Økonomisk stressfaktor

Jeg har ret godt styr på vores økonomi. Det er mig der styrer slagets gang herhjemme, jeg har styr på vores budgetark, indbetalinger, overførsler.

Men lige nu kører det hele bare rundt!

Op til nu har L enten været i lønnet praktik eller på barslesdagpenge, og jeg har hele tiden været på SU og med SU-lån. Vi har levet rigtig pænt!

Men fra 2014 ændrer det sig. Vi vil stoppe lånet og begynde at betale af på det - det er allerede meget højt, og vi vil ikke have det som en lænke om benet til evig tid, og derfor er vi nødt til at starte tidligt.

Endvidere går L fra en relativt høj indkomst (set i forhold til SU) over på SU det sidste år af sin uddannelse.

Dvs. Vi pludselig er 2 på SU. Jeg har nu søgt om fødselsklip for James, så jeg vil få dobbelt SU i 2014, imens L får enkeltSU. For L har vi søgt det forsøgertillæg man kan få, hvis man er 2 SU-modtagere med barn. Vi havde beregnet at jeg også skulle have det, men har i dag fundet ud af, at man ikke kan få det tillæg så længe man bruger af sine fødselsklip.

Desuden skal jeg søge SU-klip for det hele år jeg har været væk med depression, men min læge har formuleret min lægeerklæring dårligt så den kan misforståes, og nu er der en masse bøvl der gør, at jeg risikerer kun at få ekstra klip for 1 fremfor 2 semestre. Hvis det sker, har jeg ikke nok klip til resten af min uddannelse.

Og i det hele taget kommer vi til at skulle skære meget ind til benet. Vi søger naturligvis økonomisk friplads samt boligstøtte, og man kan sige det handler om prioriteter. Og vi prioriterer at betale af på det SU-lån, samt altid at kunne lægge et par tusinde på opsparingen hver måned, som går til tøj og udstyr til ungerne + div.

Men det bliver et stort skift fra hvor vi er lige nu økonomisk, og det er vildt forvirrende med alle de ting vi skal have søgt om, og ting vi først kan søge når L rent konkret er startet på SU igen til februar. Jeg er monster stresset over det her.

Så skal vi også ned på 3000-3500 til mad, husholdning og bleer. Jeg ved godt det er piece of cake for nogen, men det bliver hårdt for os. Det er svært at rende rundt og tilbudsjage, når man ikke har bil.

Så alle de spareråd i kan komme med, må i endelig byde ind med! Der er ikke noget i vores budget som kan minimeres på nuværende tidspunkt.

Janne T. skriver:

Jeg har ret godt styr på vores økonomi. Det er mig der styrer slagets gang herhjemme, jeg har styr på vores budgetark, indbetalinger, overførsler.

Men lige nu kører det hele bare rundt!

Op til nu har L enten været i lønnet praktik eller på barslesdagpenge, og jeg har hele tiden været på SU og med SU-lån. Vi har levet rigtig pænt!

Men fra 2014 ændrer det sig. Vi vil stoppe lånet og begynde at betale af på det - det er allerede meget højt, og vi vil ikke have det som en lænke om benet til evig tid, og derfor er vi nødt til at starte tidligt.

Endvidere går L fra en relativt høj indkomst (set i forhold til SU) over på SU det sidste år af sin uddannelse.

Dvs. Vi pludselig er 2 på SU. Jeg har nu søgt om fødselsklip for James, så jeg vil få dobbelt SU i 2014, imens L får enkeltSU. For L har vi søgt det forsøgertillæg man kan få, hvis man er 2 SU-modtagere med barn. Vi havde beregnet at jeg også skulle have det, men har i dag fundet ud af, at man ikke kan få det tillæg så længe man bruger af sine fødselsklip.

Desuden skal jeg søge SU-klip for det hele år jeg har været væk med depression, men min læge har formuleret min lægeerklæring dårligt så den kan misforståes, og nu er der en masse bøvl der gør, at jeg risikerer kun at få ekstra klip for 1 fremfor 2 semestre. Hvis det sker, har jeg ikke nok klip til resten af min uddannelse.

Og i det hele taget kommer vi til at skulle skære meget ind til benet. Vi søger naturligvis økonomisk friplads samt boligstøtte, og man kan sige det handler om prioriteter. Og vi prioriterer at betale af på det SU-lån, samt altid at kunne lægge et par tusinde på opsparingen hver måned, som går til tøj og udstyr til ungerne + div.

Men det bliver et stort skift fra hvor vi er lige nu økonomisk, og det er vildt forvirrende med alle de ting vi skal have søgt om, og ting vi først kan søge når L rent konkret er startet på SU igen til februar. Jeg er monster stresset over det her.

