Med termin mandag d. 2/12 og ingen tegn på at fødslen var nært forestående gik vi lettere nedslåede i seng. Vi havde joket lidt med, at jeg garanteret skulle sættes i gang 41+3 (fødte 37+0 første gang).
Omkring klokken 3 vågnede jeg og havde veer. For filan hvor gjorde de ondt! Men de var ikke regelmæssige og kom med over 10 minutters mellemrum, så jeg sov i mellem dem. Var egentlig sikker på, at de ville gå i sig selv, men klokken 5 var jeg nødt til at stå op for kunne ikke holde ud at ligge ned mere. Min mand stod op klokken 6 og vi blev enige om at få vækket Isabel så hun kunne komme tidligt i vuggestue, for veerne begyndte nærmest at vælte ind over mig. Herfra gik det stærkt;
Klokken 7 ringede jeg til fødegangen og de ville gerne have mig ind til tjek.
7.30 fik jeg sat en CTG på og 7.50 kom jordemoderen ind for at undersøge mig. På det tidspunkt var jeg klar til at trygle om en epidural! Jeg var 5 cm åben og hun fik flyttet mig fra modtagerummet til en fødestue hvor jeg fik at vide, at det nok kom til at gå stærkt.
8.25 undersøgte hun mig igen da jeg begyndte at have pressetrang - 9 cm åben!
8.40 var jeg 10 cm åben og vandet gik - nøj en lettelse! Jeg fik lov til at presse med og selvom jeg altid har svoret at jeg ville være en "stille føder", så brølede jeg som en såret ko! Stakkels min mand, som havde sit hoved helt nede ved mit 
8.57 blev Amalie så født, blev lagt op på min mave og søgte straks brystet 
9.04 fødte jeg moderkagen og blev efterfølgende syet med et par sting indvendigt, en 2. grads bristning.
Fik stor ros af jordemoderen, som mente at jeg var skabt til at føde 
Blev sidestillet med en førstegangsfødende fordi Isabel blev forløst ved akut kejsersnit.
Fik ikke min epidural Jeg måtte nøjes med de to panodil jeg havde taget hjemmefra
Amalie vejede 3560 gram og var 52 cm lang, min egen lille mørkhårede skønhed!
Anmeld
