hvordan ved de det er nat?

Okay, det er et rimelig random spørgsmål, men jeg ligger lige her i sengen og spekulerer over det.

Hvordan kan babyer vide det er nat og nu de skal sove i lang tid? Rose har altid bøvlet med søvnen og forstod tydeligvis ikke at nu var det nat. Men James er nu et halvt år og vi har endnu til gode at opleve nattebøvl med ham. Han ligger sig til at sove og så sover han hende natten afbrudt af 1-2 gange spisning.

Hvis nu vi ser bort fra den åbenlyse med det er mørkt, for om sommeren bliver der jo sent mørkt.

Så tænkte jeg, vinklet på James:
1. Er det fysiologisk?
2. Er det fordi han bliver puttet i vogn om dagen og seng til natten?
3. Fordi han ved hvad de faste putterutiner betyder?

Selv når han er i tigerspring og sover dårligt om dagen er han en god dreng om natten, og det undrede jeg mig så lige over

Janne T. skriver:

Okay, det er et rimelig random spørgsmål, men jeg ligger lige her i sengen og spekulerer over det.

Hvordan kan babyer vide det er nat og nu de skal sove i lang tid? Rose har altid bøvlet med søvnen og forstod tydeligvis ikke at nu var det nat. Men James er nu et halvt år og vi har endnu til gode at opleve nattebøvl med ham. Han ligger sig til at sove og så sover han hende natten afbrudt af 1-2 gange spisning.

Hvis nu vi ser bort fra den åbenlyse med det er mørkt, for om sommeren bliver der jo sent mørkt.

Så tænkte jeg, vinklet på James:
1. Er det fysiologisk?
2. Er det fordi han bliver puttet i vogn om dagen og seng til natten?
3. Fordi han ved hvad de faste putterutiner betyder?

Selv når han er i tigerspring og sover dårligt om dagen er han en god dreng om natten, og det undrede jeg mig så lige over

Altså der ligger i hvert fald nogen grad af fysiologi til grund, vi udskiller jo et hormon om aftenen/natten som gør at vi bliver søvnige - melatonin, det vi også kalder søvnhormonet..

Men hvorfor nogen børn har en del bøvl i forhold til nattesøvnen og andre ikke har, det tror jeg er meget svært at svare på..

Hmm, det er vel også noget med at man signalerer nat, overfor dem som helt små. Altså at der ikk er en masse snak og aktivitet.? har læst et sted at de ikke er født med nat/dag-følelse, det er noget man lærer dem? 

Fordi du lærer dem det.

Lavede du om på nat og dag og lærte dine børn at de skulle sove om dagen, ville det være ligeså naturligt for dem som var de født til at sove om dagen.

Der findes endda børn der sagtens kan sove om dagen, men har en voldsom natte uro, som var det meninger at de skulle være vågne om natten :-) 

Er vist et stort ??

Hvordan ved du det selv??

 Hvis jeg sover middags søvn,våhner jeg efter en 2-3 timer... men til nat sover jeg igennem

Ville mene, det er en kombi af indlæring og fysiologi, men det kan jeg da nemt sige, da jeg kun er blevet vækket ÉÉÉN gang i nat mellem 21.15 og 6.30. Hurra hurra hurra for min lille 8 ugers basse!

Han har i hvert fald haft svært ved at lægge sig til at sove til natten og blev ved med at vågne for at ville op. Det har trukket tænder ud og givet mange ekstra rynker omkring øjnene (på mig, altså). 

I går valgte jeg så, at han ikke skulle puttes til nat efter sin aftenlur (typisk 19.30-20), men at han skulle aktiveres blidt. Så han fik et bad, imens jeg sang mit voldsomme aftensang-repetoire for ham, som fortsatte, mens han blev puslet og holdt om bagefter. Forestiller mig, at det beroliger lidt, da alle aftensang er ret beroligende. Efter han havde fået sin aftenflaske, blev jeg ved med at sidde med ham, så jeg var sikker på, at han sov dybt. Så blev han overført i sin seng med en stofble, der rørte pande og næse og tadaaaa..... han sov til 3!

Sorry, ikke min mening at hijacke tråden til at handle om min nattesucces, men er altså helt høj! Især fordi de store har efterårsferie

Dette er bare mine tanker ud fra de erfaringer jeg har, og hvad jeg har set hos folk omkring mig.

Noget er fysiologi - og vi har jo alle lidt forskellige mængder af forskellige hormoner osv, så det er jo naturligt at der også på dette punkt er lidt forskel fra barn til barn. Noget handler om lys og mørke, noget om fordøjelse (Der kan jo være store forskelle fra baby til bab på det punkt). Noget handler om andre forhold i kroppen som f eks tryk i ørene. Noget handler om familiens rytme. Noget om hvor mange og hvad slags indtryk de får i løbet af dagen og hvordan de bearbejder dem.

Og så er der lidt, som er tillært. Men man skal ikke se bort i fra at rigtig meget af det skyldes forhold og ballancer i barnet selv. Nogle unger sover fint igennem med bare minimal vejledning eller helt af sig selv. Andre kan man bruge alle godnatmetoder i bogen på, og de er alligevel flere år, før de sover rigtig godt. Der kan jo også være store forskelle indad i søskenflokken, selvom forældrerne gør omtrent det samme med dem alle sammen.

Man ser det allerede, når de er nyfødte. På barselgangen sov min datter som en sten, selvom der var håndtværkere, som borede i væggen lige på den anden side - mens babyen som lå nogle meter længre inde i rommet vågnede og skreg, hver eneste gang der kom en høj lyd.

 

Jeg har tænkt det samme Men tror heller ikke at alle babyer er klar over at der er nat og dag. Da Markus var helt spæd og indtil for nyligt havde han præcis samme soverytme om natten som om dagen. Tror slet ikke han fattede at der var forskel Tror bare at han hurtigt lærte at når det var mørkt og mor hviskede eller ikke snakkede, så skulle man sove videre efter mad og ren ble.

Men jeg tror at de babyer som opfatter det, det har nok noget med putteritualer at gøre. Og så at det er mørkt