Så nåede jeg 23. uge og hun er aktiv som aldrig før. Hun har nu fået bestemte tidspunkter, at sparke, rulle og putte sig på. Man kan også se hende sparke uden på tøjet, hvilket er til stor fornøjelse for den stolte far når hun sparker til lyden af hhv. hans stemme, min stemme og hvis man spiller lidt musik for hende 
Jeg har været til 2. jordemoder besøg og har fået afvide at hvis min moderkage ikke flytter sig væk fra "udgangen" må jeg desværre ud i et kejsersnit. Jeg ville allerhelst føde hende selv, så det er lidt en øv'er hvis den ikke rykker sig på plads
Men bare hun har det godt så er det underordnet hvordan hun kommer til verdenen 
Nu er der kun en uge til 3D og 4D scanningen, hvilket vi glæder os meget til og glæder mig meget til at vise billeder af hende til min mor som ikke fik tilbudt scanninger i sin graviditet og aldrig har set et 3D scannings billede 
Anmeld