Så skal vi også ned på 3000-3500 til mad, husholdning og bleer. Jeg ved godt det er piece of cake for nogen, men det bliver hårdt for os. Det er svært at rende rundt og tilbudsjage, når man ikke har bil.

Så alle de spareråd i kan komme med, må i endelig byde ind med! Der er ikke noget i vores budget som kan minimeres på nuværende tidspunkt.

Billigere tv-pakke? Billigere telefonabonn.? Suppe kan holde flére dage, ca. 2-3  Billigere forsikringer? Samlet kan der måske spares. Cigaretter? ... Jeg skriver bare ned hvad jeg sådan sent kan komme i tanke om 

MortilElias2010 skriver:

Billigere tv-pakke? Billigere telefonabonn.? Suppe kan holde flére dage, ca. 2-3  Billigere forsikringer? Samlet kan der måske spares. Cigaretter? ... Jeg skriver bare ned hvad jeg sådan sent kan komme i tanke om 

Vi har i forvejen den mindste TV-pakke og så netflix. Telefonabonnement bliver heller ikke billigere, vi giver 120/månedligt hver som passer til vores forbrug. Vi ryger ikke Forsikringer bliver heller ikke billigere, vi har billig forsikring gennem journalistforeningen. Men suppe er en god idé, tak!

Janne T. skriver:

Jeg har ret godt styr på vores økonomi. Det er mig der styrer slagets gang herhjemme, jeg har styr på vores budgetark, indbetalinger, overførsler.

Men lige nu kører det hele bare rundt!

Op til nu har L enten været i lønnet praktik eller på barslesdagpenge, og jeg har hele tiden været på SU og med SU-lån. Vi har levet rigtig pænt!

Men fra 2014 ændrer det sig. Vi vil stoppe lånet og begynde at betale af på det - det er allerede meget højt, og vi vil ikke have det som en lænke om benet til evig tid, og derfor er vi nødt til at starte tidligt.

Endvidere går L fra en relativt høj indkomst (set i forhold til SU) over på SU det sidste år af sin uddannelse.

Dvs. Vi pludselig er 2 på SU. Jeg har nu søgt om fødselsklip for James, så jeg vil få dobbelt SU i 2014, imens L får enkeltSU. For L har vi søgt det forsøgertillæg man kan få, hvis man er 2 SU-modtagere med barn. Vi havde beregnet at jeg også skulle have det, men har i dag fundet ud af, at man ikke kan få det tillæg så længe man bruger af sine fødselsklip.

Desuden skal jeg søge SU-klip for det hele år jeg har været væk med depression, men min læge har formuleret min lægeerklæring dårligt så den kan misforståes, og nu er der en masse bøvl der gør, at jeg risikerer kun at få ekstra klip for 1 fremfor 2 semestre. Hvis det sker, har jeg ikke nok klip til resten af min uddannelse.

Og i det hele taget kommer vi til at skulle skære meget ind til benet. Vi søger naturligvis økonomisk friplads samt boligstøtte, og man kan sige det handler om prioriteter. Og vi prioriterer at betale af på det SU-lån, samt altid at kunne lægge et par tusinde på opsparingen hver måned, som går til tøj og udstyr til ungerne + div.

Men det bliver et stort skift fra hvor vi er lige nu økonomisk, og det er vildt forvirrende med alle de ting vi skal have søgt om, og ting vi først kan søge når L rent konkret er startet på SU igen til februar. Jeg er monster stresset over det her.

Så skal vi også ned på 3000-3500 til mad, husholdning og bleer. Jeg ved godt det er piece of cake for nogen, men det bliver hårdt for os. Det er svært at rende rundt og tilbudsjage, når man ikke har bil.

Så alle de spareråd i kan komme med, må i endelig byde ind med! Der er ikke noget i vores budget som kan minimeres på nuværende tidspunkt.

På mad fronten er der mange der vælger en grøddag og en brøddag. Suppe er også fint hvis man laver den selv, fx blomkålssuppe, tomatsuppe og kartoffel suppe.

Årstidens grove grønt er også billigt, sundt og fylder godt. Og kan med fordel blandes i de fleste farsretter. Fx er jeg meget glad for revne gulerødder. River dem fint og presser så meget juice som muligt ud af dem da jeg ikke bryder mig om den søde smag.

Her handler jeg hovedsageligt i Aldi - havde Lidl ligget tættere på havde jeg valgt denne. Man får virkelig meget for pengene, og synes de er blevet rigtig gode til at udvide varesortimentet med fx økologi...

