angst

Jeg havde for nogle år siden en total tja nedsmeltning depression og angst. Men kom ud af det. Angsten påvirker mig stadig men kan styre den.

Og dog kan jeg PT ikke styre min angst omkring min graviditet.  

Jeg er pisse angst for at miste min lille spire, og min angst gør det helt sikkert værre. Og jeg læser naturligvis alt om komplikationer :-X og når jeg læser det så tror jeg jo naturligvis jeg har alle og ingen af symtopmerne.

Kan I evt berolige mig en smule hvis man skulle få en SA (det er så dagens bekymring) så snakker vi om smerter og blødning. ikke ?

Om ikke andet hvornår og hvordan og hvornår får man så en tryghedsscanning, jeg er pt 5+0. Så jeg i det mindste kan blive beroliget og få givet min angst en finger. 

mogms skriver:

Jeg havde for nogle år siden en total tja nedsmeltning depression og angst. Men kom ud af det. Angsten påvirker mig stadig men kan styre den.

Og dog kan jeg PT ikke styre min angst omkring min graviditet.  

Jeg er pisse angst for at miste min lille spire, og min angst gør det helt sikkert værre. Og jeg læser naturligvis alt om komplikationer :-X og når jeg læser det så tror jeg jo naturligvis jeg har alle og ingen af symtopmerne.

Kan I evt berolige mig en smule hvis man skulle få en SA (det er så dagens bekymring) så snakker vi om smerter og blødning. ikke ?

Om ikke andet hvornår og hvordan og hvornår får man så en tryghedsscanning, jeg er pt 5+0. Så jeg i det mindste kan blive beroliget og få givet min angst en finger. 

 

Jeg kan desværre ikke sige en masse beroligende, men jeg kan fortælle dig du ikke er den eneste der er bekymret. Jeg kan heller ikke glæde mig før jeg har set et lille hjerteblinke. Jeg vil også købe mig til en tryghedsscanning

P.s tror alle gravide har en naturlig bekymring

Rødhætte skriver:

Jeg kan desværre ikke sige en masse beroligende, men jeg kan fortælle dig du ikke er den eneste der er bekymret. Jeg kan heller ikke glæde mig før jeg har set et lille hjerteblinke. Jeg vil også købe mig til en tryghedsscanning

P.s tror alle gravide har en naturlig bekymring

helt klart det er jeg osse med på at alle gravide er bekymret det starter vel ved de 2 streger - tja faktisk før, når man ikke får de to streger. 

... også stopper det vel stortset aldrig, måske lidt engang når de flytter hjemmefra 

men min angst gør det så 117 gange værre.

men jeg har fået lidt ro på min selv idag. Jeg har tidligere fået psy behandling for min angst og har en masse værktøjer til at få styr på min angst (eller at leve med den istedet for imod den). Jeg har er bare ikke blevet vand til at styre den omkring dette her gravid noget  

Da du har et problem med angst synes jeg du skal tage kontakt til din læge så h*n kan følge dig tættere fx med nogen snakke samtalere samt få en jordmord tidligere som du også kan læne dig op ad med hensyn til din angst! 

Det ender bare med du køre dig selv helt ned hvis du ikke får så meget støtte som muligt. 

Jeg lider selv af alvorlig angst og ville ikke kunne få gennem en graviditet ud støtte fra jdm og læge. 

og med hensyn til dagens bekymring er der ikke altid smerter men det skal bløde så vidt jeg ved. Så læn du dig tilbage og forkæl dig selv og slap af 

Held og Lykke med det hele og håber inderligt du får noget hjælp igennem din graviditet det er vigtigt! 

Momo skriver:

Da du har et problem med angst synes jeg du skal tage kontakt til din læge så h*n kan følge dig tættere fx med nogen snakke samtalere samt få en jordmord tidligere som du også kan læne dig op ad med hensyn til din angst! 

Det ender bare med du køre dig selv helt ned hvis du ikke får så meget støtte som muligt. 

Jeg lider selv af alvorlig angst og ville ikke kunne få gennem en graviditet ud støtte fra jdm og læge. 

og med hensyn til dagens bekymring er der ikke altid smerter men det skal bløde så vidt jeg ved. Så læn du dig tilbage og forkæl dig selv og slap af 

Held og Lykke med det hele og håber inderligt du får noget hjælp igennem din graviditet det er vigtigt! 

Hold da op en gang kludermor jeg fik skrevet håber du kan læse det  

Da du har et problem med angst synes jeg du skal tage kontakt til din læge så h*n kan følge dig tættere fx med nogen snakke samtalere samt få en jordmord tidligere som du også kan læne dig op ad med hensyn til din angst! 

Det ender bare med du køre dig selv helt ned hvis du ikke får så meget støtte som muligt. 

Jeg lider selv af alvorlig angst og ville ikke kunne få gennem en graviditet ud støtte fra jdm og læge. 

og med hensyn til dagens bekymring er der ikke altid smerter men det skal bløde så vidt jeg ved. Så læn du dig tilbage og forkæl dig selv og slap af 

Held og Lykke med det hele og håber inderligt du får noget hjælp igennem din graviditet det er vigtigt! 

jeg var nok lidt i panik mode da jeg skrev, første indlæg.

jeg har det meget bedre nu, og kan faktisk slappe helt af og jeg har også fattet mig selv så meget at jeg kan acceptere hvis det nu skulle gå skidt.

Og det er på grund af jeg gennem det psy forløb jeg har haft på næsten 1-2 år hvor jeg kan få mig til at falde til ro og se "normalt" på det. og tage livet som det kommer på godt og ondt. 

