Er desperat efter søvn :(

Mariekiksen skriver:

Hej piger. Håber nogle har råd. 

Min datter på 10 mdr. Sover SÅ dårligt for tiden. Hun har faktisk aldrig sovet igennem sådan i længere perioder, men for tiden går det bare helt amok. Hun vågner ihvertfald en gang i timen og græder og får sutten. Får hun ikke den går hun beserk. Skriger og græder hjerteskærende. Vi også nødt til at tage hende op på armen fordi hun bar skriger hæmningsløst. Så falder hun i søvn ved os, men så snart vi bar prøver at ligge hende, hyler hun og så begynder vi forfra. Hun fik i nat lov til at sove hos os. Det gav ro, men det jo bare ikke optimalt.  

Jeg kunne godt tænke mig at prøve en hel nats søvn. De af jer, hvis børn sover godt. Hvordan gør i? Hvordan er jeres putteritual, hvad med mad om natten osv? 

Vi blev rådet af SP til at vænne A af med flaskerne, så hun får pt. ikke mad længere om natten. (Da hun fik det vågnede hun ofte for at hyggespise) Hun er nem at putte, vi synger sange mens vi har hende i armene i den lænestol vi har puttet med hende i fra fødslen. Hun sover hurtigt og bliver så lagt. Men allerede en time efter bryder helvede så løs... Jeg er efterhånden godt slidt op. Min kæreste ligeså.  Øv

Tager gerne imod alle de råd og ideer i har. På forhånd tak!

(btw. er ørerne tjekket og hun har dræn, sys heller ikk det ligner tænder)

Jeres første fejl er at I har lært hende at falde i søvn i jeres arme (ved godt det er irriterende at jeg siger det, men altså).

Hun skal lære at falde i søvn i egen seng. Jeg ville holde fast i de normale ritualer, med samme rutine, samme sang o.s.v., men læg hende i sengen inden hun falder i søvn. Det er en ret ubehagelig oplevelse at falde i søvn i mors arme og vågne helt alene et andet sted.

MEN - to ting:

1: Jeres datter har sandsynligvis separationsangst i øjeblikket, hendes alder taget i betragtning, når du siger at det er blevet værre. Fra min søn var 9,5 - 10,5 mdr. sov han i sengen med mig hver nat. Det havde han brug for i den periode. Separationsangst kan være meget hårdt og voldsomt for et lille barn, så det er et dumt tidspunkt at være kompromisløs på. 

2: Man kan ikke regne med at en baby på 10 mdr. sover igennem. Jeres er vågen ofte, men det er ikke unormalt. Min søn vågnede hver 90 min. hele natten igennem fra han var 4 mdr. - 9 mdr. (hvor jeg droppede natamningen), så vågnede han hver 3. time, og først da han var halvandet år, sov han igennem. Så I kan håbe på bedre rytme ved at lære hende at falde i søvn i hendes egen seng, men I kan ikke regne med noget.

Pøj pøj med det. 

Tak for de mange gode råd. Vi prøvede igår at putte hende i sin egen seng, altså ikke på armen. Det gik overraskende nemt. (nu ser vi i aften)

Men natten var stadig slem og kl. 2 ku jeg ikke mere og hun kom ind imellem os, hvor hun sov godt og roligt. (Straks værre med os) Derfor hælder jeg også mest til det den dumme seperationsangst eller udvikling. Hun har kravlet længe, men øver sig for tiden enormt meget på at gå. 

VI hænger i.... 

modesty skriver:

Jeres første fejl er at I har lært hende at falde i søvn i jeres arme (ved godt det er irriterende at jeg siger det, men altså).

Hun skal lære at falde i søvn i egen seng. Jeg ville holde fast i de normale ritualer, med samme rutine, samme sang o.s.v., men læg hende i sengen inden hun falder i søvn. Det er en ret ubehagelig oplevelse at falde i søvn i mors arme og vågne helt alene et andet sted.

MEN - to ting:

1: Jeres datter har sandsynligvis separationsangst i øjeblikket, hendes alder taget i betragtning, når du siger at det er blevet værre. Fra min søn var 9,5 - 10,5 mdr. sov han i sengen med mig hver nat. Det havde han brug for i den periode. Separationsangst kan være meget hårdt og voldsomt for et lille barn, så det er et dumt tidspunkt at være kompromisløs på. 

2: Man kan ikke regne med at en baby på 10 mdr. sover igennem. Jeres er vågen ofte, men det er ikke unormalt. Min søn vågnede hver 90 min. hele natten igennem fra han var 4 mdr. - 9 mdr. (hvor jeg droppede natamningen), så vågnede han hver 3. time, og først da han var halvandet år, sov han igennem. Så I kan håbe på bedre rytme ved at lære hende at falde i søvn i hendes egen seng, men I kan ikke regne med noget.

Pøj pøj med det. 

Forresten.

Har du mon erfaring med, at hvis vi overgiver os og lader hende sove imellem os noget tid nu her giver det så dårlige vaner?

En ting er at have hende sovende mens hun gennemgår noget svært, men vil jo på et tidspunkt gerne have vores seng igen. Skal man kæmpe med det så efterfølgende? (tænker om hun ender med at vågne alene fordi hun ved hun så kommer ind til os) 

Mariekiksen skriver:

Forresten.

Har du mon erfaring med, at hvis vi overgiver os og lader hende sove imellem os noget tid nu her giver det så dårlige vaner?

En ting er at have hende sovende mens hun gennemgår noget svært, men vil jo på et tidspunkt gerne have vores seng igen. Skal man kæmpe med det så efterfølgende? (tænker om hun ender med at vågne alene fordi hun ved hun så kommer ind til os) 

Jeg tror at det kommer an på hvor lang en periode der er tale om, og selvfølgelig også det enkelte barn. Her var det fra den ene dag til den anden at han kom ind at sove hos sig selv igen, og der var ingen problemer. 

Hun er så forholdsvis lille endnu, at jeg synes at man skal give den tryghed der er brug for - men jeg kan godt forstå dine tanker.

Hvis I kan se at hun sover mærkbart bedre ved at sove hos jer, så synes jeg at hun skal sove hos jer. Så har hun tydeligvis brug for det.