Jeg er medlem af Teknisk Landsforbund (TL) fagforening og a-kasse, og det er gratis når man studerer (man melder sig ind og søger skriftlig dispensation) og samtidig giver det adgang til mega billige forsikringer hos Alka. Vi giver 200kr/md for forsikringer hos alka, og prisen ændrer sig ikke lige meget hvor mange personer der er i huststanden (det er kun indbo forsikring jeg snakker om) og hvor man bor, det eneste der tæller er at man er medlem af TL.

Ellers så led efter billigt tøj til børnene i mødre hjælpen og genbrugsbutikker. Der kan man spare meget og tingene er ofte i pæn stand - og hvis ikke køber man det bare ikke ;-)

Vi lever for 3200kr/md til mad/husholdning/bleer (2voksne, 11 årig knægt hveranden uge og baby på 5 uger). Vi har heller ikke bil, men handler i netto og rema1000. Hvis vi skal have take-away er det vores private pengepunge der skal give og ikke vores madpenge. 

Madpengene ligger delt lige i 4 kuverter, én til hver uge, og de rækker, vi spiser både lækkert og varieret og ikke specielt skrabet, min kæreste er mest til kød, sovs og kartofler og det får vi tit, og så gryderetter der kan spises flere dage...

 

Du kan evt lave en to-do liste (jeg bruger Noter på min iPhone) hvor du skriver ned alle de ting du skal gøre og huske i forbindelse med jeres indkomster på su. Så kan du sætte flueben ud for når noget er gjort. Så får man et skide godt overblik og det er fedt når man kan sætte flueben udfor noget man har gjort :-) Det giver hvert fald mig enormt meget overblik og jeg ved at jeg ikke glemmer noget...

Held og lykke til jer med det :-)

Janne T. skriver:

Jeg har ret godt styr på vores økonomi. Det er mig der styrer slagets gang herhjemme, jeg har styr på vores budgetark, indbetalinger, overførsler.

Men lige nu kører det hele bare rundt!

Op til nu har L enten været i lønnet praktik eller på barslesdagpenge, og jeg har hele tiden været på SU og med SU-lån. Vi har levet rigtig pænt!

Men fra 2014 ændrer det sig. Vi vil stoppe lånet og begynde at betale af på det - det er allerede meget højt, og vi vil ikke have det som en lænke om benet til evig tid, og derfor er vi nødt til at starte tidligt.

Endvidere går L fra en relativt høj indkomst (set i forhold til SU) over på SU det sidste år af sin uddannelse.

Dvs. Vi pludselig er 2 på SU. Jeg har nu søgt om fødselsklip for James, så jeg vil få dobbelt SU i 2014, imens L får enkeltSU. For L har vi søgt det forsøgertillæg man kan få, hvis man er 2 SU-modtagere med barn. Vi havde beregnet at jeg også skulle have det, men har i dag fundet ud af, at man ikke kan få det tillæg så længe man bruger af sine fødselsklip.

Desuden skal jeg søge SU-klip for det hele år jeg har været væk med depression, men min læge har formuleret min lægeerklæring dårligt så den kan misforståes, og nu er der en masse bøvl der gør, at jeg risikerer kun at få ekstra klip for 1 fremfor 2 semestre. Hvis det sker, har jeg ikke nok klip til resten af min uddannelse.

Og i det hele taget kommer vi til at skulle skære meget ind til benet. Vi søger naturligvis økonomisk friplads samt boligstøtte, og man kan sige det handler om prioriteter. Og vi prioriterer at betale af på det SU-lån, samt altid at kunne lægge et par tusinde på opsparingen hver måned, som går til tøj og udstyr til ungerne + div.

Men det bliver et stort skift fra hvor vi er lige nu økonomisk, og det er vildt forvirrende med alle de ting vi skal have søgt om, og ting vi først kan søge når L rent konkret er startet på SU igen til februar. Jeg er monster stresset over det her.

Så skal vi også ned på 3000-3500 til mad, husholdning og bleer. Jeg ved godt det er piece of cake for nogen, men det bliver hårdt for os. Det er svært at rende rundt og tilbudsjage, når man ikke har bil.

Så alle de spareråd i kan komme med, må i endelig byde ind med! Der er ikke noget i vores budget som kan minimeres på nuværende tidspunkt.

Jeg er begyndt KUN at handle i Rema - og vi er nu nede på 800 kr i ugen til 2 voksne og 3-4 børn.
Førhen var vores madbudget meget større, men sjovt nok mangler vi ikke noget, og madplaner er også vejen frem.