg faktisk er dygtig, men tager altid sådan noget så personligt og bliver ked af det.

Det gør min kæreste også, men det er jo fordi det er noget i er bevidste om og prøver at ændre, og når man så stadig får kommentarer på at man er for stille, så rammer det. 

Ja, lige præcist. Det er noget jeg er træt af i forvejen og når man så skal høre andre sige det også, bliver det ikke ligefrem bedre

Det har jeg fået at vide hele mit "skoleliv";
"Bare sig noget mere - du kan jo godt - vi ved du ved det...."

Nu er jeg 29 år og ved du hvad - sådan er jeg bare... Jeg har forsøgt at presse mig selv til at sige noget mere i alle de 17 år jeg gik i skole, men uden den kæmpestore succes ... 

Jeg kommer ALDRIG til at være den der snakker mest til p-møder fx. Jeg har ikke brug for at høre mig selv hele tiden Jeg taler når jeg har noget at sige, når jeg føler jeg kan bidrage med noget nyt og ikke bare snakker andre efter munden.
Men vigtigst af alt så taler jeg når jeg føler mig tryg! Det tager tid for mig at blive det i nye sociale sammenhænge, så som klasser og arbejdspladser. Det fortalte jeg faktisk også til min jobsamtale i sin tid - og jeg fik det altså alligevel

Jeg synes virkeligt du skal holde op med at banke dig selv oveni hovedet - du er i hvert fald ikke den eneste i verden der er sådan

Jeg forsøgte en overgang i gymnasiet med at målet for hver lektion var at have sagt een ting - det var en start Og gik faktisk ok for det meste. Fik også sagt mere og mere efterhånden, men det var jo også i takt med at jeg følte mig mere og mere tryg jo længere jeg havde gået der. Så startede det forfra på pæd. Sem.

Måske det var en ide at starte med?

Har det ligesom dig. Når jeg føler mig tryg, er der ikke noget - det tager bare tid for mig at blive det.

Har også sagt til mig selv, at jeg skal sige 1 ting (og får det også oftest gjort - så det er en start). 

Anonym skriver:

Har det ligesom dig. Når jeg føler mig tryg, er der ikke noget - det tager bare tid for mig at blive det.

Har også sagt til mig selv, at jeg skal sige 1 ting (og får det også oftest gjort - så det er en start). 

Ja, det er jeg. Og jeg har altid brug for tid til at falde til før jeg bliver udadvendt.

Synes også man føler sig så usikker på det hele og når man så får  "kritik" bliver man mere usikker/ked af det. Man vil jo gerne gøre det godt og forsøger virkelig.