"Mærk efter..."
Hej Trine.
Jeg håber meget, at du kan hjælpe mig og min familie, da vi er ved at være så frustreret over hvordan vores spisesituationer foregår.
Min datter på to år og fire måneder har for vane, at smide med maden, og vende bunden i vejret på hendes glas, så der ligger mad og vand over bord og gulv efter hun har spist. Det virker som om det her helt bevidst at hun gør det, da hun til tider kigger på os, og derefter smider med maden/vandet. Lige så snart hun har smidt med tingene, tager hun hænderne op og dækker for øjnene, hun vil ikke have de "skæld ud" der kommer, og gemmer sig for os - det er vores tolkning. VI har simpelthen forsøgt alt, vi har sørget for at tale meget med hende og engagere hende i vores samtale, vi har gjort det at vi har talt sammen normalt - bare mig og min mand, og så inddraget hende når hun har sagt noget, vi har "skældt ud" (med bestemt stemme sagt at det vil vi ikke have!) vi har forsøgt at forklare hende at det er forkert, og vi har sagt "er det tak for mad?!" og taget tallerkenen væk når hun begynder på at smide med tingene. Og intet virker.
Det har stået på i over et års tid, og vi er efterhånden så trætte af at vores spisesituation løber så meget løbsk.
Har du mon nogle gode råd til hvad vi kan gøre?
På forhånd mange tak
- Den frustrerede mor.
Trines svar
Kære frustrerede mor
Først undskyld det sene svar. Nogen gang er 24 timer i døgnet bare ikke nok.
Jeg må starte med at sige at I er ikke alene, ikke at det gør situationen bedre men måske giver det alligevel en lille trøst at vide at mange familier oplever denne spisesituation. Og det er desværre ikke alle der som jer prøver at være lydhør og anerkendende overfor deres barn.
Det lyder nemlig som om at I gør en rigtig god indsats.
De fleste børn i to års alderen er ved at have opbyggede et fint ordforråd som gør at de kan gøre sig forståelige i de mest almindelige situationer. Samtidig er de ved at have styr på motorikken og også på hånd-øje-koordinationen. Det betyder at de begynder at eksperimenter med deres nye færdigheder for at opøve en brug af dem, for deres egen vindings skyld.
Rent socialt er en toårig også ved at finde ud af sig selv og de mennesker som hun omgås i hverdagen. De betyder at hun prøver at finde ud af, hvor I er og hvor jeres grænser går. Hun gør det ikke for at trodse jer, men fordi hun kun gennem jer kan finde ud af hvem hun selv er.
Det lyder som om at I finder spisesituationen vigtig i forhold til jeres livsværdier og derfor betyder det meget at den forløber efter hvad I kendetegner en spisesituation ved.
Der er et par spørgsmål som jeg ikke kan lade være med at stille for at få en bedre fornemmelse af hvordan jeres hverdag ser ud:
Er der en madordning i jeres daginstitution? I så fald hvordan spiser hun der?
Grunden til spørgsmålet er at jeg ofte hører fra forældre der oplever at spisesituationen om aften er præget af samme uro som I oplever og efter fælles reflektion har vi fundet ud af at det faktisk handler om at barnet simpelthen ikke er sultent. Så prøv at undersøg det.
En anden ting jeg også tænkte på er hvilket bestik/kop hun drikker/spiser med?
Måske skal hun udfordres under måltidet med et glas lige som jeres eller kniv og gaffel i stedet for ske.
Vi som voksne er nemlig rigtig gode til at over servicere vores børn, hvilket gør at det bliver kedeligt at spise for det hele er lagt frem til os. Jeg oplever det f.eks. selv hvis jeg får serveret grød. Jeg elsker det men det bliver hurtigt kedeligt fordi der ikke er noget bid/udfordring i det, måske jeres datter har det på samme måde.
Ellers lyder det som om at I jeres forsøg på at skabe den gode spisesituation, har prøvet alt hvad I kunne. Det betyder at jeres datter har oplevet at der kommer forskellige reaktioner hver gang hun kaster med maden. Hun ved god at en af reaktionerne er at I "skælder ud" og derfor "gemmer" hun sig.
Mit råd er at I mærker efter hvilken fremgangsmåde der passer til jer, og så vælg denne fremgangsmåde. Personligt ville jeg nok vælge den metode der hedder konsekvens, altså at hvis hun hælder vand på bordet bliver koppen taget fra hende og hun får den ikke igen før næste gang i sidder ved bordet. Og det samme gælder så også med maden. I skal nok regne med at der godt kan gå op til 3 uger hvor I kommer til at kæmpe med det men hvis I er konsekvente og gør det samme hver dag hvil hun lærer at det er sådan I spiser i jeres familie.
Jeg håber I kan bruge mine tanker til noget.
Hilsen Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