Og jeg har bare osse den skønneste mand der støtter min underlige hjerne, også forstår han mig. Jeg har naturligvis snakket med ham om det og vi har fået snakket det ihjel.

og en ting er sikkert, jeg ville ikke have kunne falde så hurtigt til ro dengang jeg var helt til rotterne, da ville jeg være slået ud i måneder. Men dengang ville jeg så slet ikke have overvejet at snakke med nogen om det. 

alt er godt og tro mig jeg er nok den der ringer til lægen 2 gange for meget allerede.

Men jeg er helt med på hvad du mener og jeg vil nævne min angst når jeg skal til min læge aftale i uge 8 (eller er det 9) og om jeg bør være obs på noget omkring dette.

Dog vil jeg helst ikke på medicin igen, ikke nu plus jeg har lært at styre angsten uden medicinen. Men ved pludselige indfald som lign. så går knolden afmok. en god tudetur er oftest bedre end at gå amok  Men måske er en tidlig JM en god ide 

Og nu læser jeg ikke mere om komplikationer, har vist osse læst alt 30 gange  

men tusind tak for rådende  det varmede faktisk meget 

mogms skriver:

jeg var nok lidt i panik mode da jeg skrev, første indlæg.

jeg har det meget bedre nu, og kan faktisk slappe helt af og jeg har også fattet mig selv så meget at jeg kan acceptere hvis det nu skulle gå skidt.

Og det er på grund af jeg gennem det psy forløb jeg har haft på næsten 1-2 år hvor jeg kan få mig til at falde til ro og se "normalt" på det. og tage livet som det kommer på godt og ondt. 

Og jeg har bare osse den skønneste mand der støtter min underlige hjerne, også forstår han mig. Jeg har naturligvis snakket med ham om det og vi har fået snakket det ihjel.

og en ting er sikkert, jeg ville ikke have kunne falde så hurtigt til ro dengang jeg var helt til rotterne, da ville jeg være slået ud i måneder. Men dengang ville jeg så slet ikke have overvejet at snakke med nogen om det. 

alt er godt og tro mig jeg er nok den der ringer til lægen 2 gange for meget allerede.

Men jeg er helt med på hvad du mener og jeg vil nævne min angst når jeg skal til min læge aftale i uge 8 (eller er det 9) og om jeg bør være obs på noget omkring dette.

Dog vil jeg helst ikke på medicin igen, ikke nu plus jeg har lært at styre angsten uden medicinen. Men ved pludselige indfald som lign. så går knolden afmok. en god tudetur er oftest bedre end at gå amok  Men måske er en tidlig JM en god ide 

Og nu læser jeg ikke mere om komplikationer, har vist osse læst alt 30 gange  

men tusind tak for rådende  det varmede faktisk meget 

 

Godt du har fået ro igen  Er det dit første barn? 

Grunden jeg spørg er fordi at selv om du har lært at styre din angst hvad der bare er så fedt og jeg glæder mig til jeg når der til  så ter ens hoved sig altså bare SÅ latterligt når hormonerne rigtig begynder at komme også det altså ikke sikkert du kan styre din angst selv. 

Selvfølgelig skal du ikke på medicin igen det må man vidst slet ikke når man er gravid  Men jeg tror bestemt det er vigtigt du får lægen ind over så det ikke ender ud i en fødselsdep. Angst er alvorligt og skal tages meget alvorligt og jeg sikker på når du fortæller din læge du har angst så vil det også tage ekstra hensyn og måske henvise dig til nogen steder hvor du kan få lidt værktøj at arbejde med.

For dit eget bedste synes jeg det vigtigt også så din jdm og læge ved der er noget der skal tages ekstra hensyn til 

Hvor er det dejligt du har så forstående en mand de hænger absolut ikke på træerne hold godt fast i ham  den er en mega svær sygdom at forstå så det dejligt for dig især igennem en graviditet hvor man er ekstra følsom  

Men ja hold dig fra ALT det negative det måtte jeg også selv under begge mine graviditeter Især debatterne her inde jeg husker tydeligt fra min sidste graviditet, der var sgu flere øv indlæg om graviditeter end positive og det hjælper altså ikke en 

Momo skriver:

Godt du har fået ro igen  Er det dit første barn? 

Grunden jeg spørg er fordi at selv om du har lært at styre din angst hvad der bare er så fedt og jeg glæder mig til jeg når der til  så ter ens hoved sig altså bare SÅ latterligt når hormonerne rigtig begynder at komme også det altså ikke sikkert du kan styre din angst selv. 

Selvfølgelig skal du ikke på medicin igen det må man vidst slet ikke når man er gravid  Men jeg tror bestemt det er vigtigt du får lægen ind over så det ikke ender ud i en fødselsdep. Angst er alvorligt og skal tages meget alvorligt og jeg sikker på når du fortæller din læge du har angst så vil det også tage ekstra hensyn og måske henvise dig til nogen steder hvor du kan få lidt værktøj at arbejde med.

For dit eget bedste synes jeg det vigtigt også så din jdm og læge ved der er noget der skal tages ekstra hensyn til 

Hvor er det dejligt du har så forstående en mand de hænger absolut ikke på træerne hold godt fast i ham  den er en mega svær sygdom at forstå så det dejligt for dig især igennem en graviditet hvor man er ekstra følsom  

Men ja hold dig fra ALT det negative det måtte jeg også selv under begge mine graviditeter Især debatterne her inde jeg husker tydeligt fra min sidste graviditet, der var sgu flere øv indlæg om graviditeter end positive og det hjælper altså ikke en 

åhh ja jeg skal bare ikke ende i dep. det har jeg prøvet og nej tak siger jeg bare.

Det bliver helt klart et emne ved min læge.