Efter et par hektiske arbejdsdage sluttede min arbejdsuge brat om onsdagen, da jeg var til rutinetjek hos jordemoderen. 2+/3+ på protein i urinen, fuck!

Jordemoderen spurgte efterf'lgende ind til hovedpine, mavepine, ødemer, osv. Negativ. Så tog hun mit blodtryk, og det var alt for højt. Hun tog derefter en beslutning om, at jeg skulle en tur på hospitalet til en blodprøve.
Endte med en overnatning til observation på hospitalet inden jeg fik diagnosen "begyndende svangerskabsforgiftning" og blev sendt hjem som sygemeldt resten af graviditeten.
Skal slappe så meget som muligt af, så der røg hele min idé om at benytte mine fire ugers graviditetsorlov til at få de sidste forberedelser til baby klar... ØV!

Skal til tjek på hospitalet igen på mandag og mine resterende opfølgninger bliver derude. De har også allerede fortalt, at der nok bliver tale om en igangsættelse, for med svangerskabsforgiftning får jeg i hvert fald ikke lov at gå helt til termin.
Pludselig kommer det hele meget tættere på! Havde jo planlagt at være en klassisk 1. gangsgravid og gå ca. 1 uge over termin

Ellers har jeg det fint. Den lille er stadig super livlig og aktiv derinde, og jeg har ingen gener af min graviditet - ud over, at jeg får ondt i nakken og hovedet af at ligge så meget ned, som jeg pludselig gør nu
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld