Åh jeg har bare brug for at komme ud med lidt...
Min kæreste og jeg har altid haft et sundt sexliv, også under min graviditet. Vi havde nok sex 5-6 gange i ugen før jeg blev gravid, og her hen mod slutningen har vi haft det 2-3 gange i ugen gennemsnitlig. Jeg er super glad for det, og det har egentlig ikke givet noget gener overhovedet.
Så tidligere idag var vi i bad og det plejer som regel at ligge op til noget sex bagefter. Forskellen på idag og alle andre gange var bare at idag var det mig der lagde op til det kun, og slet ikke ham - det var meget mærkeligt. Jeg spurgte så om han kom ind til mig i sengen bagefter da han lige ville vaske sig færdig, og han sagde ja, og som sagt så gjort. Vi havde også sex, men lige bagefter sagde han at det nok var bedst vi ikke havde sex mere før efter fødslen engang, da det jo godt kunne være besværligt til sidst. Det ramte mig bare som en fodbold i maven og skulle virkelig anstrenge mig for ikke at græde. Jeg sagde nej og forklarede at jeg nok skulle sige til hvis det blev for meget for mig eller min lyst forsvandt eller sådan og han sagde det bare var fordi han tænkte det begyndte at blive besværligt for mig og måske endda gjorde ondt, og måske har han også kun ment det godt, men lige nu føles det bare virkelig som om det er fordi han ikke har lyst til mig længere. Jeg har jo taget på også, og min krop ligner slet ikke sig selv længere.
Jeg vil egentlig ikke rigtig noget med det her indlæg andet end at klage min nød lidt. Blev så utrolig såret og selvom han sagde at det var fordi han tænkte på mig går jeg bare konstant nu og tænker på om han ikke tænder på mig længere.
Jeg ved det sikkert virker som et latterligt problem for mange, men kan simpelthen ikke slippe det. 
Trænger vist bare til et kram, til min gamle krop og til at slippe af med alle de her hormoner....
Anmeld